Keto opskrifter

Keto opskrifter på Madbanditten

Her finder du et udvalg af mine keto opskrifter, dvs. opskrifter, der passer til dig, der spiser keto / striks LCHF med henblik på ketose.

KETO handler om at holde det daglige kulhydratindtag lavt. Opskrifterne her nedenfor er primært baseret på grøntsager, kød og fedt, hvilket automatisk bringer kulhydratindtaget langt ned.

Selve begrebet Keto opskrifter er også lidt skørt, for det er ikke opskrifterne, der ‘er Keto’. Keto er den kost, der samlet set indeholder så få kulhydrater at kroppen kommer i ernæringsmæssig ketose

Nemme KETO-opskrifter

Vil du have KETO opskrifter i bogform og samtidig lære en masse om hvordan du får succes med Keto til vægttab, skal du anskaffe dig en af mine to Keto-bøger:

KETO – Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt er en slags Keto-grundbog med grundig indføring i principperne.

Keto på 4 uger er en mere praktisk bog, der bare fortæller dig, hvad du skal gøre uden en masse tung teori.

Begge bøger indeholder de masser af kulhydratfattige opskrifter med energiberegninger, så du kan se indholdet af kalorier, kulhydrater, protein og fedt pr. portion.

Keto bøger på dansk af Jane Faerber fra Madbanditten.dk

Du kan også prøve kræfter med de mange opskrifter her på siden, hvor du dog selv skal holde styr på dit samlede kulhydratindtag.

Der findes dog masser af egnede opskrifter her på siden FORUDEN dem, der er listet her. Men så har du noget at starte med.

Rigtig god fornøjelse!

KETO OPSKRIFTER – STRIKS LCHF OPSKRIFTER

Morgenmad

20 idéer til morgenmad på Keto, der er lavet på 0-5 minutter

10 x morgenmad på striks LCHF

Bacon-tomat-mozzarella-pande

Blomkålsbrød med ost og spejlæg

Breakfast Bowl med bacon, avokado og æg

Fritatta med chorizo og peberfrugt

Grøn pølsebix

Karry-røræg med grønkål

Omelet med cremede svampe

Omelet med ost og chili

Pikante røræg

Skinkeruller med røræg

Skinketoast med ost og røræg

Spejlæg med bacon, karry og gurkemeje

Spejlæg med smørstegt spinat

Sprødstegt osteomelet med avokado

Frokost

7 x frokost på striks LCHF

Frokostsalat

Hønsesalat med bacon

Lakseruller med avokado og peberrodscreme

Laksesalat med lime og koriander

Laksesalat med peberrod og karse

Pizza-sandwich med salat og snasket dressing

Squash “pasta” med bacon og basilikum

Shawarma i blomkålswrap

Tun i wasabi med avokado (madpakke-idé)

Tundeller med chilimayo

Tunmousse med smør

Tunpizza

KETO madplan med nem aftensmad i hverdagene. Se her: KETO madplan

Keto madplaner til hele året

Aftensmad

Asiatisk oksekød med hvidkålsnudler

Baconbomber

Blomkåls mac’n’cheese

Blomkålssuppe med hvidløg og stegt chorizo

Blomkålsmosvafler med ost og bacon

Blomkålspizza

Boller i karry med grøntsagsris

Brændende kærlighed med blomkålsmos

Burgerbøffer fyldt med ost og jalapenos

Bøf Stroganoff

Cheeseburgerfad

Cheeseburgersalat

Cheeseburgersuppe

Chili con carne

Confiterede andelår

Dampet laks med grøntsager og avokadopesto

Frikadeller med stuvet hvidkål

Fyldt kyllingebryst med ost og jalapenos

Græske frikadeller med tzatziki

Karrykål med kylling

Kyllingeburger med aioli

Kyllingenuggets med citron-aioli

Kylling i baconsovs

Kylling i cremet peanutbuttersovs med spidskål

Kylling i flæskesværspanering

Kylling i sennepssauce

Kylling i svampesauce

Lakseburger med guacamole og salsa

Laks med hollandaise og ovnbagt blomkål

Laks med limesmør

Langtidsbraiserede andelår med gul mos og stegte svampe

Langtidsstegt svineskank med smørstegt spidskål

Meunierestegt rødspætte med remoulade og asparges

No-bun burger

Paprikagryde med kylling og cocktailpølser

Pariserbøf med hele pivtøjet

Pizza (uden blomkål)

Porchetta (italiensk rullesteg med urter)

Shepherd’s Pie med blomkålsmos

Sprøde andelår på grill

Stegt flæsk med persillesovs

Tacos med chilirejer, avokado og tomatsalsa

Torsk med blomkålshollandaise

Triple cheeseburger

Tundeller med chilimayo

Tærte med kylling og svampe

Vikingegryde

Tilbehør og småretter

Avokado-fritter med bacon og chilidip

Blomkål i fad med ost og bacon

Blomkålsnachos

Broccolifritter

Bønnefritter

Bønnefritter med parmesan

Cheddarchips med guacamole

Chili Cheese Tops

Coleslaw uden sukker

Fyldte portobellosvampe med ost og bacon

Fyldte svampe med chorizo og ost

Grønkålschips med spidskomme og salt

Jalapeno poppers

Leverpostej

Stuvet hvidkål uden mel

Svinerillette

Syrlig blomkålssalat med knas

Dips og dressinger

Bacon-smør

Bearnaisedip

Bearnaisesmør

Lime-mayonnaise

Lime-smør

Mayonnaise på 1 minut!

Parmesan-mayonnaise

Små fede treats (begræns disse!)

Choko-kokos-stykker

Fatbombs forklædt som romkugler

Keto-kugler med romsmag

Kokos-kakao-drøm

Mokkatrøfler

Drikke

Iskaffe med få kulhydrater

Frappé iskaffe

Kakaodrik med få kulhydrater

Koldskål-shake

Mættende morgenkaffe

Æg-latte

Æggemælk

Mere inspiration og hjælp til Keto?

Giv mig 6 uger af dit liv og jeg skal ændre på måden, du tænker om mad, dig selv, din livsstil og dine vaner.

På 6 ugers Online Kursus guider jeg dig grundigt igennem en intro-uge, fire ugers Keto og en bonus-uge, hvor jeg klæder dig på til at opnå den langvarige succes med kostomlægningen.

