Keto bøger

Jeg har skrevet to Keto-bøger, som på forskellig vis hjælper læseren til at opnå vægttab med Keto.

Madmæssigt er de baseret på samme koncept og de fokuserer begge på at sikre:

  • lavt kulhydratindtag (max 20-30 g)
  • tilstrækkeligt med protein for at bevare muskelmasse, imens man taber fedtmasse
  • brug af fedt til mæthed og energi

Sammenlagt sikrer det, at kroppen skifter over til fedtforbrænding og det muliggør vægttab uden sult.

Dette er Keto på den ikke-skøre måde. Rigtig mad i gode portioner lavet af gode råvarer og her er ingen pulvere, specialprodukter eller underlige råd om at presse mere fedt i sig. Pænt nej tak til den del.

Keto bøger på dansk af Jane Faerber fra Madbanditten.dk

KETO

Udgivelse: 27/12- 2018 – trykt i 58.000 eksemplarer og udkommet i fire lande foruden Danmark.

Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt

af Jane Faerber

Alt du skal vide for at få succes med KETO til vægttab

reklamelink til Saxo.com


Keto – få en fedtforbrændende krop på 4 uger. Kan det lade sig gøre at tabe 20-30-40-50 kg på bare et år – endda uden at sulte?

Ja, det kan du med Keto.

Og hvis du allierer dig med min Keto-bog, får den gennemtestede metode, jeg bruger til at hjælpe folk til disse store vægttab og du kan gå i gang selv.

Undgå at falde i internettets mange Keto-fælder men gør det rigtigt første gang. 


Grundbogen om Keto

  • Baggrundsviden om KETO
  • Alt om ketose
  • Kaloriers rolle i vægttab med KETO
  • Håndgribelige råd til at få KETO til at fungere i praksis
  • Avancerede strategier til dig, der træner meget
  • Hjælp til portionsstørrelser og fordeling af kulhydrat, protein og fedt
  • 80 energiberegnede opskrifter med få kulhydrater
  • Kostplan til at hjælpe dig godt i gang

KETO PÅ 4 UGER

Udgivelse: 31/3-20 – trykt i 49.000 eksemplarer og solgt til Norge, Belgien og Holland

Keto på 4 uger giver dig en 4 ugers plan til at komme godt i gang med Keto

reklamelink til saxo.com


Keto på 4 uger er skrevet til dig, som er nysgerrig på Keto og som gerne vil have succes med vægttab, men som måske ikke lige har den store interesse i at sætte sig ind i biokemien og teorien og som heller ikke orker at skulle tælle, måle og veje maden for at finde ud af, hvor mange kulhydrater, der er i.

I Keto på 4 uger får du derfor nemme redskaber til, hvordan du kan spise Keto uden at tælle noget som helst.

Det er altså din praktiske og nemme guide til Keto.


Praktisk guide til Keto

  • en kort og overskuelig introduktion til Keto (ingen alenlang teori)
  • nemme redskaber til at lykkes med Keto uden at tælle og gå kold i matematiske udregninger
  • lister over hvilke madvarer du vælger til og fra og i hvilke mængder
  • vejledning til, hvordan du læser varedeklarationer og navigerer i supermarkedet
  • gennemgang af de hyppigste årsager til at vægttabet stopper/udebliver
  • 4 ugers komplet kostplan til alle dagens måltider (og hjælp til nem kostplanlægning)
  • 75 nye energiberegnede opskrifter med angivelse af kcal, kulhydrat, protein og fedt

161 kommentarer til “Keto bøger”

  1. Hej Jane
    Hvis man ved start vejer langt over 100 kg, starter man så med at sætte sit protein indtag efter den vægt man gerne vil ende på?
    Eller f.eks. lave del mål, som først ned på de 100 kg og så beregne et nyt protein indtag derfra?
    Kh Nis

    Besvar
    • Hvis startvægten er høj, giver det mening at beregne proteinindtag ud fra idealvægt/målvægt. Jeg plejer at gøre det, hvis man er mere end fx 15 kg fra ideal/målvægt. Til gengæld lægger jeg det da i den høje ende, måske 1,6-2 g pr. kilo (ideal)kropsvægt. Det bliver mere retvisende synes jeg.

      Besvar
  2. Hej Jane
    For primært at sænke mit blodtryk (159/98), og sekundært vægt (92.2kg), har jeg valgt keto morgen/frokost og lowcarb Dashdiæt ved aftensmaden aht at spise mere “normalt” sammen med familien. Jeg elsker kød og ost … whats not to like 😀 Har fundet god inspiration i dine 2 bøger som jeg efterhånden er begyndt at improvisere udfra. Efter 3 uger kører det glimrende. Under ketuflu supplerede jeg med en kop drikkebouillon, og på biografture med 25g saltede peanut & cola zero. BT efter 2 uger var fint på vej ned med 138/77, og efter 3 uger -6kg. Jeg tæller ikke kalorier. Spiser til jeg er mæt, hvilket var pænt meget i starten, og nu mindre hvor jeg også skipper morgenmaden hvis jeg vågner mæt. Når BT er normaliseret skal jeg finde en vedligeholdelses diæt jeg langsomt kan skifte over til. Det var konteksten. Mit spørgsmål: I min 11.uge tager jeg 1 uge på primitiv sports ø-lejr. Her serveres der tonsvis af brød, bønner, rodfrugter og grønt. Det er økonomisk og lækkert lavet. Savner nu inspiration til at kunne navigerer mig igennem dette på bedst mulige keto-vis. Har indtil videre tænkt på at tage en giga stak tundåser og squash med. Squash som pasta/kartoffel/ris alternativ 😀 Keto har gjort mig godt. Følelsen af stabilt energiniveau i hoved og krop har jeg ikke lyst til at give afkald på. Har du nogle fif? Tænker også at jeg kan forhandle mig til nogle æg og kødpålæg.

    Besvar
    • Hej Mette
      yay hvor en god start! Det er tydeligt at du er kommet godt fra start. Det er megafedt – og vigtigt.

      Og ja, lidt en udfordring med den uge. Jeg ville ligesom du er inde på sikre mig langtidsholdbare proteinkilder. Pyt med hvis kosten bliver lidt grøntsagsfattig i den uge. Det vigtigste er at du kan spise dig mæt og at kulhydratindholdet ikke stikker af. Måske kan du bruge min prepping-artikel til inspiration? Den tager jo også udgangspunkt i en temmelig begrænset situation.

      Besvar
      • Tak for tippet. Artiklen inspirerede til at dykke yderligere ned i fiskekonserves-universet. Endte med storkøb af tun og makrel varianter fra Grøndal, så der er lidt afveksling. Tager nogle nødder og gammeldaws flæskesvær med samt en kasse umodne avocadoer. Der er en sval lade hvor jeg kan opbevare en madkasse. Vil se om jeg kan finde noget ketobrød og så ellers jagte æg lokalt på feriestedet 😀

        Besvar
  3. Antiflammatorisk/ Keto hvad er egentligt forskel?
    Har aldrig fået piller før nu ..kolesterol , blodtryk , har fået forstadie til osteoprose, sammen fald i ryg Arhmen altså,🙄 lænd og hofte driller også.. så hvad tænker du?
    Kh Pia

    Besvar
    • Forskellen på antiinflammatorisk kost og Keto er, at Keto er en veldokumenteret kost, som er grundigt dokumenteret og undersøgt. Antiinflammatorisk kost er primært et markedsføringsstunt, som man har fundet på. For nu at være ærlig. Men selve den ‘antiinflammatoriske kost’ findes ikke. Ketose derimod er en antiinflammatorisk tilstand (igen, dokumenteret i studier) og det endda helt uden ingefær, blåbær og grønne juices.

      Læs evt. også denne artikel: Keto og antiinflammatorisk kost

      Besvar
  4. Hej! Jag är en svensk kvinna som lider av EDS. Jag har undvikit allt mjöl, minskat socker, senast uteslutit under jorden grönsaker och frukt dvs landat i en lågkolhydratkost/keto. Äter mejeri, ost, youghurt, keso samt nötter i måttlig mängd.
    Ett par cl rött vin för att det är gott till kött😌… vi talar om 1/4-1/3 glas!
    Jag är smal, ev önskar jag några kilo minus eftersom mina fötter är så förstörda. Senrupturer, artros, meniskskador etc. Ju lättare och mer muskulös jag är desto bättre(jag är 63 och sjukdomen är progressiv). En fysioterapeut föreslog att jag skulle prova carnivore men jag tycker om grönsaker!! Keto tilltalade mig mer! När jag sa detta trodde alla att detta med fett skulle vara farligt! Jag uppskattar din inställning att protein är viktigare! Vad är din inställning till nötter(mina är pecan, valnöt, hampafrön, mandlar/mandelsmör) inte superförtjust i frön då många är omega 6 bomber. Smör, ghee, olivolja. Äter inte kyckling men ok med kalkon. Överväger göra egen ketogranola(inga sötningsmedel bara nötter, mandelmjöl, smör, äggvita). Jag har lågt blodsocker, ändras inte mycket om jag äter kolhydrater, har testat även under perioder av bröd/kakor och det stiger obetydligt, åteehämtar sig snabbt. Kollat insulin, ok, När jag började äta mer protein, utelämnade kolhydrater steg mitt totalkolesterol och LDL. Mitt HDL steg också kraftigt, mina blodfetter utmärkta etc etc.
    De inflammationer jag drabbas av är lokala pga min sjukdom, skador. Ingen inflammation synlig i blodprov.
    Den svullnad jag fick i ett knä etc pga skador, artros försvann med kostomläggning. Har fintrådsneuropati och tror även denna gynnas av en lågkolhydratdiet. Mima funderingar handlar mer om huruvida jag skulle behållit LITE rotfrukter/frukt??? Äter lite bär, hallon, blåbär , jordgubbar men ingen frukt. Räknar inte kalorier eller kolhydrater, försöker bara vara konsekvent. En annan seriös ketoförespråkare skrev förtjust att hon skulle kunna leva på kött och grönt. Jag är nästan där…Din kommentar om kontexten är viktig!!! ”Dåliga” kolhydrater ihop med mycket kött och fett är garanterat katastrofalt. Du får gärna rätta mig om jag är fel ute i något jag skrivit och meddela om jag passar in i något av dina sammanhang, någon av dina böcker är speciellt lämplig.

