
PROTEIN
MANIFESTET
MÆTHED, MUSKLER OG METABOLISME
af Jane Faerber
Udkommer august 2025
Proteinmanifestet er din guide til at forstå, hvorfor protein – og særligt animalsk protein – er nøglen til en sund og stærk krop.
Med afsæt i praksis, biologi og sund fornuft får du indsigt i, hvordan du med fokus på komplet protein kan:
- spise dig mæt og tilfreds
- bevare og opbygge muskelmasse
- fremme sund forbrænding og vægt
Protein & sundhed
I bogens første del lærer du, hvorfor protein er vigtigt for din sundhed. Du lærer, hvorfor animalsk protein er den bedste vej til kvalitetsprotein og hvorfor bælgfrugter bør betragtes som en kulhydratkilde, ikke en proteinkilde. Du lærer samtidig, hvorfor studier tit fejlagtigt konkluderer, at ‘kød er usundt’ og du klædes på til at vælge de rette madvarer i supermarkedet.
Protein & vægttab
Bogens anden del handler om, hvorfor protein er vigtigt, hvis du vil ned i vægt. Protein mætter, det bevarer eller styrker din muskelmasse og det øger din forbrænding. Mæthed, muskler og metabolisme. Protein er det vigtigste makronæringstof, hvis du vil tabe fedt. Bogen præsenterer dig for The Protein Leverage-teorien, der viser, at du har en biologisk kodet termostat for protein, der gør, at du vil forsætte med at ‘jage føde’ (i nutidens betydning: ‘få sultsignaler’), indtil proteinbehovet er stillet. Det kan vi udnytte, så du, ved at prioritere protein i din kost, kan spise dig mæt på færre kalorier.
Protein er ikke bare protein
I en tid, hvor vi taler mere om mængden af protein end kvaliteten af det, og hvor plantebaserede erstatninger hyldes uden hensyn til kvalitet eller næringsværdi, stiller denne bog et nødvendigt spørgsmål:
Husker vi egentlig, hvad kroppen har brug for?
Din krop har brug for protein, som kommer i en form og en sammensætning, som din krop kan bruge. At der står protein på en næringsdeklaration er ikke garanti for, at det er i den form, du skal bruge. Det skal vi have lavet om på.
(reklamelink til Saxo.com)
”Protein er ikke kun til folk, der træner. Protein er til alle med en krop. Ordet protein betyder ‘det vigtigste’. Og ikke uden grund. Protein er kroppens byggemateriale – og det hjælper til alt fra muskelmasse og mæthed til hormonbalance, immunforsvar og en sund forbrænding.”
– Jane Faerber
Spiser du nok protein?
Denne bog vil formentlig vise dig, at du enten spiser for lidt protein, eller at du bruger for mange kalorier på at få det kvalitetsprotein, din krop skal bruge. Og du vil se, at det formentlig er medvirkende til mange af dine helbreds- og vægtmæssige problemer.
Hvad, du spiser, afgør, hvor meget du spiser og jeg vil vise dig, hvordan du ved at få styr på proteinindtaget, kan sænke kalorieindtaget, samtidig med at du øger næringstofindtaget.
Med andre ord: Hvordan du spiser sundere og mere næringsrigt, selvom du spiser mindre samlet set. Det er godt for både dit helbred og din vægt
(reklamelink til Saxo.com)
Hvorfor et proteinmanifest?
For mere end 10 år siden tog jeg kampen op mod fedtforskrækkelsen med udgivelsen af min første bog LCHF Spis dig mæt og glad. Dengang var det ikke spor kontroversielt at sige, at protein er vigtigt og at der skal mere kød/fisk/fugl på tallerkenen. Det var snarere sund fornuft.
I dag er kød et af de mest politiserede emner. Kødet er fjernet fra kostcirklen (vor tids kostpyramide), som til gengæld har fået plads til både havrefras og cheerios. Det er en kæmpe forringelse og ærligt talt et sundhedsmæssigt fallit.
Du behøver dog ikke spise oksekød for at spise proteinrigt. Det kan du fint gøre med fjerkræ, fisk, skaldyr og æg. Men bogen giver alligevel en stemme til det næringsrige oksekød og til, at vi bør dreje debatten derhen, hvor vi kan gøre en forskel for både sundhed og klima.
(reklamelink til Saxo.com)
”Jeg tror ikke, det er helt unfair at sige, at der er en kraftig og vedvarende anti-kød agenda i vores samfund. Den startede tilbage i 1950’erne, hvor man mente, at den øgede forekomst af hjerte-kar-sygdomme var forårsaget af ’det farlige kolesterol’ fra indtaget af animalske fødevarer. Dette førte til introduktionen af de fedtfattige kostråd i 1977, som er dem, vi i større eller mindre grad stadig lever med i dag”
Jane Faerber
Hør mig fortælle om bogen
Forudbestil bogen
Hvis du gerne vil have bogen, er det en stor hjælp, hvis du forudbestiller den. Det signalerer til forlag og boghandlere, at her kommer en bog, de godt kan satse på og det hjælper dem til at turde satse på bogen.