Og du kan starte allerede på mandag. Læs mere her: Kickstart – Stort Online Kursus

101 kommentarer til “Keto opskrifter”

Skriv en kommentar

  1. hej Jane, jeg er kommet i tvivl om hvordan jeg bruger madplanen, håber du kan hjælpe mig.
    – planen er 4 dage ud af 7, hvad er planen / meningen med de resterende 3 dage?
    – morgenmad, frokost og mellemmåltider er ikke beskrevet?
    – kan jeg bruge planen i et forløb, det vil sige 5 x 4 dage = 20 dage i træk?
    – efter de 20 dage, kan jeg så forlænge med yderligere 20 dages madplaner?
    Jeg er egentlig tilfreds med den madplan jeg har modtaget, lige ud over at opskrifterne var beregnet til 2 – 4 personer og jeg er single, så der var temmelig meget restemad.
    Venligst Gerd

    Svar
    • Hej Gerd
      Det lyder til at du forveksler Keto madplanen med en komplet kostplan? Som der står i allerførste linje, er madplanen jo hjælp til aftensmad i hverdagene. Dvs. der er til fem dage i ugen eller 25 dage i alt. En dag i ugen laver du dobbelt portion og har til dagen efter også.

      Som der også står, er den til 2 personer men er du kun én, kan du bruge den anden portion til frokost næste dag. Det vil gøre det rigtig nemt for dig.

      Hvis du er ny til Keto og har brug for opskrifter til hele dagen og også komplette kostplaner, er Keto på 4 uger et godt sted at starte.

      Du kan bruge madplanerne helt som du foretrækker det. Du kan gentage dem flere gange eller du kan købe nye. Det er helt op til dig. Min erfaring er at det er en rigtig god idé at holde det enkelt i starten og at det kan være en stor hjælp at rotere de måltider, man oplever fungerer godt.

      Svar
      • Kære Jane, tak for dit svar.
        I den madplan jeg har købt var det til 4 dage og ikke 5 af ugens dage. Én af dagene er der ikke for mig dobbelt, men dobbelt dobbelt da jeg kun er 1 person og den dag er beregnet til 4 personer.
        De andre 3 dage er beregnet til 2 personer, men som du anbefaler kan jeg bruge resterne til frokost, under den for udsætning at jeg er hjemme, så jeg kan varme resterne.
        Jeg er meget tilfreds med opskrifterne, lækre, delikate og mættende, men den varierede kost går lidt tabt i alle resterne.
        Rester er heller ikke lige så spændende, dagen efter.
        Jeg vil kigge på de andre tilbud du har, som du nævner, tak.
        Har du overvejet at inkludere singler i dine kommende planer?
        Tak for en spændende hjemmeside, venligst Gerd

        Svar
        • Jeg ved ikke, om jeg forstår dig korrekt men det er i hvert fald rigtigt, at der er fire retter pr. uge. Tre til 2 personer og en til 4 personer. Den til 4 personer er beregnet til at to personer spiser den to dage i træk, så der i alt er mad til fem dage i ugen. Alt dette står dog også i de små introtekster til hver uge.

          Jeg har ingen aktuelle planer om at lave et single-produkt. Kostplanerne i Keto på 4 uger er til 1 person men nogle af opskrifterne vil også her være til 2 eller 4.

          Svar
  2. Hej Jane. Min mand skal tabe sig. Primært om livet. Han er ikke så høj og så er han skovarbejder, så han ligner en, der løfter vægte hver dag (undtagen om livet). Han har nu også lige fået bekræftet at fedtprocenten er for høj. Til aftensmad spiser vi i forvejen ikke mængder af kulhydrater og aldrig sovs og kartofler mm. Det er oftest grøntsager eller salat og et stykke kød. Vi spiser heller aldrig hvidt brød, eller pasta. Det samme får han med til frokost. Dog får han ofte et stykke groft rugbrød med, da han arbejder hårt og han kan få det direkte dårligt, hvis han ikke får nok, men stadig kan han heller ikke arbejde på for mange kulhydrater. Det gør ham nemt oppustet. Han er mere end villig til at prøve keto (tror også, det er drømmen om mere fedt).Mit spørgsmål er så bare, om det er sundt, når man arbejder så hårdt fysisk? Skal man ikke ha et vist indtag af kulhydrater? Jeg ved også at hans øgede fedtprocent bla. skyldes knækbrød med masser af ost og juice/sodavand, når han kommer hjem fra job😉 er keto det rigtige for ham at følge eller skal vi bare fortsætte med minimumsindtag af bla. Brød osv.og prøve at klemme lidt keto retter ind indimellem?
    Mvh. Louise

    Svar
    • Hej Louise
      Det er svært for mig at sige. Men generelt vil jeg sige, at hvis han har lyst til at spise Keto, skal han bare spise Keto. Kulhydrater er jo ikke den eneste energikilde. Hele idéen i Keto er at jo at få vænnet kroppen til at forbrænde fedt i stedet – inkl. det fedt, vi har på kroppen, hvilket betyder at energien ikke slipper op lige foreløbigt, da vi jo bærer rundt på +40.000 kcal i fedtmasse.

      Da han har så fysisk krævende et job, vil han formentlig kunne slippe afsted med op til 50 g kulhydrater pr. dag, måske endda 100 g, hvor vi andre helst skal ned og ligge omkring 20-30 g. Men om han skal starte der eller starte helt lavt er lidt en smagssag. Jeg har bedst erfaring med at starte lavt og så øge gradvist men jeg har ikke så meget erfaring med de meget aktive.

      Det at han bliver dårlig når han ikke har spist længe og den næsten umættelige sult efter arbejde peger også på at han ville have gavn af en øget metabolisk fleksibilitet.

      Sidst men ikke mindst skal I være meget opmærksom på at han vil have et STORT behov for supplerende salt med fysisk krævende arbejde og Keto. Uden nok salt vil han føle sig energiløs, mat i musklerne, svimmel, have hovedpine osv. Og at de første uger nok lige er lidt drøje at komme igennem.

      Men ellers synes jeg da bare I skal gøre jer nogle erfaringer og så justere henad vejen. Der er masser af muligheder for individuel tilpasning undervejs.