    Besvar
    • Hej Antonia
      Det er lidt udenom for mit område, når det drejer sig om terapeutisk brug ved sygdom, da jeg ikke er læge og mine vejledninger henvender sig til raske mennesker. Jeg synes dog sagtens, de kan være et fint sted at starte, men det kan være, de ikke bringer dig hele vejen.

      En del af helingen foregår formentlig via inflammationsdæmpningen og jeg er enig med din fysioterapeut i at carnivore kunne være en interessant intervention for dig. I hvert fald tror jeg ikke at nødder og kerner vil gøre dig nogle tjenester.

      Får du lyst til at give Carnivore et skud, har jeg en guide til det her: Carnivoreguiden

      Besvar
  5. Kære Jane,
    Tak for det store arbejde du gør indenfor opskrifter, bøger, støtte osv.
    Jeg overvejer at starte på Keto, og i den forbindelse tænker jeg at skulle købe bogen 4 uger på keto. Formålet er vægttab, men sideeffekter som dårlig søvn, opvågninger, osv. håber jeg at få glæde af også.
    Jeg faster 16:8 nogle gange kører jeg OMAD, og det fungerer rigtig fint- men er det kompatibelt med keto?
    Ligeledes er jeg næsten afhængig af en proteinshake når jeg slutter faste- det stiller den søde tand- er pulver forbudt på Keto?
    Mange hilser Rikke

    Besvar
    • Hej Rikke
      Keto og faste kan godt gå hånd i hånd, men det kræver, at du gør det rigtigt, hvilket primært betyder, at du skal sørge for at få nok protein, selv med det reducerede spisevindue. Det kan godt være svært jo færre måltider, du spiser. OMAD er ikke en anbefalet strategi som daglig strategi men en gang imellem kan det være fint. Faste kan både være super godt og det kan give dig en masse problemer på sigt. Afhængigt af hvordan du griber det an. Jeg vil anbefale dig at læse Forsvarlig Faste for at få tilpasset din faste til færrest negative sideeffekter. Den har både kapitler om Keto og faste, forskellige fastemønstre og søvn og faste.

      Proteinpulver på Keto er ikke optimalt men hvis alternativet er, at du ellers får for lidt protein er det bedre at bruge pulvertilskud. Men det er i det lys, du skal se proteinpulver. Jeg har en artikel om det her også: Proteinpulver på Keto

      Besvar
  6. Super gode og let læste bøger. Dejlige opslagsværker til inspiration. Kombineret med dit råvareindeks er det noget af det nemmeste til at opretholde keto, jeg har set😏

    Besvar
  7. Hej Jane
    Jeg er i gang med dine bøger Keto og Keto på 4 uger. Tak for dem, de er super gode.
    Mit spørgsmål går på den kulhydrat-tabel, som findes bag i begge førnævnte bøger, vs. freebie kulhydrat-tabellen, som jeg har fået tilsendt herfra. Der er nemlig flere forskellige ingredienser, hvor kulhydrat-værdierne ikke stemmer overens (der er også mange ingredienser, hvor tallene stemmer). Hvilke værdier er mest rigtige, hvilke skal man helst rette sig efter?
    Jeg er med på, at den slags næringsværdier til en vis grad befinder sig på et spektrum, alt afhængig af hvorfra man henter tallene, osv.. Det har du også fint forklaret og skrevet om flere forskellige steder. Det er dog ikke helt uden betydning, at der for eksempel i freebie madlisten under Nødder og kerner tilsyneladende er beregnet ud fra en hel anden mængde end de ellers øverst på siden anførte 100g, fordi forskellen ml. fx freebie valnødder (2,8) og bog valnødderne (10,6) er hele 7,8g. Ikke fordi jeg har sat mig for at skulle spise 100g valnødder, men jeg vil da gerne nogenlunde vide, hvad der er hvad, så jeg kan følge med (især her i opstartsfasen, hvor jeg lærer en masse — det er jo også det sjove ved det!).
    Skal jeg helst rette mig efter kulhydrat-tabellen i bøgerne eller freebie madlisten? (Og hvis der er lyst og overskud til at strømline produkterne, kunne det være en stor hjælp.)
    Endnu en gang mange tak for det fantastiske arbejde, du udretter, jeg er så glad for dine bøger, e-bøger, hjemmesiden, og det hele!
    Venlig hilsen
    Xan

    Besvar
    • Hej igen
      Ja det er også bøvlet😅
      Freebie-madlisten er sidst opdateret. Frida (DTU’s fødevaredatabase) lavede en stor opdatering for et års tid siden, hvor bl.a. mange nødder var blevet ændret markant i kulhydratindhold. Det valgte vi at rette os efter.

      Bøger er desværre ikke sådan at rette i…

      I andre tilfælde ved tvivl vil jeg altid selv gå efter det højeste. Så er jeg på den sikre side.

      Og en sidste ting: Kender du Madbandittens råvareindeks. Det prøver vi at opdatere løbende, så det kan du også altid kigge i. Og du kan selvfølgelig også altid gå direkte til Frida Fooddata og slå madvarer op :)

      Besvar
      • Go’morgen Jane
        Mange tak for svar.

        Jeg kører videre med freebie-madlisten — og forresten 1000 tak for den, det er et rigtig fint redskab at modtage i gave.

        Jeg havde endnu ikke set Madbandittens råvareindeks, så tak for link. Jeg har lige slået et par eksempler op — broccoli og champignon — og det tyder på, at der heri i hvert fald på nogle fødevarer findes nogle helt tredje kulhydrat-tal end i bøgerne og på freebie-listen. Det er altså hverken for at være besværlig eller for at brokke mig, jeg nævner det kun så I er klar over det…

        Som sagt er jeg super glad for det kæmpe stykke arbejde, du udøver og deler med alle os andre heldige. Jeg bakser med et væld kroniske sygdomme og har i den sammenhæng kredset om keto i flere år uden helt at finde modet til at kaste mig ud i det. Har ad flere omgange lagt min kost om til næsten-keto og tangerende-til-keto og sådan cirka i keto-kvarteret men kunne ikke finde tilstrækkelig selv-tillid til at gå all in. Din værktøjskasse er åbenbart lige det, jeg har manglet, for nu føler jeg mig så godt rustet. Jeg er i opstartsfasen nu, og takket være dig og ressourcerne her, går det langt lettere, end jeg nogensinde havde forventet.

        Alt godt
        Xan

        Besvar
  8. Hej Jane, jeg har købt den Kursus Keto og den er fint. Mit problem er bare at jeg har brug for nemt opskrifter til morgenmad uden æg.
    Nu har jeg set på en anden side fra dig at du har forslog rigtig morgenmadmuligheder der, men kan jeg de også bruger til begynd af kuren?
    Har du måske forslog til morgenmad, det er nemt og hurtig uden at man skal stege kød…..?

    Hilsen

    Marion K. Hansen

    Besvar
    • Hej Marion
      Kan du måske bruge forslagene her: Keto uden æg

      Jeg har spist Keto uden æg i lange perioder og det kan lige tage lidt tid at vænne sig til men man kødretter kan fint laves i forvejen og spise kolde, så du ikke behøver stå og stege om morgenen.

      Fortsat god fornøjelse❤️

      Besvar
  9. Hej Janne
    Jeg ville gerne starte på Keto for et par år siden og købte bogen med 4 uger, men syntes der var for mange ting i opskrifterne, ift hvad der skulle bruges i retterne til 1 person, så det er ikke blevet til noget.
    Det ændrer ikke på interessen for Keto, da jeg er 58 år, 184 cm, 92 kg og har en livvidde på 106 cm. Jeg har en ide’ om, at Keto er den rigtige vej. Kan man ikke begrænse indholdet af varer i retterne og alligevel have vitaminer/mineraler nok?

