Forsvarlig faste
Din guide til sikker faste.
“Denne fastebog er anderledes end andre fastebøger på markedet. Mit mål er ikke at overbevise dig om at faste. Mit mål er at lære dig at faste forsvarligt.“

Effektivt til vægttab & livsstil
Tab fedt, ikke dyrebar muskelmasse
Forstå din krops reaktioner under fasten
Undgå de hyppigste fastefælder

“Faste er som udgangspunkt sikkert og godt, men igennem årene har jeg mødt mange menensker, som er kommet i alvorlige problemer med deres fastepraksis. Derfor har jeg skrevet Forsvarlig faste. Din guide til at faste på en sikker måde.”
Jane Faerber
Faste er tidens største sundhedstrend
Faste har de sidste år udviklet sig til at være en af de mest populære sundhedstrends. Både hos folk, der ønsker vægttab, hos helt almindelige mennesker, der ønsker at optimere deres helbred og hos ‘biohackere’, der ønsker at bruge fasten som en mulig livsforlængende praksis (longevity).
Faste tiltrækker altså folk på tværs af segmenter.
Derfor er faste så populært:
- Det er sikkert og effektivt (udført forsvarligt)
- Det er gratis
- Du behøver ikke abonnere på en bestemt kostfilosofi
- Det er nemt og fleksibelt at passe ind i din hverdag
De fleste oplever det som nemmere at kontrollere, hvornår de spiser, end hvad de spiser. Og det gør faste til et effektivt redskab til vægtnedgang.
Hvad indeholder Forsvarlig faste?
Forsvarlig faste er en 43 sider lang e-bog i pdf, som hjælper dig til implementere den grad af faste, der er mest rigtig for dig, så du får den ønskede effekt, samtidig med at undgår de mange faldgruber i fastelandskabet.
Bogen gennemgår bl.a.:
- Tidslinje over faste
- Fastens fordele
- Populære fastemønstre (og hvilke du bør undgå)
- Hvem bør faste (og ikke faste)
- Fastens bagside
- Sådan faster du forsvarligt
- Hvad må man spise og drikke under fasteperioderne?
- Hvordan håndterer jeg sult under faste?
- Hvordan og hvornår skal faste afbrydes?
- Faste og Keto
- Faste og vægttab
- Faste og træning
- Faste og muskelmasse
- Kvinder og faste
- Myter om faste
- Sådan faster jeg selv
Faste er sundt og godt
… som udgangspunkt.
Den videnskabelige litteratur er ret entydig om, at faste er sundt og godt. Og i hvert fald at faste er sundere end det, de fleste mennesker i den vestlige verden praktiserer i dag, hvilket er at spise for meget samlet set og spise i alt for mange af døgnets timer.
Men der virker ikke til at være konsensus om, hvad det sundeste eller bedste fastemønster er. Er det 12 timers nattefaste? Forlænget nattefaste på 14-16 timer? OMAD? Døgnfaste? Flerdøgnsfaste?
Og er faste overhovedet bedre end god gammeldags kalorierestriktion? Og hvad sker der, når man holder fastens gevinster op mod de potentielle negative effekter?
Denne bog lærer dig at sortere skidt fra kanel i fasteverdenens mange markedsføringsbudskaber og i stedet faste på en forsvarlig måde.
Forsvarlig faste indebærer også…
At indse og acceptere, at faste muligvis ikke er for dig. Nogle bør slet ikke faste andet end nattens naturlige faste og andre skal gå meget forsigtigt frem, hvis de ønsker at prøve faste.
Faste skal være et positivt element i dit liv. Ikke en kompensationsmekanisme for overspisning eller usund livsstil.
Faste er ikke for dig, der er:
- gravid eller ønsker at blive det
- undervægtig
- barn eller teenager
- sukkerafhængig eller spiseforstyrret
- syg og som ikke har fået ok fra lægen