      Svar
  3. Hej Jane
    Jeg har været på keto i ca 3 mdr og tabt mig 8 kg. Det er jeg meget glad for. Pludselig begyndte jeg at få diarré. Har haft det nu i over 2 mdr. Skal have en kikkert undersøgelse af tarmene. Prøverne viser intet. Nu vil jeg bare lige spørge dig om du har hørt om andre der har fået samme problem??? Og om det kan skyldes keto, noget med fibrene??? Vh Winni

    Svar
    • Hej Winni
      Jeg kender godt til diarré i forbindelse med Keto men det er meget usædvanligt at det kommer så sent. Det plejer at være i de første uger.

      Er der tale om High Fat-bullet-proof-coffee-Keto? Eller Real Food Kød-grøntsager-Keto? Og bruger du MCT-olie eller kokosolie? Tager du Magnesium Citrat? Og hvordan er dit saltindtag? Disse ville være ting, jeg ville undersøge først.

      Svar
  4. Hej og tak for fin inspiration.
    Har købt dine bøger og spiser KETO på anden uge nu. Har et spørgsmål jeg ikke kan finde svar på:
    Hvordan holder man sig på 800 kcal om dagen (kalorie underskud på 500) når fedt er så kalorie tæt? Hvis jeg springer morgenmad over, får et kogt æg og avokado til frokost er der kun plads til en lille portion salat til aften med et par tsk. olie og 2 mandler.
    I både dine og andres forslag vises mere mad, men næsten altid med 500 kalorie pr. måltid. Vægtab= kalorieundetskud. Er der noget jeg overser??

    Svar
    • Jeg ville aldrig nogensinde råde nogen til at spise så lidt.

      Jeg kender jo ikke dig og detaljerne omkring din kontekst, men der er gået noget galt i dine beregninger, når du tror, at dit ligevægtsindtag er 1200 kcal. Det kan jeg forsikre dig om, at det ikke er. Læs/genlæs gerne denne guide: Sådan taber du dig og ret herefter dine beregninger til efter vejledningerne.

      Er du i forvejen meget petite og har stadig et ønske om at tabe dig for fx at ændre på din krops udseende, kan du læse dette i stedet Sådan taber man de sidste kilo

      Og pas godt på dig selv ❤️

      Svar
  5. Hej Jane

    Jeg er ved at springe ud i dit KETO Kickstart forløb, men er i tvivl om der er noget jeg skal være ekstra opmærksom på ift. at jeg har lavt blodtryk ?

    På forhånd tak :)

    Svar
    • Hej Rebecca

      Det er et godt spørgsmål og det må jeg indrømme, at det ved jeg faktisk ikke. Ved man hvorfor dit blodtryk er lavt?

      Vi ved at blodtrykket ofte falder hos dem, der har for højt blodtryk, når de starter Keto men jeg tror, det er uændret, hvis det er normalt i udgangspunktet. Din situation er anderledes, så det tør jeg ikke gisne om.

      Under alle omstændigheder vil det måske være ekstra vigtigt for dig at være opmærksom på saltanbefalingerne.

      Men mere ved jeg desværre ikke.

      Svar
  6. Hej Jane

    Jeg overvejer dit Kickstartforløb, og i den forbindelse vil jeg høre om jeg selv bestemmer hvornår på dagen jeg vil læse/lytte til dig? Eller ligger det på et fast tidspunkt?
    På forhånd mange tak

    Svar
    • Hej Christina
      Det styrer du helt selv. Dagens emne bliver frigivet hver morgen kl. 5, men du vælger selv, hvornår det passer dig at læse/lytte. På den måde er det super fleksibelt❤️

      Svar
  7. Hej Jane

    Jeg vil høre om du kan lave en madplan for mig over en periode på 8 uger, både med morgen- middag – aftensmad, da jeg virkelig trænger til en plan som kan hjælpe mig, da jeg har prøvet at være på noget som hedder grøn keto, det gik godt i starten, jeg taber mig ikke, efter 5 uger på det og jeg tabte mig 3 kg på de 5 uger, jeg er en mand på 54 år og vejer 119 kg. Det skal være nu jeg skal gøre nået

    Mvh. Henrik

    Svar
  8. Hej Jane
    Jeg har tabt ca 15 kg og jeg er så glad for det, mangler ca 7 kg mere. Jeg er bloddonor og har altid haft et flot blodtryk men ved de sidste 2 tapninger har det været list forhøjet. Jeg blev grebet lidt af panik…..jeg spiser aftensmad de fleste dag og nogle gange spiser jeg frokost. De dage hvor jeg kun spiser aftensmad så spiser jeg lidt nøder og mandler i læbet af dagen. Hvad tror du kan hjælpe mig med at få det normalt?

    Mvh
    Jeanette

    Svar
    • Det er svært med blodtrykket fordi så mange faktorer påvirker det og det ikke altid, at vi kan finde svaret i livsstil. Første skridt vil være, at du låner/køber en blodtryksmåler, så du kan følge med derhjemme. En isoleret måling er aldrig tilstrækkeligt til at konkludere noget.

      Dernæst er ting som vægttab og motion vigtige for blodtrykket. Ingen rygning og minimalt med alkohol er selvfølgelig implicit.

      Et måltid om dagen er ikke optimalt, synes jeg. Du får simpelthen for få næringsstoffer. Spis godt med protein og mange grøntsager og lad fedt være noget, du spiser strategisk til at blive mæt til måltiderne.

      Balancer dit saltindtag efter dine målinger og drop al lakrids, lakridste, lakridspulver osv.

      Og daglig motion.

      Det er det vigtigste, du kan gøre selv.

      Er blodtrykket fortsat for højt, er dette et sted, hvor medicin er gavnligt. I hvert fald bedre at tage medicin end at have for højt blodtryk.

      Svar
  9. Hej Jane

    Vi har besluttet hjemme i hustanden at prøve keto. Jeg har bestilit din bog keto på 4 uger, da vi er begynderne og den virkede som en god start – glæder mig til at læse den! Hvordan er det i forhold til mellemmåltider – Bruger man det? Lidt i forhold til, hvis man sidder på skolebænken, og bruger de små pauser til at spise lidt i også?

    Mvh Louise

    Svar
    • Hej Louise

      Fantastisk – godt valg :))

      Man har ofte ikke brug for mellemmåltider på Keto. De fleste har det fint på 2-3 hovedmåltider pr. dag selvfølgelig med størrelsen tilpasset til dette. Min bøger/produkter er beregnet på at man spiser tre gange pr. dag.