    Besvar
    • Hej Michae
      Kæmpe stort ja og jeg forstår fuldstændig hvad du mener. Det er min store udfordring med kogebøgerne. Det bliver bare lidt for langt væk fra det, man reelt spiser i et helt almindeligt Keto-liv. Derfor lavede jeg Keto kostplanen (denne her: https://www.madbanditten.dk/keto-kostplan/) Den er ultra-simpel, få ingredienser, alt til 1 person osv. Jeg tror, det er lige den slags, du har brug for.

      Måske er den kaloriemæssigt lige i den lave ende for dig men du kan prøve dig lidt frem og hvis det er, kan du justere portionsstørrelserne en anelse op.

      Håber det kan hjælpe🙏🏼

      Besvar
  10. Hej Jane,
    Er gået i gang med Keto forløb (har købt keto på 4 uger) – bliver i tvivl om parmasan er anbefaelsesværdigt f.eks. på salat? Det er jo ikke umiddelbart en fed ost… Synes godt nok jeg kæmper med æggene i morgenmaden- hvis jeg spiser græsk youghurt eller skyr, hvad kan så evt. puttes på/i?
    Dbh Janne

    Besvar
    • Hej Janne
      Du kan fint bruge parmesan på salat.

      Mht. morgenmaden så er jeg ikke så god til de mellemveje. Og jeg kan bedst lige at sige tingene, som de er. Keto fungerer kun rigtig godt for dem, som har lyst til at spise Keto. Det er dem, der føler sig som verdens heldigste, fordi de endelige kan spise æg og bacon og ost til morgen, spise kød/kylling/fisk uden at skulle vælge de magre tørre af slagen, at kunne spise saucer osv. De synes, at fravalgene er ubetydelige sammenlignet med det, de får.

      At prøve at få plads til sine gamle madvaner i Keto-livsstilen er bare ikke effektivt. I’m sorry to say. Du har 20 g kulhydrat om dagen. Måske 30, hvis vi taler grønne grøntsager (som er det, jeg anbefaler at du bruger dem på). Skyr og yoghurt med frugt, nødder osv. vil hurtigt optage over halvdelen af dem. Det vil gøre det enormt svært at lykkes med at holde dig under 20 g.

      Så mit bud til dig er at overveje, om ikke Low Carb er en bedre vej for dig. Det giver et bedre råderum og plads til at spise yoghurt og din skyr. Det er ikke lige så effektivt som Keto (på den korte bane), men det kan ofte vise sig at være en mere langtidsholdbar vej, fordi man spiser det, man helst vil. Og i sidste ende er det mest effektive det, man kan leve med forevigt.

      Læs evt. om forskellen på Keto og Low Carb her.

      Besvar
      • Tak for svar- det gav mening af læse dit foreslåede link- Jeg fortsætter Ketolinien og ved nu at et skift til Low Carb ikke vil være katastrofalt… Et sidste spørgsmål: Grønne bønner er de no-go på Keto eller?

        Besvar
  11. Hej Jane

    keto kur eller livstil lyder meget tiltalende og kunne godt tænke mig at prøve det, men ift et forhøjet kolesterol tal, tænker jeg ikke at det er en god idé, med den relativt store mængder af fedt? Hjerteforeningen anbefaler ikke en sådan livsstil. Kan du hjælpe hvad der er op og ned?
    Pft Lise

    Besvar
    • Hej Lise
      Godt og svært spørgsmål. Det første, jeg tror, du skal gøre op med dig selv er, om du vil følge Hjerteforeningens råd eller Keto. De to kan ikke kombineres. Jeg ved godt, at Hjerteforeningen for nogle har høj troværdighed. I mine øjne har de spillet totalt fallit og jeg vil gå ekstremt langt for at undgå at følge deres råd😅 På den måde er vi jo så forskellige.
      Og det, jeg i virkeligheden vil sige med det, er at det vigtigste er her, at man gør det, man føler sig mest tryg ved. Man skal aldrig vælge sig en livsstil, hvor man i baghovedet har en nagende tvivl om, den i virkeligheden er usund eller farlig. Og det mener jeg virkelig. Keto er på den måde kun et godt valg, hvis man føler sig tryg med det.

      Keto og kolesterol er et kontroversielt spørgsmål, fordi Keto gør kroppen fedtforbrændende og alle studier på kolesterol er lavet med udgangspunkt i folk, der spiser kulhydratrig kost.

      Kolesterol kommer et godt stykke nede af listen ift. risikofaktorer. Er dit taljemål fx mere end halvdelen af din højde, vil du nedsætte din sygdomsrisiko markant mere ved at nedbringe det end ved at beskæftige dig med dit kolesteroltal.

      Og med al den snak ville jeg i virkeligheden bare henvise til denne artikel: Keto og kolesterol

      Og også sige, at Keto er supereffektivt og fedt, fordi det er som om kroppen kører i et helt andet gear, men det er bestemt ikke den eneste vej. Kommer du lige nu fra en kulhydratrig kost, kan det være, du hellere vil starte med en Low Carb kost i stedet og se, hvordan det går. Synes du, det går fint og får du lyst til at tage et nøk mere, kan du altid skrue yderligere ned på kulhydraterne og lande på Keto. På den måde kan du tage det lidt i etaper. Vi taler i virkeligheden alt for lidt om hvordan det kan være en supergod måde at gøre det på også❤️

      Besvar
  12. Hej Jane
    Jeg har ikke behov for at tabe flere kilo men få mit blodtryk på plads og det kan jeg forstå er noget KETO også kan hjælpe med ?
    Jeg har købt ‘de bedste fra madbanditten’ og ‘Ketoflex’ og vil nu prøve nogle af de opskrifter du har lavet.
    Skal jeg evt. starte et andet sted først – ‘KETO på 4 uger’ f.eks. Eller kan jeg bare kaste mig ud i det ?

    Besvar
    • Hej Vibeke
      Jeg synes bare, du skal kaste dig ud i det. Om ikke andet er det et forsøg værd. Samtidig vil jeg også sige, at forhøjet blodtryk er en af de ting, som kan have en masse årsager foruden kost og livsstil. Når vi ser Low Carb og Keto sænke blodtrykket, er det som regel, fordi det forhøjede blodtryk er en følgevirkning af især insulinresistens og til dels også overvægt. Det lyder ikke helt til at være det, der er på spil i dit tilfælde.

      Men har kostomlægning ingen effekt, er blodtrykket en af de ting, det er bedre at få sænket med medicin, synes jeg personligt❤️

      Besvar
  13. Uanset hvad jeg gør og hvor få kylhydrater jeg spiser, så kommer min krop IKKE i ketose. Min mand var i ketose efter 3 – 4 dage og nu har jeg levet på lav-karbo i flere uger. Min mand har tabt sig 35 kg – han har levet på lav-karbo i 18 måneder – og jeg fulgte med i uge 2 i år. Den eneste dag jeg var i ketose, var morgenen efter jeg havde været til fest og spist spegemad meny og drukket en hel flaske hvidvin. WTF??? Jeg har tabt mig 3 -4 kg og nu står vægten fuldstændig stille og har gjort det i 3 uger :-(
    Hvad gør jeg forkert, eller er min krop bare ikke til denne form for mad?
    Jeg har aldrig haft problemer med vægten før jeg kom i overgangsalderen. Så holdt jeg op med at ryge…. og SÅ kom Corona’en med Netflix og ingen arbejde……

    Besvar
    • Hej Grethe
      Det lyder mærkeligt og meget usandsynligt😁
      Spørgsmål 1: Hvorfor måler du for ketose?
      Spørgsmål 2: Hvordan måler du og hvad definerer ketose for dig (99% af alle mennesker går galt i byen her)
      Spørgsmål 3: Har du læst dette indlæg: Måling for ketose

      Her er mit gæt:
      Du måler med ketostix, som man tisser på, hvilket man ikke kan efter 1-2 uger på Keto. Du var dehydreret efter dit vinindtag og det gav dig det længe ventede udslag.
      Please læs artiklen jeg linker til og stop det nonsens😆

      Besvar
  14. Hej Jane

    Jeg elsker dine bøger og opskrifter, men er i øjeblikket et sted, hvor jeg har enormt svært ved ikke at få for mange kulhydrater, i form af bær og nødder. Jeg ved godt at det ikke er de værste syndere, men må konstatere at jeg ødelægger min vægt/vægttab i flere dage efter sådan en dag. Jeg er faldet over ‘Grøn Keto’ hvor forfatteren skriver at der i 3-ugers kuren er plads til en dag :Hver uge er der også en nydelsesdag, der giver dig plads til at hygge og til at være social. I min verden lyder det helt forkert, for forbrænder kroppen fedt, skal den vel omstille sig en dag hver uge, hvis man lægger en nydelsesdag ind, eller er det mig der har fået noget galt i halsen ?