(reklamelink til Saxo.com)
Ud med forvirring, ind med sund fornuft
Der er så mange misforståelser om protein og om sundhed i det hele taget. Og det gør folk forvirrede og får dem dirigeret væk fra at følge enkle sundhedsråd, som kunne have gjort en kæmpe forskel for dem.
Proteinmanifestet er både et opgør med ernæringsforvirring og en hyldest til den mad, vi som mennesker trives bedst på. Du får letforståelig teori, brugbare redskaber og 60 nye, proteinrige opskrifter med fokus på naturlige, nærende råvarer.
(reklamelink til Saxo.com)
Hermed bestilt👍🏻Jeg har med stor glæde brugt mange af dine gode opskrifter i LCHF bøgerne. Har været på Carnivore i perioder grundet autoimmun lidelse – og har opdaget hvor vigtigt det er at få nok protein, også i min alder (63)
Så jeg glæder mig i den grad til nye spændende opskrifter og masser af lækkert KØD😅
Ej hvor godt! Carnivore er så fedt! Elsker virkelig den følelse det giver i kroppen. Jeg føler mig nærmest uovervindelig🫣
Hej Jane
Hermed bestilt.
Som mange andre skriver: Du er en kæmpe inspiration. Jeg tabte 22 kg. i 2022 (til at huske), men er kommet lidt på afveje igen. Så i går (faktisk), startede jeg igen på den sunde(re) livstil.
Tak.
Aase
Tusind tak Aase – og god tur tilbage. De tilbagefald er irriterende men de er en helt normal del af processen❤️
Hvad koster den
Hej Allan
Jeg sælger ikke selv bogen. Det gør boghandlerne for mig. Og det er dem, der bestemmer prisen. Forlaget sætter en vejledende udsalgspris men boghandlerne bestemmer selv. En bog som denne vil typisk koste mellem 250-300 kr. Saxo.com sælger den til 249,- ser det ud til når jeg klikker på linket.
Hej Jane
Meget inspirerende pitch for bogen. Glæder mig til at blive klogere 🙂
Jaaa, det bliver virkelig spændende. Så dejligt også at der allerede virker til at være stor interesse for bogen.
Hej Jane.
Glæder mig til at læse din nye bog. Glæder mig til høre dine tanker omkring det at “fylde” os med lækkert kød når nu samfundet hellere ser at man erstatter kødet med plantebaseret kost. Har i flere omgange forsøgt mig med Keto og hurtigt vægttab men er hver gang røget tilbage i gamle vaner. Brød Pasta(livret) og desværre for meget alkohol. Glæder mig til at læse bogen og håbe på en succesfuld tur med Keto så jeg kan komme af med de alt for mange kilo.
MvH Torben – 145 på vægten
Hej Torben
Ja vaner er svære at bryde og for mange tager det mange forsøg. Fortsæt med at prøve – øvelse gør mester, også her :)
Hej Jane.
Med hensyn til den nye bog, er det fordi du vil have os spise efter et andet princip og ikke være fedt brænder.ed denne bog her/
Er det et sundere bud , istedet for bla fedt/kød/ grønt på keto/ lchf?
Eller er det mere for at give os muligjed for at vælge gode protein kilder til, og vi ikke gør noget forkert ved at leve keto/ lchf ?
Mvh Janni
Hej Janni
Nej det er det bestemt ikke. Jeg ønsker at du skal spise som får det bedst af og min egen kost er stadig (og for altid) Low Carb/Keto.
Bogen er mere en respons på at mange tror, at vi kan bytte kødet ud med bønner og linser. Så dybest set er den en lang forsvarstale for at have animalske proteiner i kosten❤️
Hej Jane
Har du et godt råd vedrørende protein i morgenmaden. Jeg spiser typisk fuldfed græsk yoghurt naturel (10%) med tern af stenalderbrød (olivenolie, æg, græskarkerner og mandler). Men vil du i stedet for den græske yoghurt nu hellere anbefale skyr naturel 0,2% på grund af det højere protein-indhold??
Mvh Jens Thomsen
Hej Jens
Det ved jeg ikke rigtigt. Det synes jeg kommer an på din øvrige kost, dit mål med kosten osv. Jeg er normalt ikke så begejstret for nogle former for yoghurt til morgenmad. Æg/kød er som regel mere effektivt og det er også det, bogen kommer til at signalere.
Den er (selvfølglig) bestilt 💪🏼 Tak Jane.
Hej Jane lyder super godt, hva koster den?
Jeg bruger i øjeblikket din stricks lchf,det er lækre opskrifter,de smager fantastisk,men syntes portionerne er lidt små?vi er 3 vokksne og jeg må lave mad til 6 og vi er ikke alltid mætte❤️
Det er boghandlerne, der bestemmer prisen. Mit forlag har sat en vejledende udsalgspris, som jeg tror er mellem 250-300,- Men boghandlerne bestemmer så selv hvad de sælger den til.