      Menn nogle vil gerne fortsætte med at spise mange måltider og det kan selvfølgelig være en personlig præference. Jeg har skrevet lidt mere om det her: Keto snacks og mellemmåltider

      Svar
  10. Hej
    Jeg vil starte op på Keto og jeg har en af dine bøger og overvejer at kæbe den anden.
    Jeg har købt den kostplan efterår, som jeg lige skal sætte mig ind i. Lige nu er jeg ved at suge alt om Keto til mig. Jeg er rigtig glad for grøntsager
    Jeg spiser glutenfri og laktosefri, og har i mange år spist yoghurt laktosefri til morgen, og jeg kan se at jeg skal skifte kurs.
    Jeg arbejder som aftenvagt på et plejecenter og er mange aftner først hjemme kl 23.45 og her kan jeg godt være sulten og har desværre vendt min krop til at spise der. I går vælge jeg ikke at spise og tog et glas vand og så i seng. Dårlig vane. Har også hørt at jeg ikke forbrænder det
    Hvordan kan jeg holde øje med at jeg ikke får for mange kulhydrater til hvert måltid og på hele dagen?
    Vh Tina

    Svar
    • Hej Tina
      Jeg tænker at du i starten ikke behøver tage så meget højde for tidspunkterne, du spiser på og om du spiser sent er uden betydning for dit resultat, hvis du samlet set over døgnet er i kalorieunderskud.

      Det, jeg oplever med mange, der har enten nattearbejde eller skiftende arbejdstider, der skifter til Keto er, at de beskriver det som meget nemmere at tilrettelægge deres måltider, fordi de ikke bliver dødsultne, hvis der går længe mellem de spiser.

      Men først skal du igennem den tilpasningsfase og der synes jeg, du bare skal lytte til dine naturlige sultsignaler. Med tiden kan du udfordre dem, hvis du vil. Men først skal du lige i gang.

      Rigtig god vind❤️

      Svar
  11. Hej Jane.
    Overvejer at prøve keto på 4 uger .
    Jeg har altid spist relativ sundt – masser af grønt – fuldkorn , fisk og fjerkræ mm og motionerer 2-3 x om ugen. Mit BMI ligger på 21,3 og jeg opfattes som normalvægtig af de fleste., Men de sidste par år – efter 60 (overgangsalderbetinget måske) har der sneget sig ca 2 ,5 kg ekstra på vægten – udelukkende på maven . Det er jeg ret træt af . Har du erfaring med om keto vil kunne hjælpe her ? Og hvad vil der sker efterfølgende hvis man ikke følger keto 100% slavisk ?
    Jeg kan f.eks. rigtig godt lide kartofler , groft brød ( jo grovere jo bedre etc. ) Fuldkornspasta mm

    På forhånd tak
    Mvh
    Ina

    Svar
    • Hej Ina

      Ingen kost kan desværre punktforbrænde fedt, men hvis mavefedtet skyldes insulinresistens, som ikke er unormalt med alderen, er Low Carb/keto et fint valg.

      Da du ikke er overvægtig, kan du vælge Keto til som et tilvalg eller du kan starte med en lidt friere Low Carb kost og se hvor langt det bringer dig.

      Her er nogle indlæg, jeg har skrevet om emnet:

      Vægttab og alder
      Vægttab og overgangsalder

      Svar
  12. Hej Jane Faerber
    Jeg har netop købt din bog, KETO på 4 uger.
    Og dén kur tror jeg, at jeg vil prøve… Eftersom så mange virkelig taber sig efter at have været på kuren.
    Specielt synes jeg bogen er god, fordi der er SÅ mange opskrifter i den.
    I de fleste andre bøger om “vægt tab”, er der kun opskrifter i halvdelen af bogen.
    Men her er det 3/4 af bogen som faktisk indeholder en masse gode og lette opskrifter.
    Det er godt.
    Venlig hilsen
    Anna Grete Jensen
    Egå

    Svar
  13. Hej Jane,

    Jeg er interesseret i at prøve keto diet. Dog har jeg lige et spørgsmål.

    Jeg har tænkt mig at følge dine opskrifter morgen, middag og aften.

    Men… vil jeg fucke det hele op… hvis jeg fx lige en weekend er ude og spise og ikke tænker keto? Skal man gå all in 24/7, eller er det ok med en enkelt syndedag?

    Og nu er jeg en ung mand som godt kan lide at hygge med et glas vin, en øl eller lign… hvordan ser det ud med alkohol? Hvad er alternativet?

    Jeg overvejer også at købe din bog.

    Svar
  14. Hei Jane :)

    Jeg har ett spørsmål om proteiner på KETO. Jeg er 45 år, veier 61 kg og er 168 cm høy. (Startvekten min var 86,5 for 7 år siden når jeg la om til lavkarbo) Jeg er normalt aktiv og trener ikke. Har hunder og hester og er aktiv med dem når jeg ikke er på jobb. Jobben er ganske stillesittende foran pc.

    Jeg har fulgt siden din i lengre tid og kjøpt begge bøkene dine om KETO for å finne ny inspirasjon for å holde vekten. (Jeg har problemer med overspising/ smugspising på lavkarbo men dette dempes på KETO. (Jeg spiser ikke “ulovlig mat” men ALTFOR MYE mat som er “lovlig” på lavkarbo når jeg overspiser.)

    Hvis jeg har forstått deg riktig skal jeg innta proteiner iforhold til den vekten jeg ønsker å lande på? I mitt tilfelle er det 58 kg. Minimum 1,5 gram protein pr kilo kroppsvekt vil da bli minimum 87 gram. Mitt spisevindu er middag ca kl 18 på kvelden og lunsj kl 11-11.30 dagen etter. (Jeg pleier ikke å spise frokost da jeg normalt ikke føler meg sulten på morgenen)

    Men med to måltider fra bøkene dine får jeg i meg ca 50-60 gram proteiner -hvordan skal jeg få i meg de siste 30 gram? Bør jeg innføre en lett frokost med høyt proteininnhold eller kjøpe proteinpulver med minst mulig innhold av karbohydrater å supplere med for å nå mengden?

    På forhånd takk for svar!

    Mvh Laila

    Svar
    • Hej Laila

      Det er også et godt og svært spørgsmål. Jeg plejer at sige mindst 1 g protein pr. kilo kropsvægt men jeg synes også at 1,5 måske er mere optimalt. Det kan være en udfordring og især hvis man som du kin spiser to måltider.