    Vh Dorte

    Besvar
    • Hej Dorte
      Det er i min erfaring et spørgsmål og mængder og om metabolisk fleksibilitet. Mængder betyder, at du fx godt kan spise 20-30 g kulhydrat om dagen de fleste dage og så have en dag, hvor du spiser fx 50 g. Eller måske endda 70-100 g. Men at spise 20-30 g i løbet af ugen og så spise 300-500 g kulhydrat en dag er nok en sløj plan (det er heller ikke det, du taler om, det ved jeg godt :))

      Hvor godt dette fungerer, afhænger af din krops metaboliske fleksibilitet, dvs. hvor nemt du går ind og ud af ketose. Målet er, at du ikke mærker noget til overgangen mellem de to forbrændingstyper. Læs om det her: Metabolisk fleksibilitet

      Besvar
  15. Hej Jane
    Dejligt, at vi har mulighed for at stille spørgsmål👍
    Jeg har i ca. 5 uger prøvet at leve efter keto-principperne og med sukkerniveauet på vægttabs-niveau. Det er gået fint efter de første dages hovedpine, men jeg (og min mave) synes, at flere af retterne er for fedtholdige (tæt på kvalmefornemmelse i maven efter fx Rødkarry-retten). Retten smager jo super dejligt, så kan jeg fx. tilsætte mindre kokosolie? Og vil det være ok generelt at sætte fedtmængden lidt ned uden at miste vægttabs-effekten? Endelig undrer jeg mig over, hvorfor der er så meget mættet fedt i retterne i stedet for mono- eller flerumættede fedtsyrer? På forhånd tak.
    Mange hilsner Anne

    Besvar
    • Hej Anne
      Du kan bestemt godt nedsætte fedtindtaget og du kan fint også bruge de fedtkilder, du er mest komfortabel med at bruge.

      Det er ikke pga. fedtindtaget, at du taber dig. Den tanke er helt skør.

      Det lyder ikke helt til at det er mine mine Keto-bøger, du følger? Er du mon tilfældigvis faldet i Lifesumfælden? Eller anden fælde, hvor Keto handler om fedtindtag? Den der sætning ‘sukkerniveauet på vægttabs-niveau’ gør mig lidt mistænksom…

      Besvar
  16. Hei Jane! I jula har jeg spist masse karbohydrater og føler meg crap – både psykisk og fysisk. Jeg har tidligere kjørt noen dager på vannfaste for å komme inn i keto igjen, noe som fungerer godt for meg. Ingen ketoflu. Jeg har fulgt deg i et par år nå, men jeg har ikke funnet noe om hva du mener om denne metoden. Kan du si noe om det?
    De beste hilsener fra Norge :-)

    Besvar
    • Hej Jorunn
      Åh det er også svært at sige. Det er nok meget individuelt. Hvis jeg skal hælde til noget, er det nok at det nok ikke er verdens bedste idé. Jeg kan være nervøs for mindsettet (overspisning efterfulgt af ‘sultning’) og også for rebound effekten efterfølgende (sultning efterfulgt af overspisning). Har man tendens til overspisning, tror jeg generelt, at faste skal behandles med forsigtighed. Eller i hvert fald skal den strategi afbrydes øjeblikkeligt efter man oplever at den fører til overspisning.

      Det er kompleks, synes jeg og ikke noget, der har et helt klart svar…❤️

      Besvar
  17. Jeg købte “Keto” bogen i april. Gik igang ca. 1. maj, og har på nuværende tidspunkt tabt 32 kilo. Væk er smerter i ankler og knæ, og velværet er i top. Det er vidunderligt ikke at skulle tælle, veje, måle osv., men bare nyde den virkelig dejlige mad. Eneste bivirkning (som måske ikke har noget med Keto at gøre) er at jeg bliver meget svimmel når jeg bukker mig ned, eksempelvis for at samle noget op fra gulvet. Er det noget andre kender til?

    Tusind tak for inspiration og gode retningslinier :-)
    Mvh.
    Kasper Bregenborg

    Besvar
    • Hej Kasper
      Hvor skønt at høre!
      Din svimmelhed skyldes, at du spiser for lidt salt. Genlæs kapitel 7 i bogen og få styr på saltindtaget. Så garanterer jeg dig at svimmelheden forsvinder :)

      Besvar
  18. Hej Jane
    Jeg er helt ny i denne Keto verden og grundet min Diabetes T1 vil jeg rigtig gerne give dette et seriøst forsøg for at stabilisere mit blodsukker på et lavt niveau.
    Hvor starter jeg henne – Keto på 4 uger?
    På forhånd tak

    Besvar
    • Hej Danni
      Ja, Keto på 4 uger er et rigtig fint sted at starte. Den er nem at forstå og giver en god grundforståelse for principperne.

      Jeg anbefaler helst at man lige har lægen med på sidelinjen, når der er medicin involveret. Som du nok kan regne ud vil de få kulhydrater have indflydelse på din insulindosis. Det har du sikkert rigtig meget erfaring med selv men det er også bare for at sige, at jeg jo ikke er læge og derfor ikke har kompetencer til at hjælpe i den retning :)

      Besvar
  19. Hej
    Jeg startede på Keto den 5/7-21 , idag 2/8 siger vægten minus 7.3kg . Er vildt begejstret og kan slet ikke forstå at det er gået så nemt . Købte bogen Keto på 4 uger , ros herfra . Den er nem at gå til , overskuelig , og ikke mindst nogle lækre opskrifter som jeg ofte vender tilbage til . Har i dag købt 5 ugers madplan for at få lidt ny inspiration i jagten på de næste tabte kilo . ❤️

    Besvar
  20. Hej Jane
    Kan man med fordel starte på keto, og så gå over til LCHF? Jeg er lige startet på keto, men jeg kan mærke, at på sigt vil jeg ikke undvære at spise frugt osv. Er det enten eller?

    Besvar
    • Hej Kristina
      Jeg har det altid svært med det spørgsmål, fordi jeg ikke rigtigt synes, det giver mening at tale om Keto og LCHF som to forskellige ting. LCHF kan jo også være ketogen kost, det er dit valgte kulhydratindtag, der afgør det. Vi kan tale om, at din kost kan være enten ketogen eller ej. Er den ikke ketogen, kan den fint stadig være Low Carb, fx i eksemplet med frugt, som du giver. Måske er det bare mig, der hænger mig i semantikken på den måde.

      Men altså jo. Du kan sagtens spise Keto i en opstartsperiode og så øge kulhydratindtaget efter en indledende periode der. Det er sådan stort set alle mine Keto-bøger og Keto-produkter er lavet.

      Besvar
  21. Hej Jane
    Hvordan går Keto sammen med cystenyrer..?
    Mine nyrer fungerer stadig fuldt ud, men sygdommen er konstateret for ca 15 år siden. Jeg er 51 år i dag og i overgangsalder..!
    Mvh Christkna

    Besvar
  22. Hej Jane
    Tusind Tak for rigtig mange brugbare råd !
    Mit savn efter en KETO VEGETAR Kogebog som viser retterne, som viser kalorie indtag og som viser portion str. er stor. De eksisterer på engelsk, hvorfor ikke på dansk ?!!!

    Jeg KAN åbenbart ikke selv finde vejen, selvom jeg læser.. læser osv. Er nok nødt til at få alt “skåret ud i pap”. Jeg har problemer med at holde vægten…..

    Besvar
    • Hej Nette
      Vegetarisk Keto giver bare ikke rigtigt mening. Keto handler jo om ekstrem kulhydratrestriktion og det kræver animalsk protein i centrum at lykkes med. Som vegetar vil det betyde, at du skal spise absurde mængder æg og ost, og jeg kan ikke stå inde for det. En vegetarisk Low Carb kost synes jeg derimod sagtens, man kan klare på en rigtig fornuftig måde. Det har jeg lavet et forslag til her: Low Carb Vegetar

      Besvar
  23. Hvilken en af bøgerne er bedst i forhold til at overkomme keto fly? Jeg har prøvet to gange nu, jeg drikker 2.5 ltr vand dagligt, grøntsager, kød, fedt, men jeg får virkelig slem svimmelhed og voldsom hjertebanken

    Besvar
    • Hej Anita
      Det er de begge. Begge beskriver nemlig hvorfor du får den slags symptomer, når du ikke supplerer med tilstrækkeligt salt og derfor får virkelig ubehagelig ubalance i din elektrolytbalance.

      Besvar
  24. Hej Jane. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at tabe mig med Keto, men jeg ved ikke lige hvordan jeg skal få startet bedst. Kan du hjælpe mig??
    Mvh Alis.

    Besvar
  25. Hej …
    Jeg har tidligere tabt mig med sense . Lige for tiden har jeg mange problemer med refluks Og for meget / eller for lidt mavesyre . Og har ofte en følelse af at have en klump i halsen . Vil Keto livsstil kunne hjælpe på mine problemer .

