Keto uden æg


Kan man spise Keto uden æg? Ja, det kan man sagtens. Det eneste vigtige på Keto er, at du kan lykkes med at holde dit kulhydratindtag så lavt som 20 g om dagen. Næstvigtigst er, at du har animalske proteinkilder i din kost, for udover at disse sikrer dig et væld af næringsstoffer og det vigtige nemtoptagelige protein, så er de også så godt som kulhydratfrie, modsat planteproteinerne. Men proteinkilderne kan være kød, fjerkræ, fisk og skaldyr og behøver ikke være æg.

Keto uden æg

Alligevel kan det føles virkelig svært at spise Keto uden æg, og det skyldes, at æg jo er en nem, sund og mættende proteinkilde, som ofte bruges på Keto. Særligt er det meget populært at spise æg til morgenmad på Keto, og det føles mere ‘normalt’ at spise spejlæg end at sidde der med en hakkebøf kl. 7 om morgenen. Det er dog en tillært norm, men den kan være svær at vriste sig fri af.

Så hvis æggene pludselig er dømt ude, hvad pokker spiser man så?

I denne artikel kan du læse om, hvordan jeg selv har gjort med Keto uden æg, og du får samtidig inspiration og tips til både mindset, vaner og måltidsforslag uden æg.

Min erfaring med æg-fri Keto

I mine spæde Low Carb dage spiste jeg mange æg. Det fungerede godt, og jeg var mæt og tilfreds og min forhadte sukkertrang blev holdt på afstand. Men min mave var aldrig helt glad for det. Det tog mig godt nok nogle år at opdage, at det var æggene, der gav mig den sære fornemmelse i maven om morgenen og måske også dem, der var årsag til, at jeg havde lidt for mange besøg på toilettet.

Da jeg omsider identificerede det til at skyldes min morgenmad med æg og tog dem bort, gik det straks meget bedre.

Det tog mig lidt tid at falde på plads med Low Carb-Keto uden æg, men over en årrække på 3-4 år, holdt jeg mig stort set helt fra æg. Jeg var ikke 100% ægfri men måske 95%. Dvs. at jeg godt kunne spise det, hvis der var en lillesmule æg i en ret fx, men jeg spiste ikke æg til morgenmad eller hvis jeg kunne undgå det.

Og jeg vænnede mig faktisk hurtigt til det. Det var kun rigtigt svært, når vi rejste, hvor hotelmorgenmad pludselig efterlod mig med meget få muligheder, men jeg fandt nu altid en løsning.

Keto morgenmad uden æg

Hvad spiser man til morgenmad på Keto, hvis man ikke spiser æg? Jamen, så spiser man kød, fisk, fjerkræ eller anden animalsk proteinkilde.

På Keto skal man holde sig under 20 g kulhydrat om dagen og derfor er alle typer yoghurt, chiagrød, smoothie/greenie, bagværk, osv. ikke optimale. Det er de i øvrigt heller ikke efter min mening ift. proteinindhold, mæthed, minimering af sukkertrang, vægttab osv, men det kan jo være, at man er ligeglad med den del.

Min hverdagsløsning blev aftensmadsrester. En rest kød, kylling eller fisk, enten lunet, spist kold eller svitset hurtigt på panden. Jeg fik hurtigt en vane med at lave mere aftensmad, end vi skulle bruge – og huske at tage min del fra, så de ustoppelige familiemedlemmer ikke bare tømte fadene.

Hvis du er i tvivl om, hvorfor jeg ikke anbefaler bulletproof coffee, kan du læse om det her.

Keto uden æg – et par gode råd

  1. Væn dig til, at alt kan spises på alle tidspunkter. Tænk måltid 1, 2, 3 i stedet for traditionel ‘morgenmad, frokost, aftensmad’
  2. Drop ‘opskrifter’ – spis råvarer i stedet
  3. Spis aftensmadsrester – det er 100% vane om ‘du kan det’
  4. Spring morgenmaden over (men sørg for nok protein til dine andre måltider)

Jamen, der er jo æg i ALT!

Som mennesker har vi en tendens til at fokusere på det negative. De, som ikke spiser æg, synes, der er æg i ALLE mine opskrifter. De, som ikke spiser mælkeprodukter, synes, der er mælkeprodukter i alle mine opskrifter. De, som ikke spiser avokado, synes, der er avokado i alle mine opskrifter. De, som ikke spiser fisk, synes, der er fisk i alle mine opskrifter.

Når du læser det sådan, ved du godt, at det ikke er sandt. Men min pointe er, at der er så meget at hente ved at åbne øjnene og fokusere på alt det lækre, du KAN spise.

Keto opskrifter uden æg

Dette er både ærligt og kærligt ment: Når folk har svært ved at spise Keto uden XX, så er det, fordi de tror, at de skal spise opskrifter. Du skal ikke spise opskrifter. Drop opskrifter! Og ja, det siger jeg, der lever af at lave opskrifter.

Du skal spise råvarer – kød, grøntsager og fedt. I den sammenhæng behøver æg ikke indgå, og det er nu et ikke-problem ikke at ville spise æg. Det er ikke svært at stege kylling, laks eller okse. Det er faktisk pivnemt. Men det er svært at stå med en opskrift på omelet og så ville tage ægget ud.

Hør lige, jeg forstår godt, at Keto uden æg er en af de sværere opgaver, og det synes jeg virkelig også. Og det er også helt ok at beslutte, at det ikke er noget for dig.

Men er du glad for det, som Keto giver dig, er det ærgerligt at kaste det på jorden, fordi du ikke kan spise æg. Når du lige åbner dit sind for det, vil du se, at der findes tusinde andre ting, du kan spise i stedet❤️

Måltidsforslag

Her er lidt måltidsforslag, jeg har gravet frem fra kamerarullen. Jeg håber, det kan være med til at vise, at man godt kan spise Keto uden æg.

Hakkebøf med ost og lidt grønt
Kold roastbeef med olivenolie, rucola og ost
Kyllingesalat (en rest kylling rørt med mayo eller cremefraiche etc.)
Tun i wasabi med avokado - nem, lækker og sund madpakke. Opskrift og madpakke idéer her:
Tunsalat med avokado
Kold kødsovs – en provokerende historie om mindset her
#HvadJaneSpiser - et kig på mine måltider siden sidst - Low Carb, LCHF, Keto
Lidt blandede rester
Kyllingefrikadeller med squash - lækker og sund opskrift på kyllingedeller
Kyllingefrikadeller med squash (også gode til morgenmad og madpakken)
Breakfast bowl med oksekød
Breakfast bowl med oksekød
Lækreste laksesalat med cornichoner og kapers -- perfekt til frokost eller madpakken --> Madbanditten.dk
Laksesalat
Tuna melt
Tuna melt
Lækre meat muffins med kylling til madpakken
Proteinrige kyllingemuffins (ægget kan udelades)
Keto morgenmad - 20 forslag til keto morgenmad, som kan laves dagen før eller som kan laves på under 5 minutter
Varmrøget laks med avokado
Keto morgenmad - 20 forslag til keto morgenmad, som kan laves dagen før eller som kan laves på under 5 minutter
Salat med en rest andelår
Keto morgenmad - 20 forslag til keto morgenmad, som kan laves dagen før eller som kan laves på under 5 minutter
Lidt blandede godter fra køleskabet
Lækker low carb morgenmad for én: Pande med bacon, tomater og varm bøffelmozzarella. Opskrift her:
Bacon-mozzarella-tomat-pande
Nakkefilet i airfryer
En skive nakkefilet – smager fremragende koldt

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “Keto uden æg”

Skriv en kommentar