      Hvis dit fastevindue er kaloriefrit, er jeg fint ombord med at du fortsætter med det. Har du nogen form for fedtkaffe/bulletproof eller den slags, synes jeg, du skal bytte det til et proteinrigt måltid.

      Og ellers synes jeg, du skal prøve om du kan øge proteinindtaget en smule til de måltider, du spiser. Tag ekstra af kødet, spis et ekstra æg, bland æggehvider i din omelet, ekstra ost osv. Du behøver ikke tælle eller ramme et bestemt tal hver dag. Bare hav det som fokus at du skal prioritere protein, når du spiser.

      Det vil formentlig også tage din lyst til at spise for meget mad. Win-win :)

      Rigtig god fornøjelse.

      Svar
      • Hei igjen ?
        Tusen takk for svar!
        I mitt fastevindu inntar jeg kun vann og noe svart kaffe. Så det er kalorifritt.

        Jeg har ikke overspist/spist utenom måltider siden jeg startet med KETO. Jeg har heller ikke søtsug lenger og takker nei om noen tilbyr søtsaker. Min mann fikk fullstendig sjokk når jeg takket nei til å feire en hyggelig begivenhet med en soft is ??

        Laila

        Svar
  15. Hej Jane

    Tak for din blog som vi læser ivrigt. Vi er 10 dage inde i første forsøg på Keto, og er “gået over” :-). Det fungerer fint, og der er helt sikkert god inspiration at finde på din blog.

    Vi savner en Keto-indkøbsliste, ligesom du har en LCHF-indkøbsliste liggende. Der er masser af spændende ingredienser derude, men hvilke må vi bruge? Vi håber at du har sådan en liste, eller vil skrive en som du vil dele.

    På forhånd tak

    Hilsen
    Thomas

    Svar
    • Fantastisk.
      På Keto skal I spise grøntsager, kød og fedt og ikke ‘produkter’. Så det er ret nemt. Jeg har specifikke lister i min bog Keto på 4 uger men et fokus på grønt, kød og fedt er tilstrækkeligt.

      Og så vil jeg gerne give en stemme til at vænne sig til at læse næringsdeklarationer. Keto handler ikke om tilladte og forbudte madvarer men om samlet set at spise få kulhydrater over hele dagen. Det fokus gør det meget mere fleksibelt og til en meget mere langtidsholdbar løsning, er min erfaring.

      Rigtig god fornøjelse.

      Svar
  16. Hej Jane
    Jeg har købt dine bøger , og jeg har været på Keto i 3 uger . Det går godt de første 6 kg er smidt.
    Jeg er ikke-gudstro til hverken æg eller kød om morgene. Jeg har brugt noget som ikke er keto , men stadigvæk gået ned i vægt. Du ville anbefale man skal bruge græsk yougurth, men det er bare ikke mig.

    Så jeg har spise cheasy skyr med vanille, blandet med fløde toppet med lidt jordbær og 10g mandler.

    Mit spørgsmål går på, er det meget langt fra Keto ?

    På forhånd tak , og tak for en super hjemme side
    Mvh Vicki

    Svar
    • Ja, det synes jeg er et pænt stykke væk fra Keto men jeg synes samtidig, at det er fuldstændig uden betydning, når du opnår de resultater, du gerne vil. Who cares om det passer ind i et Keto-kost princip? Sådan ville jeg tænke på det :)

      Svar
  17. Er lige startet på keto efter din nye bog, er så kommet i tvivl om, når du skriver at man skal have 260 gr. at noget kød og så gemme noget til næste dags frokost er det så indberegnet i de 260gr. eller er det udover?
    Venlig hilsen
    Birthe

    Svar
    • Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår hvad du mener men 260 g lyder som kød til to måltider.

      Kostplanen er til 1 person men opskrifterne er nogle gange til 2. Der estimerer jeg at man spiser den anden portion næste dag fx.

      Håber det giver mening :)

      Svar
      • Jeg skulle måske skrive om den opskrift jeg startede med, nemlig kyllingefilet med broccoli, hvor der stod 260gr. filet og så står der, sørg for at der er til næste dags frokost er det så med frokost eller udover, jeg ved godt opskriften er til 2 personer. Håber du forstår hvad jeg mener.

        Svar
  18. Hej.

    Jeg er lige startet op på Keto, men jeg har et par spørgsmål, som jeg ikke synes jeg kan finde svar på i dine bøger ?

    Spørgsmål 1:
    Jeg er lige startet på Keto. Jeg har en mand som gerne vil støtte mig, men det er mig der skal tabe mig, og min mand følger bare med som støtte.
    Dvs. at jeg spiser Keto morgen – frokost – aften hver dag 24/7, men min mand kommer kun til at spise Keto til aftensmad, og i weekenden morgen – frokost – aften.
    I forhold til Keto-flu: Skal han indtage de ekstra tsk. salt som jeg gør, eller skal han ikke fordi han ikke spiser fuld Keto?

    Spørgsmål 2:
    Jeg har set i flere af kommentarsporene at folk spørger ind til, om man må udskifte fisk med f.eks kylling i opskrifterne.
    Hvis jeg nu står i en situation hvor jeg hellere vil bruge kylling i retten end fisk, passer mængderne så stadig? Hvis der f.eks skal bruges 100g fisk, kan jeg så erstatte det med 100g kylling, eller skal der en formel til at få det til at passe?

    Svar
    • Hej Amalie
      Jeg tror ikke din mand vil have brug for ekstra salt ved at undvære kartofler/ris/pasta til aftensmaden. Saltbehovet øges ved den kraftige kulhydratrestriktion.

      Der er ingen formel, hverken for bytte af proteinkilder eller for Keto i det hele taget. Det er at gøre alt for meget ud af det. Du skal bare spise kød, grøntsager og fedt. Fisk og kylling kan du frit bytte. Hvis du bytter en proteinkilde med naturligt fedtindhold til en mager kilde kan det være, du har brug for at lægge ekstra fedt til for at blive mæt men allermest hælder jeg til, at du ikke skal tænke så meget over det. Bare spis. Det må ikke blive et kompliceret regnestykke at spise Keto :)

      Svar
  19. Hvedeglutenmel. Jeg ser det brugt i mange opskrifter på keto-mad.
    Så kommer jeg i tanker om seitan (har søgt din side; der findes ikke sådan et ord – ?), altså en hvede-og-vand-dej, som man lade udvikle glutenstrenge. Så vasker og ælter og vasker man dejen, indtil vaskevandet er klart. Dermed skulle al kulhydrat være vasket ud.
    Mit spørgsmål er så, om du ved noget om denne proces? Er al kh virkelig vasket ud? Er der nogen måde at teste det? (Jeg kan ikke selv ved bare at spise det, for jeg har ingen særlig intolerance overfor kh).
    Min plan er at prøve at bage med denne seitan, simpelthen ælte alle ketobrød-produkterne ind i klumpen, og se hvad det bliver til! :-D

    Svar
    • Det ved jeg desværre ingenting om. Jeg spiser ikke den slags. Jeg synes, det fungerer bedst for mig med rigtig mad (kød, grøntsager og fedt).