    Besvar
    • Hej Lene
      Det ved jeg ikke, må jeg indrømme. Jeg synes, det lyder ubehageligt og spekulerer på, om du bør tale med lægen om det? Om ikke andet så for at udelukke at der kan være noget alvorligt på spil…

      Besvar
  26. Tak for en inspirerende blog og de mange lækre opskrifter. Har lavet flere af dem og lige købt bogen keto på 4 uger.🥰

    Jeg kommer ind i en periode de næste par måneder hvor det skal være ultra ultra nem mad, dvs nem ala shake et proteinpulver med vand og tag med, det er delvist pga husrenovering og tand arbejde, er der et proteinpulver du kan anbefale?
    Jeg ved godt det ikke er optimalt, men den nemmeste løsning da jeg ikke får tid til at forberede noget og ikke vil kunne tygge noget der er hårdere end et kogt æg.
    Håber du kan hjælpe så jeg kan holde keto stilen max muligt vedlige. 😊

    Besvar
    • Hej Charlotte
      Det bedste, jeg har fundet på markedet, er Vital Whey Neutral. Den er ret anstændig, synes jeg. Det kan købes hos Alun.

      Håber ikke din periode på pulver skal vare for længe… :-/

      Besvar
      • Tusind tusind tak for hjælpen Jane den prøver jeg 😊
        Det håber jeg heller ikke men skal være forberedt på et par måneder, det skal nok gå 😊

        Besvar
  27. Hej Jane

    Når man læser din bog Keto optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt.
    Her taler du om at når man skal tabe sig skal man holde sig på 1200 kcal.

    Skulle man købe din bog keto på 4 uger passer det så med de 1200 kcal?

    Mvh

    Besvar
    • Hej Louise
      Nej det gør jeg bestemt ikke? Det vil du aldrig høre mig sige. Og det stemmer heller ikke hverken med opskrifterne eller kostplanen i bogen.

      Besvar
  28. Hej Jane
    Jeg er helt ny indenfor KETO – afprøver det de kommende 4-6 uger for at se om det er noget for mig og gør en forskel. Der er i hvert fald en masse gode opskrifter :-)

    Som jeg læser og forstår det – så er det vigtigste at holde kulhydrat-indtaget lavt, få det gode fedt (smør, olivenolie osv) og protein. For at gøre det helt simpelt – hvis jeg sørger for at min tallerken er ½ fyldt med noget grønt, 1/4 fyldt med noget fedt, 1/4 fyldt med noget protein – er det så vejen frem?

    Jeg vil nemlig køre helt død i at skulle måle og veje og tælle alt hver gang jeg laver mad. På den måde er det “fremtidssikret” for mig og nemt at gå til. Læser dine bøger således, at jeg skal gøre det som jeg erfarer føles bedst i min krop og hvad jeg trives med – blot med øje for at holde kulhydraterne nede.

    Ser frem til at høre fra dig.

    Vh
    Liselotte

    Besvar
    • Hej Liselotte

      mmmhh… nej jeg synes ikke helt, det er rette spor. Hvis du fylder 1/4 af din tallerken med protein og 1/4 med fedt får du for lidt protein og for meget fedt og derved også for mange kalorier. Dette afhænger selvfølgelig også af hvad dit mål er.

      Jeg vil hellere sige: Spis alle de grønne grøntsager, du lyster og spis stort set så meget protein, du vil (fordi ingen spiser for meget protein og langt de fleste spiser for lidt). Brug herefter fedt som en måde at regulere mæthed, energi og kalorieindtag.

      Så kød og grøntsager på tallerkenen til alle måltider. Og fedt som supplement til det, når det er nødvendigt.

      Læs også om andre redskaber til at spise Keto uden at tælle her: Keto uden at tælle

      Besvar
  29. Har fået Keto optimér din forbrænding bogen af min mand, og opskrifterne er bare helt fantastiske ? Hele familien synes om maden og stadig efter 4-uger er hver dag er en fest. Tak for dejlig inspiration og gode facts.

    Besvar
  30. Hej Jane

    Nu har jeg næsten været på dit kursus i 2 uger og synes det går fint omend jeg ikke har set de store resultater endnu. Men det har jeg spurgt om, og du har svaret. I dag har så for første gang målt ketoner i blodet og fik et resultat på 0.3 som jo ikke er super godt. Så mit spørgsmål i dag er om det kan være grunden til jeg ikke ser resultater? Mvh Claudia

    Besvar
    • Hej Claudia
      Nej, det kan det ikke. Ketonstoffer og vægttab har ingenting med hinanden at gøre. Jeg ved ikke hvorfor du siger, det ikke er supergodt men jeg er sikker på at du er meget klogere på den del, når du har gennemført næste uges kursus. Der handler det lige netop om all things ketose og bl.a. også om målinger og tolkninger af dem.

      I sidste ende er det eneste, der afgør din vægt og ændringer i din fedtmasse, dit kalorieindtag. På Keto bruger vi den appetitregulerende virkning til at lykkes med vægttabet. Nogle oplever at de helt mister lysten til mad. Andre oplever bare glæden ved at de kan spise mindre eller sjældnere uden at være ved at dø af sult eller gå sukkerkold.

      Men jeg vil stadig rigtig gerne hjælpe dig væk fra den slankekursmentalitet og over i et mindset hvor du tør stole på dig selv, din krop og processen. Jeg tror, det vil lette en masse stress hos dig og jeg tror, du vil opleve, at alting bliver lettere derfra. Du behøver derfor heller ingenting måle. Hvis du skal måle på noget, synes jeg, du skal måle på dit velbefindende, din appetitregulering, dit energiniveau, din søvn og den slags. Det er de ting, der kommer til at bære dig i mål i sidste ende❤️

      Besvar
  31. Kære Jane,
    Har netop her til morgen købt “Keto på 4 uger” i Føtex og bladrer bogen igennem til morgenkaffen. Den overvejende del af de appetitlige opskrifter indeholder ost i forskellige former. Hverken min kone eller undertegnede spiser ost – hvad gør vi? Hvorledes erstatter vi osten?
    De venligste hilsener
    Jens Jørgen Petersen

    Besvar
  32. Hej.
    “ung” kvinde på 36, pcos, svingende vægt, Mega kræsen for hvad der hedder salater/grønsager.
    Hvilken bog ville være bedst for mig.?
    Det skal siges jeg er alene om det herhjemme, da min kæreste spiser vegetarisk. Jeg står i butik til dagligt, får gået de 10.000 skridt jeg skal.
    Maden skal kunne være nem at tilberede da jeg er sent hjemme de fleste aftner.
    Mvh mette

    Besvar
  33. Hej jeg overvejer at købe bogen med 4 ugers program. Jeg har nemlig den anden bog. Jeg vil høre om det er de samme opskrifter der går igen i bøgerne. Bare så jeg ikke får dobbelt op på de samme opskrifter.
    Hilsen
    Ulla

    Besvar
    • Hej Ulla
      Nej det er ikke de samme opskrifter. Jeg kan (desværre?) ikke få lov at udgive forskellige bøger med ens opskrifter. Det ville ellers gøre mit job virkelig nemt :)

      Besvar
  34. Hej Jane

    Kan læse i din mail, at man ikke skal drikke smør???

    Så bliver forvirret. Du har skrevet bøger om keto.

    Bliver forvirret når du skriver om keto og laver kursus om keto, men det modsiger de oplysninger/anbefalingerne i ” Keto striks for begynder” på Facebook, hvor vi lære , om især smørkaffe/kaffe latte med Smør og Mct C8 om morgnen

    Hvad skal man tro på og betale penge for.?

    Vh Heidi Nielsen

    Besvar
    • Hej Heidi

      Jeg kan godt forstå, du spørger. Det er også svært som forbruger, når der pludselig findes flere forskellige ‘skoler’ inden for Keto.

      Min mening er, at de der FB-grupper er helt hen i vejret med deres fokus på fedt, fedt, fedt. Keto handler om kulhydratrestriktion, ikke om fedtindtag. Det er rigtigt, at vi spiser mere fedt på Keto for at blive mætte og have energi i fravær af kulhydraterne, men når vi bruger Keto til vægttab, er målet at forbrænde KROPSFEDT og ikke bare forbrænde det fedt, vi spiser.

      Det er det, mine bøger og mit kursus, er bygget op om.

      Jeg ved godt, at det er en meget upopulær sandhed i bl.a. FB-grupper, at vægttab på Keto kommer fra kalorieunderskud og ikke fra en eller anden magisk insulin-fe, som fjerner kropsfedt uden kalorieunderskud.

      Det er ikke noget, jeg siger. Det er noget, den videnskabelige litteratur siger. Den videnskabelige litteratur siger samtidig, at det er vigtigt at sikre tilstrækkeligt proteinindtag i kalorieunderskud. Både fordi det øger chancen for at tabe fedt uden at tabe muskelmasse men også fordi du så ser et mindre fald i forbrænding og derved har større chance for at holde den nye vægt, når du når den.

      Hvad du skal betale penge for, bestemmer du helt selv. Det er dig også helt frit for at lytte til dem, du vil.