Men hånden på hjertet….
Vi er nødt til at tale om, at faste har en mørk bagside. Muskeltab, hårtab, skøre negle, tør og skællende hud, øget fedtlagring i maveregionen, overspisning, energiløshed, cyklusproblemer, lav libido, stofskifteproblemer. Listen over de ting, folk har skrevet til mig om i forbindelse med deres fastepraksis, er alenlang.
Faste er ikke for alle, og det er vigtigt at respektere dette. Og skal faste være et positivt indspark i dit liv, skal du give slip på mere-er-bedre-tankegangen.
Din fastelivsstil er aldrig bedre end det, du spiser og den livsstil, du fører, når du ikke faster og din fastepraksis kan ikke ophæve, at du overspiser, er inaktiv eller har andre uhensigtsmæssige livsstilsvaner.
Hertil kommer, at faste ikke lærer dig at spise. Faste lærer dig at ikke spise. Og det er også vigtigt, men hvis du ikke ved, hvordan du nærer din krop med ordentlig føde, får du aldrig den krop eller det helbred, du drømmer om.
Derfor har jeg skrevet Forsvarlig faste.
Hej Jane. Først skal du have tak for dit kick start kursus som hjalp mig meget i sin tid. Jeg spiser nu meget kulhydrat fattig kost og holder mit spise vindue lille. Jeg er begyndt at putte 2 portioner protein pulver i min morgenkaffe. Ødelægger jeg mit spise vindue allerede tidligt om morgenen? Vh Aida
Hej Aida
Ja dit proteinpulver bryder fasten. Ift. vægttab er det dog ligegyldigt. Her gælder kun dit totale kalorieindtag for dagen.
Er den mest henvendt til kvinder? Tænker der nok er lidt forskel hvordan faste indvirker på henholdsvis kvinder og mænd.
De grundlæggende principper gælder begge køn, men jeg har skrevet et særskilt kapitel om kvinder og faste👍🏼
Hej Jane
Hvordan er den nemme keto-kostplan tænkt til at kombinere med faste? Købte begge, som der var foreslået.
Hvis man fx faster 16/8 ved at springe morgenmaden over – vil du da bare tilføje ekstra protein på de resterende 2 måltider eller hvordan skal jeg forstå det? Eller skal det samlede antal kalorier fordeles ud på 2 måltider i stedet for 3?
Hilsen Ditte
Bliver bogen sendt fysisk eller som download?
Pengene er trukket
Hilsen
Jens Verner
Hej Jens
Ja jeg kan godt se, at vi har problemer med at levere til din mail. Vores mails afvises af din mail. Jeg prøver om jeg kan rette det men ellers skriv til support@madbanditten.dk Vi kan bedst supportere vores produkter der.
Hej igen
Vi får beskeden at emailen ikke findes. Send os gerne en anden email vi kan bruge til support@madbanditten.dk
Hej Jane
Kommer bogen også i et fysisk format ?
Spændende emne, som jeg gerne vil læse mere om, men helst i en fysisk bog.
Hilsen
Kirsten
Hej Kirsten
Det er der ikke nogle aktuelle planer om. Men jeg er enig med dig i, at den godt ville kunne udbygges fx med opskrifter og derved egne sig til fysisk udgivelse, så det vil jeg overveje om kunne være relevant. Det har dog lange udsigter, hvis det bliver, da det tager ca. 9 mdr. at lave/udgive en fysisk bog.
Tak for svar 🙂
Jeg vil glæde mig til, at der kommer en fysisk bog, med opskrifter, selv om det kan tage lang tid 👍💚
Jeg har i forvejen de fleste af dine bøger.
Hilsen
Kirsten
Hej. Jeg venter gerne 9 måneder 😁
Helt i orden. For god ordens skyld vil jeg sige at jeg ikke har lavet nogen aftale med mit forlag om udgivelse af bogen og at det slet ikke er på tegnebrættet pt.
Hej
Tak for en go’ bog, forståelig introduktion til faste og et ærlig svar på fordele og ulemper ved faste.
Under afsnittet “ Skal kvinder faste anderledes” nævner du kort “ For eksempel viste en undersøgelse af effekten af et fastemønster med 12 timers spisevindue efterfulgt af 36 timers faste forbedringer i blodsukkerkontrol og insulinfølsomhed for mænd, men ikke for kvinder..” Er den forbedrede insulinfølsomhed kun under fasten, eller har den også virkning efter, hvis man går tilbage til en 8/16 faste?
Hilsen
Svend Erik
Jeg tror, at det generelle billede er at faste hjælper insulinfølsomheden. Ikke kun under fasten men generelt men det kan måske være svært at skille fra vægttabet, som jo i sig selv forbedrer insulinfølsomhed.
Hej Jane.
Hvilket filformat leveres din bog I?
VH. Jesper.
Hej Jesper
Det er en helt almindelig pdf💚
Tak
Jeg er før kommet til at købe bøger i formater der ikke kunne åbnes i min Kobo e-reader, hvilket jo er lidt ærgerligt.
Jeg går straks til kassen :-D