      Svar
  20. Hej Jane. Jeg følger interesseret din opskrifter og er på keto. Men du bruger meget det samme fisk så kan jeg godt bruge skrubber i stedet for f.eks laksen. Jeg har lige fået 4 skønne friskfangede.

    Svar
  21. Har gået og overvejet keto i et stykke tid nu, og læst meget – men forholdsvist på engelsk.
    På Reddits’ Keto forum bliver foreslået en drik “ketorade” til brug for at bekæmpe overgangsfasen når man starter ud (keto-flu), der består af noget salt, salt lite og smagsstof – men jeg må blankt indrømme jeg ikke kan finde ud af hvad salt lite skulle være på dansk. Er det noget du har erfaring med? Jeg vil gerne give det et forsøg, men jeg vil også gerne være forberedt og have købt ind på forhånd etc.

    Svar
    • Hej Mads
      Salt er meget vigtigt på Keto og især i starten. Du kan læse mere om det her: https://www.madbanditten.dk/2019/07/26/keto-og-salt/

      Det andet, du kan læse om på udenlandske fora er formentlig kalium og magnesium. Kalium skal man være lidt forsigtig med at tage i tilskud og Magnesium har mange brug for Keto eller ej. Men det starter med salt. Ved at få salt nok, minimerer du tabet af kalium og magnesium og behøver derfor mindre tilskud.

      Må jeg i al ydmyghed anbefale dig at læse min Keto-bog? Amerikanske fora er lidt i varierende kvalitet og nogle lægger sig op ad en low protein super high fat tilgang og det er nok ikke lige verdens bedste idé, hvis målet er at mindske i fedtmasse og pænere kropskomposition.

      God fornøjelse med det!

      Svar
      • Jeg vil give den et kig :). Takker.
        Vil dog blankt indrømme at den mere amerikanske tilgang måske er relevant nok for mig; Jeg er desværre kræsen og er ikke vokset fra det, så Keto virker som en mere realistisk tilgang til vægttab da det kan gøres uden at skulle spise massere af grøntsager som jeg ikke bryder mig om (men selvfølgelig, med mindre effekt da jeg sikkert vil spise flere kalorier end hvis jeg supplerede med grønt).

        Svar
        • Hehe, I hear you! Heller ingen stor grøntsagsspiser her :) På mange måder gør det Keto meget nemmere.
          Opskrifterne i mine bøger indeholder flere grøntsager end jeg personligt spiser også men det var mere teoridelen, jeg tænkte du kunne have glæde af.

          Og apropos Keto med og uden masser af grøntsager, kan du læse dette ved lejlighed: https://www.madbanditten.dk/keto/forskellige-typer-keto/

          ??

          Svar
          • Jep – virker til Animal based keto nok også er den vej jeg ville vælge. Lidt ærgerlig din bog er baseret på den mere “balancerede” udgave når nu du harpersonlig erfaring med præcis den udgave som jeg har kig på, men fuldt forståeligt :D. Jeg takker for dine svar, og vil tage et kig på teorien når du foreslår det!

            God fredag aften til dig :).

  22. Jeg har fået KETO-bogen i julegave, jeg kan faktisk ikke læse den, fordi skriften er så tynd og lille. Når jeg har læst i kort tid, har jeg hovedpine. :-(

    Svar
    • Åh hvor surt men tak for tilbagemelding. Vi er opmærksomme på det og har ændret fonten, så den er både større og mere tydelig i den næste Keto-bog.

      Svar
  23. Hej Jane,
    Har du en opskrift på Keto cheesecake?
    Rigtig glædelig jul og tak for alle de fantastiske opskrifter du deler.

    Svar
    • Altså Keto og keto… jeg prøver at holde mig lidt fri fra at blande keto og kager, sødemidler og desserter, da det var det, der fik LCHF-folket til at gå helt galt i byen.

      Men netop cheesecake er en af de desserter, man godt kan lave med ret få kulhydrater. Jeg har tre forskellige opskrifter her: https://www.madbanditten.dk/?s=cheesecake (hvis linket ikke virker, så søg ‘cheesecake madbanditten’ på google eller brug søgefeltet her på bloggen. Så kommer de også frem).

      Svar
  24. Kære madbanditten
    Jeg synes du laver nogle fantastiske opskrifter som jeg vil prøve af.
    Jeg har lige et spørgsmål
    Du bruger profiber i nogle af dine brødopskrifter og det er udvundet af kartofler, og kartofler er jo både kulhydrater og stivelse hvordan hænger det sammen med LCHF?
    Jeg har pco og må derfor ikke spise kulhydrater og stivelse da det vil påvirke mit blodsukker.
    Vil jeg kunne bruge profiber uden nogen problemer?
    Kh Liselotte

    Svar
    • Ja det vil jeg tro, at du fint kan. Pofiber er kartoffelfibre og kan ikke sammenlignes med kartoffelmel/stivelse. Pofiber indeholder kun 12 g kulhydrat pr. 100 g men vejer stort set ingenting. 1 dl vejer 20 g = 2,4 g kulhydrat. Samtidig er mængden, man bruger lille, da det er så fiberrigt. Bruger du så meget som 1 dl i en opskrift, vil den ofte være til fx 4 personer, hvilket vil nedbringe mængden af kulhydrat pr. portion fra Pofiber til 0,6 g kulhydrat.

      Jeg tænker, vi er enige om, at den mikro-mængde kulhydrat ikke vil udgøre et problem for blodsukkeret, uanset hvor insulinresistent man er. Under alle omstændigheder vil kulhydratmængden, som kommer fra de øvrige ingredienser i bagværket med stor sandsynlighed bidrage med flere kulhydrater end Pofiber vil.