      Besvar
  35. Hej Jane,

    Hvis jeg vil haveplan for plantebaseret KETO dvs med primært grønsager og kun æg, mæleprodukter og fisk som proteinkilder – hvad anbefaler du mht opskrifter/bog?
    DBH
    louise

    Besvar
    • Jeg har svært ved at stå inde for det og har derfor ikke lavet noget til den sammensætning. Jeg har i stedet lavet noget vegetarisk low carb men det er ikke Keto, for jeg tager bønner og linser med for ikke at gøre kosten for restriktiv. Men det er denne her: Low Carb Vegetar

      Der er masser af opskrifter med fisk, æg og ost i mine Keto-bøger men jo også mange med kød, fjerkræ osv. hvor du selv ville skulle bytte proteinkilden ud. Det er en mulighed også :)

      Besvar
  36. Kære Jane
    Hvis man har glutenintollerans (cøliaki)
    Kan man så bruge opskrifterne eller er der meget med korn i?
    Bedste hilsner
    Mai

    Besvar
    • Hej Mai
      Ingen af mine Keto-bøger indeholder kornprodukter, så dem kan du fint bruge. Om der kunne være et produkt eller to, hvori der kan være ‘spor af gluten’, skal du selv tage højde for. Men det er du vant til, gætter jeg :)

      Idéen med Keto er at spise utroligt få kulhydrater. Det udelukker alle kornprodukter.

      Besvar
    • Hej Lene

      Din vægt er ikke så afgørende. Det mest afgørende er om du har lyst til at spise maden, vi spiser på Low Carb/Keto og om du kan se dig selv gøre det resten af dit liv.

      Er du i tvivl om hvad der er rette vej, kan jeg også anbefale min e-bog Sådan taber du dig. Den beskriver det helt grundlæggende, der skal til for en varig kostomlægning og hjælper dig til at vælge den vej, der er mest realistisk for dig❤️

      Besvar
  37. Hej jeg har købt og betalt dine 2 bøger hos Saxo. Jeg kan bare ikke få dem “ud af” Saxo og er nødt til at læse og bruge dem derinde…. Kan det være rigtigt??
    Vh Anna NJ Christensen

    Besvar
    • Hej Anna
      Jeg synes, du skal skrive til saxos kundeservice. De er boghandleren og jeg er bare forfatteren, hvis’ bog de sælger.

      Men jeg synes ikke, at det, du beskriver, lyder rigtig. Men de kan hjælpe dig bedre. Og de plejer at være rigtig søde❤️

      Besvar
  38. Har lige købt bogen Keto på 4 uger, den ser spændende ud, vi (min mand og mig) glæder os til de spændende retter, dog savner jeg tabeller for kulhydrater over kød, fisk, brød… ?
    Jeg har for maaaaaange år siden tabt mig meget, dengang hed det ikke Keto men Jacobsens slankekure og var i ugeblade ? det var også at tælle kulhydrater – dengang gik jeg fra en str 46 i bukser til en str 36

    Besvar
    • Hej Lis
      Fedt at I er fælles om projektet. Det er altid en fordel.

      Der er en kulhydrattabel bagerst i bogen med de mest gængse madvarer, I skal spise på Keto. Kød/fisk/fjerkræ er som udgangspunkt kulhydratfrit (men læs altid på emballagen) og brød skal I ikke spise, så det giver sig selv. Keto er den mest kulhydratrestriktive Low Carb kost, du kan finde og det levner ikke plads til brød.

      Er der madvarer, I gerne vil slå op, kan I altid gøre via DTU Fødevareinstituttets database Frida: https://frida.fooddata.dk/

      Rigtig god fornøjelse med det!

      Besvar
  39. Hej Jane
    Tak for denne fantastiske blog. Jeg er vild med keto??
    Jeg købte din første bog Keto. Jeg tænker på at købe Keto på 4 uger.
    Er det nye opskrifter der er i denne, eller er det gengangere?
    Tak fordi du viste mig vejen til vægttab?
    Mvh Ninna

    Besvar
  40. Hej Jane
    Jeg vil gerne starte op på keto men er i tvivl om, hvilken bog er den bedste som start. Keto eller keto på 4 uger. Jeg vil gerne have det så simpelt som muligt, så jeg ikke går træt i det hele.
    Hilsen Jette

    Besvar
  41. Hej Jane. Jeg har foruden dine 5 bøger med madplaner også købt denne bog: Keto – Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt. Da jeg bor i Vietnam og ikke har mulighed for en fysisk bog. Og dog hvis du sender til Vietnam venter jeg gerne. Men derfor har jeg valgt den som E-bog. Og har været hos Saxo og købe den. Jeg ønsker ikke at forblive medlem af Saxo. så jeg er lidt i tvivl om jeg mister min bog når den gratis måned er gået, Og så er din bog pludselig lidt dyr hvis jeg kun har den til låns i en mdr. Jeg har prøvet at downloade den men uden held. Har du et godt råd til hvad jeg gør i denne situation?
    Ser frem til at høre fra dig
    Kh
    Heidi

    Besvar
    • Hej Heidi

      Saxo er ikke en medlemsklub. Det er en online boghandel. De har OGSÅ noget medlemssklub men det er helt frivilligt at vælge den til.

      Jeg kender desværre ikke deres system eller noget så spørgsmål til dem, er du nødt til at rette til dem. De har en superfin kundeservice.

      Jeg kan desværre ikke sende en bog til Vietnam, så jeg synes også at e-bogen lyder som en fin løsning :)

      Besvar
  42. Hej Jane,
    Har fulgt din fantastiske bog Keto på 4 uger ? Jeg vil naturligvis gerne fortsætte denne livsstil og kan se at du har lavet en bog der hedder LCHF året rundt – er den optimal at fortsætte på ? Jeg er nødt til at have bogen fysisk da jeg er syg og ikke kan få det til at fungerer online.

    Besvar
    • Hej Jeanette
      LCHF året rundt er en fin bog men kulhydratmæssigt ligger den lidt højere. Men kun mine Keto-bøger har desuden energiberegnede opskrifter. Har du min første Keto-bog? Ellers kunne den også være en mulighed. Her er opskrifterne efter helt samme model som Keto på 4 uger. Find den her: https://www.madbanditten.dk/keto-bog/

      Besvar
  43. Jeg har snart købt alle dine bøger ;-) Men den der hedder optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt, der mangler jeg eksempelvis hvor mange kalorier, kcal og proteiner der i de forskellige opskrifter. Eksempelvis løb min tænder i vand, da jeg så din opskrift på rugbrød og knækbrød, men da jeg ikke kan se indholdet af ‘de 3’ er det svært at beregne det daglige kalorieindtag. Håber du har et godt tip/fif ;-)

    På forhånd tak
    Mange hilsner
    Ghita

    Besvar
  44. Jeg har købt Keto på 4 uger som elektronisk udgave, men kan ikke finde et program, der kan downloade til et læsbart format. Saxo har andefalet Adope Digital Editions, men dur ikke. Jeg har bedt Saxo om at løse problemet for mig, men de vender ikke tilbage. Har du et bud på hvilken program, der kan anvendes til at downloade bogen? Det er meget inspirerende med dine nyhedsbreve. Tak for det.

    Besvar
    • Hej Ole
      Det ved jeg desværre slet ikke noget om, men det er jo ikke i orden at saxo ikke er behjælpelig her. Jeg synes, du skal insistere på et svar fra dem eller bede om at få refunderet dit køb.
      I mellemtiden kan jeg lige nævne det for mit forlag, for det duer jo ikke at der er den slags problemer med bogen.

      Besvar
  45. Hej Jane. Jeg tilhører den ældre årgang (65 år) og får flere og flere problemer med grøntsager og frugter. Tænker på om KETO diæten kan hjælpe? Jeg er normalvægt og skal ikke tabe mig, da det vil gå ud over min i forvejen lave energi og muskelmasse.

    Besvar
    • Ja, det kunne det da måske fint. Jeg har det også meget svært med især fibre fra grøntsager og måske netop derfor fungerer Keto så fint. Men for ikke at gå ned i vægt kan det kræve en indsats at få spist nok, hvilket i dette tilfælde så betyder nok protein og fedt.

      Besvar
  46. Hej Jane
    I hvilke lande er “Keto” bogen trykt ?
    Og hvis det ikke allerede er tilfældet , tror du så at den udkommer på fransk på et tidspunkt ?
    På forhånd tak.
    Venligst
    Julie

    Besvar
      • Tusind tak for dit svar.
        Så må jeg købe den på dansk ?
        Sidste spørgsmål ? er der mange retter med svinekød i keto bogen ? Og hvis Ja, er de så nemme at erstatte med andet kød ?
        På forhånd tak.

        Besvar
        • Jeg prøver altid at lave en nogenlunde lige fordeling af fisk, fjerkræ, svin, okse osv. og ja, jeg synes, det går fint at bytte proteinkilden ud i de fleste opskrifter :)

          Besvar
  47. Hej Jane.
    Jeg kan ikke tåle mælkeprodukter. (Ikke bare laktose, men hele produktet)
    Jeg tænker fint, at jeg kan spise LCHF/KETO uden, men giver det mening at købe bøgene for opskrifternes skyld (jeg kan se på din hjemmeside at mælkeprodukter ofte benyttes) eller kan jeg erstatte med noget andet uden at det bliver en helt anden ret?

