Dette grove madbrød er et af de mest vellykkede melfrie brød, jeg har lavet. Det har god konsistens og virkelig god smag. Det er især fennikelfrøene, salt og urter, der får æren for det.
Groft madbrød med havsalt og urter
Føj til favoritter Print PinIngredienser
- 100 g valnødder eller mandler
- 1 dl solsikkekerner
- 1 tsk fennikelfrø kan udelades men smager virkelig godt i
- 100 g smør
- 5 æg
- 100 g flødeost naturel jeg brugte Philadelphiaost
- 1 dl sesammel fra Funktionel Mad tænker Pofiber kan bruges i stedet
- ½ dl kokosfibermel
- 2 dl parmesan
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk frisk oregano
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 3 spsk loppefrøskaller
TOPPING
- havsalt
- 1-2 spsk tørret oregano
Sådan gør du
- Mal først nødderne og derefter solsikkekernerne til mel i foodprocessoren.
- Mal fennikelfrøene i en kaffemølle eller brug en morter eller andet hård redskab til at knuse dem, så den lækre smag kommer frem.
- Smelt smørret i en kasserolle.
- Pisk æggene med Philadelphia i en skål og pisk derefter det smeltede smør i.
- Bland de tørre dele og pisk dem sammen med æggemassen. Lad dejen hvile i ca. 10 minutter.
- Opvarm ovnen til 170 grader.
- Form dejen til 10-12 lige store boller og læg dem tæt sammen på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys flagesalt og oregano henover bollerne.
- Bag bollerne i den varme ovn i ca. 20-25 minutter, eller indtil det er gyldenbrunt i toppen.
- Tag bollerne ud af ovnen og lad dem afkøle på bageristen.

Lækkert madbrød til gæstemiddagen
Når jeg skal have gæster, bager jeg altid et brød eller to. Ofte bager jeg bare almindeligt brød, for jeg savner det ikke rigtigt, men de seneste år har jeg bemærket, at omgangskredsen spiser mindre og mindre af det rigtige brød – og mere og mere af Low Carb brødet.
Mit valg falder ofte på det lækre madbrød med havsalt og urter, som vist er fra Mæt & Slank med LCHF, hvis jeg ikke husker forkert. Det er et af de mest vellykkede Low carb-brød, jeg har lavet og selv almindelige brødspisere plejer faktisk at spise det med fornøjelse.
Madbrød, man brækker af
Der er noget lidt hyggeligt i at dette madbrød med urter er bagt i boller, der står helt tæt i stedet for i en bradepande, som et almindeligt focacciabrød. Det kan dog sagtens bages i bradepande også.
Men det er lidt dekorativt at bage det i ‘boller’.
Hvad serverer man til det lækre madbrød?
Du skal næsten prøve at servere madbrødet med hjemmelavet oliventapenade. Det er for lækkert!
En lille skål med olivenolie med flagesalt er også virkelig lækkert.
Super dejligt brød.
Hej Jane
Ville man kunne bruge andre frø en solsikkefrø da min mand ikke kan tåle solsikker?
Vh
Majbrit
Er mandelmel en mulighed? For det tænker jeg fint kan fungere👍🏼
Hej Jane
Ja det kan han godt tåle, det prøver jeg. Tusinde tak for hurtigt svar :-)
VH
Majbrit
Hej Jane
Kan man erstatte sesammel fra funktionel mad med noget?
Vil vildt gerne prøve at lave dette madbrød, men mangler sesammelet.
Vh Helena
Jeg ville bruge Pofiber, som jeg foreslår i opskriften. Det fandtes ikke dengang jeg lavede opskriften men jeg tror faktisk, det ville blive bedre sådan :)
Tak Jane
Havde ikke set før efter jeg havde sendt mit spørgsmål at det stod i opskriften. Jeg stod nemlig og læste i din bog Brød&kager 😉
Jeg glæder mig til at prøve dem.
Vh Helena
Hej. Kan man erstatte kokosfibre med lidt ekstra pofiber?
Det tror jeg godt. Det fandtes ikke på markedet, da jeg lavede netop denne opskrift men i andre sammenhænge har det fungeret fint at bytte kokosfibre til pofiber sådan nærmest 1:1.