      Svar
  25. Det er SÅ fornemt, Jane. Undskyld jeg forstyrrede dig i din ferie – det var jeg slet ikke lige opmærksom på.
    RIGTIG DEJLIG FERIE TIL DIG :-) :-)

    Svar
  26. Hej Jane

    Jeg skal have fødselsdagsselskab på søndag og har besluttet, at de skal have KETO-mad (dog måske med lidt, der “bare” er LCHF iblandt), så de kan opleve min nye livsstil :-)
    Men – nu er jeg panikket. For jeg er ikke supergod til at overskue at lave meget mad på én gang, og jeg er tilmed så uøvet en kok, at jeg er i tvivl om, hvilke retter, det er okay at lave dagen før.
    Kan du sådan lige – uden at bruge noget videre tid på det – ryste et par forslag ud af ærmet til fx små hapsere, som godt kan tåle, at man tilbereder dem dagen før? Eller andet mad, som kan tåle at blive opvarmet. Jeg tænker et tag-selv-bord med lutter gode KETO- / LCHF-lækkerier fra dine bøger.

    Kh Mai

    Svar
  27. Hej Jane
    Måske et lidt mærkeligt spørgsmål, men jeg kan huske, at jeg for nogle uger siden faldt over en lækker morgenmadsopskrift her på din side, og det var vist nok noget med en slags æggepandekage med sukrin gold. Du skrev noget om, at det var en klar favorit hjemme hos jer, og så skrev du om en anden opskrift, som også var populær som morgenmad – men i den sidste linje i teksten stod der noget i stil med “men XX er alligevel svær at slå af banen”. Altså opskriften med sukrin gold.
    Siger de her ledetråde dig noget som helst, som kan hjælpe mig på sporet af opskriften? For jeg satte mig for at prøve at lave den, det lød super lækkert, og hvem vil ikke gerne prøve at lave en morgenmad, som selveste J. Faerber ikke kan holde sig fra :-) :-)
    På forhånd tusind tak.
    Mange hilsener Mai

    Svar
    • Av nej, den har jeg da heller ikke held med at finde. Jeg tænker det måske har været en gammel opskrift. Jeg kan ikke huske at jeg har spist æggepandekage med sukrin i nyere tid :)

      Svar
  28. Hej Jane.
    Er Netop startet på Keto. Jeg elsker rå mandler, og i din bog står der at de indeholder 5,4 g. kulhydrat pr. 100 gram. På diverse ernæringslister på nettet indeholder de 20-22 g. pr. 100 gram. Jeg er meget forvirret over de 2 meget forskellige værdier.
    vh Karen Marie.

    Svar
    • Jeg tænker, det er en kombination af, at det her jo ikke er en eksakt disciplin koblet sammen med sjusk eller uvidenhed fra producenters side og med at du formentlig kigger i databaser, der trækker på udenlandske data og derfor opgiver kulhydrater anderledes, end vi gør i Danmark. I Danmark opgiver vi kulhydrater i tilgængelige kulhydrater, dvs. fibre er fratrukket.

      Du kan altid dobbelttjekke i Frida, hvis du er i tvivl: https://frida.fooddata.dk/?

      Svar
  29. Hejsa.
    Jeg er lige begyndt på KETO (12 dage nu) og har svært ved at spise varmt morgenmad på hverdage, hvor jeg står tidligt op. Jeg har spist skyr med lidt hakket mandler i. Portionen er ikke mere en 2 spiseskefuld skyr. Er lidt i tvivl om, om det er ok? Har læst hele din bog igennem og synes som mange andre at det er et spændende “projekt” at gå igennem.

    Svar
  30. Hej Jane

    Jeg elsker suppe – alle slags supper. Men jeg har valgt at være KETO/STRIKS, og der er jo kun en enkelt suppe i din bog, og jeg kan heller ikke se nogen KETO-supper under opskrifter her på din hjemmeside.
    Måske spørger jeg dumt, fordi jeg ikke altid helt kan overskue alle ingredienserne og deres kulhydratindhold, men kan man regne med, at de fleste andre suppeopskrifter her på siden også “er rimelig KETO”, selv om de ikke står under “KETO-opskrifter” ?

    Og – kan du anbefale en 2-3 supper, som man i hvert fald godt må spise på KETO?

    På forhånd mange tak.

    Mvh Søren

    Svar
    • Hej Søren

      De bedste supper ift. KETO er dem, der er lavet på hjemmekogt kyllinge- eller oksebouillon. Hertil kan du tilsætte fx lidt snittet hvidkål og noget kød af en art.

      Se fx forslag til grundsopskrifter her:

      Kyllingebouillon
      Okse-bouillon

      Grøntsagssupperne løber hurtigt op i kulhydrater, da vi kan spise større mængder grøntsager, når de er blendede. Det betyder ikke at du ikke kan spise dem på keto men bare at du skal tænke det ind i dit daglige kulhydratindtag.

      Svar
  31. Kære Jane

    Så er jeg her lige igen :)

    Jeg var vild med grønsagsfrikadeller/grønsagsbøffer, inden jeg startede på KETO, men de opskrifter, jeg brugte, var fyldt med kcal.
    Har du en opskrift på noget, der kommer i nærheden af grønsagsdeller? Der må gerne være kød i, men hvor grønsagerne spiller “en stor rolle”. Det kan sagtens være, der ligger en opskrift her på din side et sted, men jeg vidste ikke lige, hvilket ord jeg skulle søge på :-)

    På forhånd mange tak.

    Mvh Mai – som snart er igennem af have afprøvet samtlige 80 opskrifter i din KETO-bog. Hold da op hvor er den god!

    Svar
    • Det ved jeg ikke lige men hvorfor ikke bare putte en bunke revede grøntsager i en kødbolleopskrift? Det tænker jeg fint kan gå.

      Svar
  32. Hej. Er lige startet på Keto, er på dag 2. Må man godt drikke æglatte og kakaodrik med få kulhydrater ? Og hvor kan jeg finde en liste over Fedt, kan allerede nu se at jeg ikke får nok fedt. Må jeg godt lave en greenie som morgenmad bestående af spinat, broccoli avokado, evt plantemælk eller kokosmælk, vand og nogle skiver banan?? Har din bog.

    Svar
    • Hej Susanne
      Det glæder mig, at du har min bog, men det lyder ikke, som om du har læst de indledende kapitler?