    Besvar
  48. Hej Jane ⭐ I din bog “Keto på 4 uger” står der fx. i en af opskrifter at man skal spise 3 spejlæg og 50 g. bacon. Spørgsmål hertil: hvor meget og hvilket fedt skal æggene steges i? og det samme med bacon? Skal det tørsteges? og er de 50 gram før eller efter stegning?

    På forhånd tak ??

    Besvar
    • Hej Katrine

      Du kan fint stege i fedt, som fx en klat smør. Det er ikke altid nødvendigt med bacon, som hurtigt smider fedtet. Jeg ville stege bacon først, tage dem af panden og så stege æggene i baconfedtet.

      Af hensyn til energiberegningerne og brugervenligheden af dem er jeg nødt til at regne med før-vægt.

      God fornøjelse med bogen!

      Besvar
  49. Hej Jane. Tak for din mail.

    Jeg vil så gerne igang men er i tvivl om jeg skal bruge LCHF eller KETO.
    Mine forældre er på LCHF og de har fine resultater.
    Jeg vil gerne tabe 15 kg. Min udfordring bliver det søde. Jeg har det ikke altid godt psykisk og så er det det søde som dulmer lidt på det.

    Mvh Rine

    Besvar
    • Hej Rine

      Du skal starte med Keto. Keto og LCHF er dybest set det samme, hvor Keto bare er den helt kulhydratfattige variant, hvor man spiser så få kulhydrater, at kroppen går i ernæringsmæssig ketose. Ketosetilstanden vil dulme din trang til sødt og du vil mærke en ro i kroppen, du formentlig aldrig har oplevet før.

      Men det kræver at du gør det helt og ikke halvt. Og at du holder ud igennem de første svære uger. Det kan være drøjt, men det er det hele værd :)

      Besvar
  50. Dette er jeg meget nysgerrig på , jeg skal dog ikke tabe mig men holde en stabil vægt .
    Jeg spiser denne kost da jeg hverken kan tåle gluten, alle former for stivelse og kan ej heller tåle laktose eller sukker (ud over honning det tåler ganske fint )

    Derfor taber jeg mig hurtigt hvis jeg ikke får de rigtige fødevarer ind , ville det være noget der ville være muligt at få lagt en madplan udefra disse udfordringer ,da det ville køre det noget mere overskueligt for mig at finde et sted at begynde for ikke at falde i alle de faldgruber med ting jeg ikke kan tåle i hverdagen .

    Mvh

    Christina Nielsen

    Besvar
    • Hej Christina

      Jeg tilbyder desværre ikke at lave individuelle madplaner men du kan fint spise Low Carb/Keto som normalvægtig. Du sørger bare her for at spise nok, især nok fedt, så du ikke forbrænder kropsfedt i samme omfang som dem, der skal ned i vægt.

      De første uger vil du opleve et væsketab, men det skal du ikke lade bekymre dig. Spiser du i energibalance, vil du ikke gå ned i (fedt)vægt.

      Besvar
  51. Hej Jane
    Jeg har begge dine bøger og er så småt i gang, men kunne godt tænke mig dit kursus.
    Hvad nu hvis jeg ikke er “på” hver dag – kan man så gå ind og se/høre hvad du har sagt evt. dagen efter.
    Jeg er godt klar over, at jeg er nødt til at være på hver dag hvis muligt

    Besvar
    • Hej Tove

      Ja, det kan du nemlig. Tænk på det som en slags julekalender, hvor der åbner en låge hver dag. Når du det ikke en dag, kan du læse/lytte næste dag. Men jeg vil anbefale dig, såvidt muligt, at følge med hver dag. Der er meget materiale og virkelig meget viden og det er surt at ryge for langt bagefter. Det tager ca. 10 minutter hver dag at læse/lytte til dagens emne.

      Besvar
  52. Hej Jane

    Jeg er lige gået igang med KETO og dine bøger er alt hvad jeg behøver for at få hverdagen til at hænge sammen med nem mad og nem indkøbsplanlægning ??

    Jeg har et par enkelte spørgsmål som jeg ikke lige har kunne finde svar på:
    1. I forbindelse med mangel på salt så kan jeg se man kan blande lidt salt i en dunk vand – er det muligt at bruge high5 zero tabs hvor du både får salt og elektrolytter eller vil det “skade” fedtforbrændingen?
    2. Her i starten med at vende kroppen til at komme over i KETO mode kan jeg mærke at man godt kan få noget sukkertrang selvom jeg er mæt og glad – kan man spise et stykke mørkt chokolade (80-90%) for at trangen forsvinder?
    3. Jeg træner i øjeblikket Triathlon og skal træne op mod en fuld Ironman distance – skal jeg så spise noget mere da jeg forbrænder en del kalorier og hvis ja – skal det være hen over dagen eller kan jeg nøjes med at øge indtaget på måltidet efter træningen?

    Tak og min kone glæder sig virkelig til at starte på mandag på dit kick off kursus.

    Tak for en super inspiration og alle tiders bøger :)

    Mvh

    Christian

    Besvar
    • Og en sidste ting jeg tænkte på – hvad med vitamin piller kam fan fortsætte med det også eller er det er no go?

      Besvar
    • Hej Christian
      Jeg vil starte med at sige, at sportsernæring slet ikke er mit område og slet ikke i en så specifik situation som din. Jeg synes sagtens, man kan tale om, at der er noget at hente på udenholdenhedsdistancerne ved at have en god fedtforbrænding eller en god metabolisk fleksibilitet men jeg tror ikke, du kan finde nogen, som vil foreslå dig en striks Keto-kost til ironman. Keto er super fedt men det er ikke det rigtige for alle i alle sammenhænge.

      Når vi ser ultraatleterne have glæde af keto, spiser de jo dels periodiseret ift. deres træning og dels VÆSENTLIGT flere kulhydrater, end vi normalt operere med på Keto. Ofte 200-300 g pr. dag. Det er jo stadig væsentligt mindre end de kulhydratforbrændende eliteatleter men det er bare for at sige, at det her er et område, hvor det kan betale sig at få noget professionel hjælp. Og jeg er slet ikke dygtig nok til det og vil du have det med Keto-vinkel, skal du finde en udenlandsk coach med speciale i den slags.

      Jeg kender ikke det mærke, du nævner men købe-elektrolytter indeholder ofte sukker eller sødemidler. Er der sukker i, vil det hæmme fedtforbrændingen men det vil sødemidlerne (formentlig) ikke. Når du skal træne i længere tid, vil du dog også gerne tilføre sukker(glukose) undervejs. Igen, i mindre omfang end dine kulhydratforbrændende kolleger men stadig. Købeelektrolytter vil dog stensikkert indeholde for lidt salt til dit behov på Keto, så du vil stadig skulle supplere med ekstra salt.

      Succes med Keto og træning kræver, at du tager en periode først, hvor du keto-adapterer. Dvs. spiser meget få kulhydrater i en sammenhængende periode på måske 3-6 uger. Herefter vil du nok gerne kigge på enten en cyklisk ketogen diæt (CKD) eller det, man kalder en Targeted Ketogenic Diet (TKD). Igen er vi udenfor mit område her.

      Og ja, du vil skulle spise MARKANT flere kalorier end mine bøger og produkter angiver og formentlig også flere kulhydrater. Og det vil formentlig i det store billede være fuldstændig uden betydning om du tager et tern chokolade eller ej, men jeg vil allerhelst bare ikke være den, der skal bestemme det.

      Så et ret uklart svar. Det vigtigste heri er, at jeg tror, du skal finde dig noget kvalificeret vejledning i udlandet, hvis du vil have succes med Keto og ironmand. For inspiration til ultrasport på keto kan du tjekke Zach Bitter ud og jeg kan på det varmeste anbefale dig bogen The Art & Science of Low Carbohydrate Performance.

      Rigtig god træning – og fornøjelse.

      Besvar
  53. Hej Jane. Jeg er lige gået i gang på Keto og har tilmeldt mig Kick start fra på mandag. Er så spændt på det og glæder mig vildt. Endelig tror jeg på at det vil lykkes for mig med din hjælp. Jeg har købt Keto 4 uger og er nu p 5. dag. Jeg må sige at jeg er overrasket. Ingen sult, sukker trang væk, ingen cravings, ingen mellemmåltider.
    Jeg går ture hv 2. dag men ellers ingen decideret motion.
    Jeg har et spørgsmål: af og til bruger jeg madlog for at se næringsfordelingen. Hvis jeg skal holde mig til max 20-30 g kulhydrat er det ikke så mange grøntsager, da det hurtigt løber op. Jeg synes også det er svært at få protein nok ca 98 g, så jeg må fokusere på mere kød, æg, ost osv men så kommer der jo en del kalorier på. Jeg bruger ikke meget extra fedt da jeg jo selv har fedt reserven.
    Hvad er dit råd mht grøntsager?
    Glæder mig så meget til kurset kick start?
    Bedste hilsen Kirsten

    Besvar
    • Hej Kirsten

      Hvis du fokuserer på salat og kål kan du spise virkelig mange grøntsager og nemt både 500 og 600 g om dagen, samtidig med at dit kulhydratindtag er helt lavt. Det er især de orange, røde, gule grøntsager, der ofte er søde, nemme at spise og som indeholder lidt flere kulhydrater. Dem kan du sagtens spise også men der er bare plads til færre af dem.

