Salater
Her finder du alle mine lækre salater. Der er både kålsalater, måltidssalater, frokostsalater og almindelige grønne salater.
De fleste af salaterne er lavet som tilbehør til andre retter eller kød. Som oftest er der under opskriften også forslag til hvilken slags protein du til servere til salaten.
Se ofte stillede spørgsmål om SalaterSkal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?
Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.
Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:
Vis mig mulighederneSalater
Du finder her alle mine salater. Alle salaterne er Low Carb og mange er også Keto salater. Der er både kålsalater, måltidssalater, grønne salater, sprøde salater, varme salater og salater til forskellige højtider og årstider. Mange har også en tilføjelse i form af noget proteinrigt tilbehør ved siden af.
Populære salater
Den mest populære salat her på Madbanditten er syrlig blomkålssalat med knas. Den er egentlig lavet som ideelt tilbehør til påskelam, men den kan naturligvis bruges som salat til alle mulige andre retter også. Derudover er favoritterne årets kålsalat til julebordet, broccolisalat med bacon og rødløg, spidskålssalat med friske ærter og blåbær, asiatisk spidskålssalat og squashsalat med feta og hasselnødder.
Hvis du leder efter en måltidssalat er cheeseburgersalat en vinder hver gang men også tomatsalat med parmaskinke og burrata og spansk tomatsalat med manchego og serranoskinke er to populære salater.
Protein og fedt til salat
Jeg vil som oftest anbefale, at du sørger for at servere noget protein til din salat for, at fuldende måltidet og sørge for mæthed. Det kan både være kylling, oksekød, fisk eller blot et æg ved siden af.
Derudover er det også rigtig fint at tilføje lidt ekstra fedt, hvis ikke dit kød har særlig højt fedtindhold fx kylling og mager fisk. Det kan både være lidt olivenolie, en pesto, vinaigrette eller anden dressing. Det kan også være avokado, nødder, æg eller andet tilbehør med lidt ekstra fedt. Hvor meget fedt, du skal tilsætte afhænger af både din appetit, antal måltider du spiser, dit aktivitetsniveau etc. Pointen er at mad med fedt mætter mere og holder dig mæt i længere tid.
Salater til alle måltider
Salterne som du finder her kan spises både som morgenmad, frokost eller aftensmad. Jeg går jo ikke så meget op i, om en ret egner sig til morgenmad, frokost eller aftensmad. Jeg tager i stedet udgangspunkt i, hvad jeg har lyst til at spise og hvad der mætter godt indtil næste måltid.
Food prep dine salater
De fleste ingredienser til salaterne kan forberedes flere dage før eller til flere dage. Jeg gør fx ofte det at jeg snitter forskellige grøntsager og et helt hvidkål, spidskål, salathoved eller lign. kommer det i en ziplock-pose hver for sig og så kan det holde sig i køleskabet i mange dage. På den måde kan jeg nemt lige blande en salat – også når det skal gå hurtigt om morgenen eller til frokost. Ofte bliver salaten lige ledsaget af lidt pesto, hummus eller en vinaigrette.
Low Carb og Keto er andet end fedt
Alle salaterne her er også et rigtigt godt eksempel på, at Low Carb og Keto er andet end fløde og bacon. Det er faktisk også lækre salater, og der findes masser af opskrifter her på Madbanditten, der slet ikke indeholder mælkeprodukter. Der er ikke noget hokus-pokus i det – bare masser af rigtig mad.
Her er masser af grøntsager, for vi spiser faktisk kulhydrater på Low Carb. Vi vælger bare vores kilder med omhu og fravælger kulhydrater fra kornprodukter og sukker. At det skal være så kontroversielt, har jeg stadig svært ved at forstå.