Jeg puttede lidt ekstra loopefrøskaller i i stedet for kokosfibre og brødet blev rigtig godt? Min kæreste er ærgelig over at jeg laver et “normalt” brød til ham og de andre i morgen, nytårsaften?
Kan man skifte parmesan ost ud med en anden ost ?
Det tror jeg sagtens. Jo tørrere/mere lagret, jo bedre??
5 uger opskrifter
Hej Kirstin
Jeg ved ikke helt hvad du vil sige med det og du er velkommen til at uddybe. Hvis du leder efter Keto madplanen med aftensmad til 5 uger, finder du den her: Keto Madplan
Ser lækkert ud! Kan man erstatte Philadelphia smøreosten med noget andet?
Ja bestemt. Hytteost eller græsk yoghurt 10% kunne være to bud :)
Hvad gør kokosfiber ??
Det er en slags mel, som er meget fiberholdigt og som hjælper til at binde brødet sammen :)
Hej Jane..
det ser virkelig godt det brød, jeg skal ha bagt noget til i morgen.. ligeså meget forbi min søn ikk kan tåle gluten..
De fennikelfrø de dufter en del af lakrids.. smager brødet af lakrids??
Jeg er nemlig ikk så fod til at alting skal smage af lakrids..
Rigtig godt nytår til dig, din familie og alle dem inskal fejre det med??
Nej, jeg synes ikke det smager af lakrids. Men fennikelfrøene giver en lækker krydret smag, som jo rigtigt har snert af anis. De kan dog sagtens udelades :)
Kære Jane,
I sin tid fik jeg købt nogle specialprodukter, som jeg faktisk aldrig har fået brugt op. Jeg troede måske jeg skulle bage en masse brød med fedtreduceret mandelmel, sesammel og kokosmel. Men jeg får ikke brugt produkterne.
Måske er du gået mere over til pofiber, som jeg i hvert fald bruger oftere end jeg nogensinde har brugt de andre tre metyper.
Men jeg tænkte, om du kunne hjælpe mig med lidt opskrifter på ‘noget’ hvor jeg kan bruge de metyper jeg ellers brænder inde med ?? De har jo været ret dyre, så vil hellere bruge dem end smide dem ud …
Kan du henvise til tidligere opskrifter hvor melet bruges, eller kan jeg evt. i en periode erstatte pofiber med disse metyper konsekvent ?
Håber du vil hjælpe mig lidt på vej. Og bagefter vil jeg nok ikke gen-købe produkterne, da jeg synes jeg fint klarer kig med mere almindelige ingredienser :-)
På forhånd mange tak ?
Kærlig hilsen Anne
Hej Anne
Ja godt spørgsmål. Grunden til at jeg i nyere opskrifter bruger Pofiber og ikke så meget kokosfibre og mandelmel længere er at de to sidstnævnte faktisk giver mig lidt mavekneb. Jeg har jo en virkelig sart mave og måske er det typen af fibre, der driller. Jeg ved det ikke helt.
Der ligger dog masser af opskrifter med både kokosfibre og mandelmel her på bloggen. Du finder alle brødopskrifter her: https://www.madbanditten.dk/opskrifter/brod/
Hvis jeg skal fremhæve nogle enkelte, kunne det være disse:
Bananbrødet https://www.madbanditten.dk/bananbrod-med-valnodder-helt-naturligt/
Burgerbollerne: https://www.madbanditten.dk/burgerbolle-med-ost-og-bacon/
Formfranskbrødet: https://www.madbanditten.dk/formbrod-og-french-toast-lchf-style/
Og ellers er jeg sådan på daglig basis ret glad for kokosgrøden https://www.madbanditten.dk/lchf-grod/ som lige så fint kan laves med mandelmelet.
Håber det hjælper dig lidt videre :)
Hej Jane,
Jeg læser tit om loppefrøskaller, er det ikke det samme som HUSK..??
Hilsner fra Vibeke
Jo det kan du sige. Loppefrøskaller er navnet på selve skallerne (psyllium husk) mens HUSK er et mærke. Jeg bruger tit loppefrøskaller fra enten Urtekram eller fra mærket Skallin. Men de svarer til den grønne husk (er bare billigere)
Kan de fryses? Vil gerne have noget i kategorien brød til suppe mm med på familiens skiferie om lidt.
ja sagtens👍🏼