Bradepandekebab, meget hurtigt oversat fra den virale ‘Sheet Pan Kebabs’. Hvis den ikke allerede er blevet overtaget af trenden med, at lave döner kebab ud af blendet kød bagt i bagepapir. Jeg kan ikke følge med… 😅
Men uanset så må jeg jo bare indrømme, at mange af de virale opskrifter faktisk går viralt, fordi de bare er smarte og virker! Brandepande-kebab er ingen undtagelse, det var virkelig en nem måde at lave kebab på.
Prøv min opskrift på kebab lavet i bradepande og du får lækkert, mørt og krydret kebabkød men uden alle de tvivlsomme ting, der nogle gange er i den slags.
Brandepandekebab
Føj til favoritter Print PinIngredienser
- 800 g hakket oksekød
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 håndfuld persille hakket
- 2 spsk kebab-krydderi
- 2 spsk koncentreret tomatpuré
- 1 spsk citronsaft
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Hak løg og hvidløg meget fint. Hak persillen fint, du kan bruge både blade og stængel.
- Bland alle ingredienserne godt sammen, enten med en håndmixer eller bare din hånd.
- Beklæd en bageplade med bagepapir og spred kebabfarsen tyndt ud på hele pladen. Skær lange baner (på den korte led) i farsen på ca. 3 cm med en kniv, jeg skar dem også over én enkelt gang på midten på den lange led (se billedet nederst).
- Bag kebabben i ca. 10-15 minutter.
- Tag bradepanden ud af ovnen og lad den køle lidt af før du kan dele stykkerne fra hinanden og servere dem fx i en wrap.

Tilbehør til brandepandekebab
Denne her kebab egner sig super godt til at blive rullet ind i en wrap eller fladbrød, sammnen med salat og dressing. Hvis du lige skal have en opskrift på fladbrød/wrap uden mel, så kan jeg anbefale enten fladbrød med hytteost, min spidskålswrap, blomkålswrap eller rodfrugt-tortillas.
Du kan også vælge at servere det sammen med fx Israelsk salat eller blomkålstaboulé med persille og mynte og hummus.
Mere kebab
Kebab er altid superlækkert, og særligt da ungerne var små, serverede jeg ofte kød på spyd. Her laves kebabben ikke på spyd men i en bradepande og deles i lange baner inden den bages.
Jeg har en del opskrifter på kebab af forskellig at, både på og uden spyd. Se fx seekh kebab med myntedip, kyllingekebab-salat, græske kebabspyd i airfryer, krydrede kebabspyd med tabouleh og ikke mindst kebabsalat med chilidressing og humus.
Det kan sagtens fryses og laves med andet fars og andre krydderier (jeg havde ikke dem alle hjemme) :-)
Hej Jane. Er det en bestemt fedtprocent i farsen du bruger i dine opskrifter ? Og som du udregner kalorieindhold ud fra ? Mvh Sus
Hej Sus
Ja jeg bruger og beregner altid ud fra den, der hedder 10-12%.
Mange tak for svar 😀 det er jo en megagod erstatning for den kebab man køber i butikkerne og meget sundere
Megalækker opskrift! Vi er megakebabelskere hos os og senne blev godkendt med det samme. Den blev iøvrigt lavet med hakket kylling istedet for oksekød. Jeg lavede også kebabkrydderiet og nu er det slut med, at købe den færdige blanding med alt for meget sukker og salt i.
Det næste der skal afprøves er, om kebabben kan fryses, så man kan lave større portioner.
Ej hvor fedt at høre at det fungerede med kylling også. Det havde jeg være nysgerrig på :)
Ser lækker ud. Hvilken dressing vil du anbefale i en wrap med kebaben?
Måske en cremefraichedressing med hvidløg og persille eller måske den lækre shawarmaolie…
Uh ja. Eller begge dele😝
Sindssygt nem og lækker opskrift, og kødet kan krydres som man har lyst, og både gris, kylling og okse fungerer glimrende. Vil man have kødet mere juicy, kan man med fordel bruge en mindre pande så stykkerne bliver tykkere.
Ej hvor fedt at høre. Jeg skal da prøve med en af de andre kødtyper næste gang.