      For så tror jeg ikke, at du ville være i tvivl om de ting. KETO handler om at spise få kulhydrater. Ikke om at spise ‘nok fedt’ (medmindre du mener nok fedt til at blive mæt men i det tilfælde er færre kulhydrater stadig din førsteprioritet).

      Jeg kan også anbefale dig at læse disse to indlæg igennem. De vil også svare på dine spørgsmål:
      Begynderguide til KETO
      Må jeg spise frugt?

      Svar
  33. Kære Jane.

    Er netop gået i gang med projekt KETO. Har købt din seneste bog og er fuld af pep og gejst: “Nu skal det sgu være.” :-)
    Er der en lille chance for, at dine opskrifter her på siden også bliver udstyret med ernæringsudregning? Jeg har (endnu) brug for overblikket i forhold til kalorier og kulhydrater.

    Tak for god inspiration og lækre opskrifter.

    Lene. :-)

    Svar
  34. Hej Jane. Har lige bestilt din Keto bog og har 2 af de andre. Er startet op i går igen.. efter nogle års pause. Jeg har ikke så meget tid om morgen. Så vil nok lave morgenmaden aften før. Kan jeg dele min morgenmad op Så Jeg spiser af 2 gange… kl 0530 og igen kl 0930 i min kaffepause på job.

    Glæder mig til bogen kommer så jeg kan få lidt flere opskrifter. Synes det er svært med lidt kulhydrater spiste i dag til 45 g. Og fik for meget protein. Og for lidt fedt. Men jeg prøver igen i morgen.

    Svar
    • Hej Christina
      Du kan godt dele din morgenmad op men efter et stykke tid på keto, er jeg sikker på du vil finde det unødvendigt og bøvlet. Hvorfor ikke bare spise den hele i din pause kl. 9.30. Når kroppen er fedtforbrændende kan man uden problemer gå længe uden at spise og uden at blive dårlig, gå sukkerkold etc.

      Svar
  35. Hej
    Jeg har lige købt din Keto-bog, og glæder mig til at kommet i gang med dine lækre opskrifter.
    Jeg har dog lige et spørgsmål vedr. energitabeller: Har du et link til de tabeller du anvender til kød mv?
    Jeg spørge fordi at jeg ikke spiser kød (udover fisk og skaldyr), men min mand gør.
    Så jeg tænker, at jeg vil ændre nogle af retterne så de er kødfrie til mig men ikke til min mand, men er usikker på hvor meget jeg har at “erstatte” med – fx hvad bacons energiindhold er, så jeg kan tilføje noget andet. Jeg har fundet links til energitabeller på nettet, men har du også en, jeg bare ikke er stødt på endnu?

    Svar
    • Du kan købe en periode på fx madlog.dk Det kan give en fin fornemmelse som kan være en hjælp i starten. Generelt vil fisk og skaldyr være magrere end de fleste kødtyper så ofte vil du nok skulle lægge en smule ekstra fedt til måltiderne :)

      Svar
  36. Hej Jane
    Er det alle opskrifterne under “Keto opskrifter – striks Lchf” som er egnede til at forsøge at få kroppen til at fedtforbrænde?
    Jeg faldt lige over vikingegryden hvor du foreslår en blanding af alm ris og blomkålsris – er det “tilladt” ? Eller har jeg misforstået?

    Svar
  37. Hej Jane.

    Jeg har i en god periode været på striks keto og det viser sig at være ganske udemærket. Mætheds fornemmelsen er reguleret og fokus på næste måltid er ikke så konstant (det skal siges at jeg elsker at lave mad og nyder at forberede et godt måltid til mig og min familie)

    Men jeg synes godt nok jeg savner et snack alternativ.
    Jeg spiser normalt aldrig chips og drikker ikke sodavand.
    Så savner noget nemt keto-tv-snack..
    What to do?

    God aften
    Maria

    Svar
    • Åh jamen altså ingen snack-fan her. Snacks er generelt en dårlig vane, synes jeg, og vi er bedre tjent med at spise os mætte til hovedmåltiderne, så vi ikke behøver spise imellem eller efter dem.

      Vil man gerne snacke er lidt nødder eller ost måske bedste bud.
      Allerbedste bud er dog at tage en varm kop te ;-)

      Svar
  38. Kære Jane

    Er der nogle af dine brød, som kan bruges i striks? Savner at kunne lave en sandwich.

    Kh Lene

    Svar
    • Åh godt spørgsmål. Det vil altid være et kompromis på striks hvor kulhydratindtaget skal være så lavt. Jeg synes, at chiaknækbrødene eller nogle af grøntsagsfladbrødene er bedste bud…

      Svar
  39. hej
    jeg har lige et spørgsmål omkring avocado. hvad er din anbefaling, hvor ofte kan jeg få avocado om dagen?

    Svar
  40. Hej Jane.
    Jeg har for længe siden købt fin guide lchf kickstart og har fuldt den længe..
    Jeg er noget ved af løbe lidt træt af at spise det samme tit..
    Kan godt være det er et dumt spørgsmål.. men er det sådan at jeg evt. Kan følge de strikse lchf opskrifter herinde og så stadig opnå samme effekt som når jeg spise efter dine opskrifter fra guiden?
    Bare for at få nogle flere rettet at vælge imellem..
    Har disse retter som er strikse nogenlunde samme kalorie indhold som jeg ca indtager når jeg spiser efter guiden?
    På forhånd tak.
    Nikita

    Svar
    • Åh gud, det forstår jeg da sørme godt. Min tanke med guiden var mere at man lige kunne få syn for sagen ift. hvordan man nemt kan sammensætte sine retter.

      Du kan sagtens bruge disse opskrifter også. De er alle strikse. Hvor de ligger kaloriemæssigt, ved jeg dog ikke, men på nuværende tidspunkt kan du måske også begynde at navigere efter din naturlige appetitregulering og så passe lidt til, hvis resultaterne på vægten udebliver :)

      Svar
  41. Hej Jane.
    Tak for din store inspiration og dine mange kloge ord på din blog og i dine bøger.

    Hvad er prisen på dit 28. dages LCHF kickstart-forløb
    Mvh Ane

    Svar
    • Hej Ane. Prisen i år er 1.599,- Vi kører et sidste hold her efter sommeren. Tilmeld dig nyhedsbrevet hvis du vil være sikker på at få besked :)

      Svar
  42. Hej Jane

    Jeg leder efter retten kylling i cremet baconsovs, jeg har skrevet på instragram.

    Kh Karina

    Svar