      Og ja fokus på mere kød, æg, fjerkræ, fisk osv. så proteinbehovet nås. Hvis du ikke tilsætter ekstra fedt er det meget svært at komme nævneværdigt op i kalorier. Noget skal du jo spise :)

      Besvar
      • Tak for svar.
        Jeg tager dagligt 1 spsk fiskeolie( helt ren olie fra Norge) og det har jeg gjort i flere år.
        Så derfor får jeg fedt hver dag, er det så nødvendigt at tilsætte mere? Jeg ønsker jo at kroppen bruger af mit eget fedtdepot?

        Besvar
        • Nej jeg synes du er helt på rette spor.

          Jeg mente bare at protein jo er oplagt at spise, fordi der jo er en naturlig grænse på grønt/kulhydratindtaget. Så det lyder helt perfekt.

          Jeg er ingen ekspert i kosttilskud men er 1 spsk fiskeolie om dagen ikke meget over en så lang periode? Jeg fik engang ordineret terapeutisk dosis af fiskeolie, hvilket var 1 spsk men det var kun i 3 mdr. eller noget i den retning. Herefter skulle den sættes ned til 1 tsk. Måske er det også typeafhængigt…

          Besvar
  54. Kan man bruge dine bøger om bagværk, når man er på KETO diæten?
    (Har lige købt din første “Ketobog” og er begejstret)!

    Besvar
  55. Syns det er lidt forvirrende med priser. Du skriver 99 kr, men går jeg videre til Saxo er det jo en helt anden pris….? Ingen kritik af prisen som sådan undrer mig bare…

    Besvar
  56. Har lige købt din bog “KETO på 4 uger” og er allerede super glad for den. Den har givet mig det sidste skub til at gå på decideret Keto kur. Den gør det enkelt, fordi der er mange gode opskrifter at vælge i mellem. Og fin kort introduktion, hvor jeg alligevel lærte noget nyt.
    Jeg undrede mig dog over en lille ting i dag, da jeg fulgte opskriften på side 167, hvor man skal bruge en stor fennikel til salaten og så står der (150 g). Jeg købte en helt almindelig og den vejede over 400 g. Mener du 150 g eller er det underordnet?
    Tak for din dejlige madblog.

    Besvar
    • Hej Gitte

      Dejligt at du er glad for bogen. Personligt mener jeg at antal gram på fx fennikel er helt ligegyldigt men af hensyn til energiberegningerne er jeg nødt til at angive det. Vi snitter derfor grøntsager og vejer den mængde af, vi bruger. Måske har selve fenniklen været større men efter at have skåret det af, man ikke bruger, bruger vi 150 g. Ærligt talt, jeg ved det ikke… :)

      Besvar
  57. Hej Jane
    Så lige et dejligt opslag på Insta og kan fuldt ud tilslutte mig, at dine bøger gør mig glad i låget og giver lyst til at eksperimentere i min ellers meget stakato tilgang til KETO (meget simpel mad – grønt, protein og fedt).
    Og så skal du have KÆMPE ros for, at dine billeder er virkelighedsnære – dvs når jeg laver dine opskrifter, sp ligner resultatet det du har vist – hurra for det motiverer yderligere:-)
    Deler gerne, men lægger dem typisk ikke op på Insta selv og kan ikke lige se hvor jeg ellers kan dele…:-)

    Besvar
  58. Kære Jane
    Hvad kan jeg erstatte ost med i alle dine opskrifter både retter og bageopskrifter?
    De bedste hilsner
    Og foreløbig 6,5 kg gladere
    Tine

    Besvar
      • Jeg spørger fordi jeg ikke kan spise ost overhovedet ?
        Og troede der kunne erstattes med noget da det mange gange er ret meget der skal i en opskrift.
        De bedste hilsner
        Tine

        Besvar
        • Ja men lige ost har jo mange forskellige funktioner, så man kan ikke rigtigt sige at det altid skal erstattes med X. Ofte synes jeg, det er nemmere bare at undgå de ting, man af forskellige grunde ikke spiser.

          Sådan mæthedsmæssigt bidrager ost med protein og fedt, så det vil evt. være det, du tager ekstra af på tallerkenen.

          Besvar
          • Tusinde tak for svar. Jeg havde en ide om at osten i bagværk havde noget med konsistens og fylde at gøre, og troede derfor at det skulle erstattes en til en men jeg har heller ingen forstand på ost. ?

          • Nej det har du ret i, synes jeg. Her er osten ofte en slags bindemiddel. Et ekstra æg ville måske være en hjælp her. Men der er ikke andet at gøre end at prøve sig lidt frem, for det kan være lidt forskelligt fra opskrift til opskrift :)

  59. Hej Jane, i den første keto bog er der på s. 231 listet forslag til grøntsager. Det viser at man kan spise 700g indenfor 20g kh. Jeg taster sommetider min mad ind i min fitbit app, men syntes ikke jeg kan få særlig meget grønt, før den ryger op over de 20g. Taster jeg mængder af grøntsager vist i første kolonne i din bog, ender jeg på 38g kh. Hvad kan forklaringen være på dette? Mvh Christina

    Besvar
    • Mit gæt er at den database, du bruger trækker på amerikanske data og ikke danske. I Danmark deklarer vi kulhydrater i tilgængeligt kulhydrat, hvilket betyder at fibre er fratrukket. Det gør de ikke i USA og derfor vil du kunne høre dem tale om ‘total carbs’ og ‘net carbs’.

      Besvar
    • Nej det synes jeg slet ikke. Kickstart er jo et helhedsforløb, hvor vi indrager mange andre aspekter af vægttab og livsstil end maden. Bøgerne fokuserer kun på maden. Selve mad-konceptet er dog det samme (få kulhydrater-tilstrækkeligt med protein-fedt til mæthed og energi).

      Besvar
  60. Hej Jane
    Jeg har købt din bog optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt.
    Den er jeg super glad for og har nu været i gang godt 3 uger og det virker super fint for mig min sult er i den grad blevet mindre og jeg kan uden de store problemer holde mig til 2 måltider om dagen.
    Men jeg er udfordret på den konstante “metaliske” smag jeg har i munden. Jeg drikker kun vand og rigtig meget vand.
    Har du en idé til hvad jeg kunne regulere for at komme lidt af dette til livs ?

    Mvh Christine

    Besvar
    • Fedt, sikke en god start, du har fået!

      Jeg ved ikke hvad man kan gøre med den smag. Den er jo et tegn på ketose. Jeg tror, den aftager med tiden af sig selv og mest er noget, man oplever i omstilingsfasen. Jeg kan i hvert fald ikke huske hvornår jeg sidst har oplevet det…

      Besvar
    • Det gør du bl.a. i mine bøger. De indeholder både energiberegnede opskrifter til alle dagens måltider og komplette kostplaner (dvs. ikke bare madplaner men kostplaner til hele dagen)

      En anden nem løsning, synes jeg er at finde en morgenmadsfavorit og så bare køre med den og så lave dobbelt op på aftensmaden og spise rester til frokost. Det er så nemt!

      Besvar
  61. Kære Jane
    Jeg er klar til at bestille din nye bog.
    Min mand fik diabetes 2, så vi spiser efter bogen ud af diabetes 2,Da jeg meget brugte opskrifter fra din bog LCHF året rundt, passede det på en måde fint sammen. Nu har han spist fra de opskrifter i 4 uger og har tabt 13 kg, han er glad for kød fisk æg og kål, men jeg synes det er svært at give ham madpakke med ,når han ikke er glad for grønt. Så tænkte at jeg kunne bruge opskrifter fra den nye bog Keto på 4 uger, eller må man ikke blande det sammen med opskrifterne af Thomas Rode Andersen, hans blodsukker hopper og danser ikke mere og hans tal er tit nede på normal. Så tror det var godt vi startede med det samme, han er ikke startet på sin medicin, så kosten har klaret det hele ind til nu. Hvad synes du? Han er 67 år og vejer nu under 100 kg og måler ca 186 cm. i højden.

    Besvar
    • Du kan fint bruge både mine Keto-bøger og Anette og Thomas’ opskrifter fra Ud af diabetes 2.

      Frokost synes mange (inkl mig) er det mest bøvlede måltid. Min enkleste løsning er helt enkelt at lave større portioner af aftensmaden og spise rester derfra. Pyt med hvis grøntsagsmængden bliver lidt mindre der. Det kan der bare kompenseres for i de andre måltider.

      Og hvor er det sejt med din mand. Hvor er det et virkelig flot resultat og flot at I vender skuden, så den diagnose ikke får lov at ødelægge mere for jer. Godt gået :)

      Besvar