Nytårs-opskrifter
Her finder du mine bedste nytårsopskrifter til en lækker og vellykket nytårsmenu.
Her er både appetizers, lækre forretter, vejledninger til at stege kødet helt perfekt, tilbehør, saucer og en masse lækre nytårsdesserter.
Se ofte stillede spørgsmål om Nytårs-opskrifterSkal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?
Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.
Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:
Vis mig mulighederneOpskrifter til nytår
Her på siden finder du alle mine bedste nytårs opskrifter og en masse inspiration til hvad du kan lave til forret nytårsaften, hvad der skal på tallerkenen til hovedretten og hvilken nytårsdessert, der skal afslutte jeres perfekte nytårsmenu.
Typisk vil en nytårsmenu bestå af fisk til forret, et lækkert stykke kød med tilbehør til hovedret og ofte fulgt af en chokolade-dessert. Så går man ikke galt i byen. Et bud på en helt klassisk treretters middag kunne fx være laksetatar med æbler og urter til forret dernæst kalvemørbrad med trøffelsauce og Pommes Anna af rodfrugter til hovedret, og til dessert en chokolade Panna Cotta med Baileys.
Måke efterfulgt af et ostebord?
Du finder også guides til at stege dit kød helt perfekt, en masse lækkert nytårsopskrifter på tilbehør, saucer og endda også et par cocktails. Menuen til nytår er vigtig, det er jo årets sidste aften. Så gå ombord i alle mine opskrifter til en vellykket nytårsaften.
Appetizers og snacks til nytårstalen
Jeg elsker appetizers! Jo flere, jo bedre. Mine favoritter må være disse kiks med rygeostecreme og groft madbrød med oliventapenade. Men det er også fantastisk at gå all in og servere et lækkert charcuteribræt. Der er noget for alle dine nytårsgæster, som man lige kan hapse til inden middagen er klar.
Til nytårstalen kan du servere disse 4 lækre snacks sammen med bobler eller en velkomstdrink.
Kransekage til når klokken slår 12
Traditionen tro skal der naturligvis også serveres champagne og kransekage til midnat. Prøv min sukkerfri hjemmelavede kransekage. LCHF-kansekage smager skønt og er ikke så hvinende sød som en almindelig kransekage. Jeg dyppede min i chokolade og pyntede den med glasur af Sukrinmelis. Jeg har også serveret den for gæster, der ikke spiser Low Carb, og de synes også at den smagte virkelig dejligt!
Low Carb, Keto og alkohol
Men hvad og hvor meget alkohol kan man drikke når man spiser Low Carb eller Keto?
Nytårsaften kan du vælge at drikke tør vin og champagne. Begge er generelt gode valg på Low carb da de ofte indeholder mindre end 1-2 g kulhydrat pr. glas.
Du skal derimod passe lidt mere på med at drikke øl og cocktails når du spiser Low Carb og Keto. Øl indeholder meget mere kulhydrat fx indeholder en stor fadøl 12-13 gram kulhydrat. Så løber det jo ret hurtigt op.
Drinks og cocktails
Cocktails kan være fyldt med sukker, særligt hvis de indeholder juice, sodavand (og naturligvis sukkesirup / simple sirup). Det er også selvom drinken ikke smager sødt kan den indeholde mange kulhydrater. Tonic – som jo er størstedelen af en Gin og Tonic – indeholder fx. 9 gram kulhydrat pr. 100 ml. Spiritus fx gin, vodka, lys rom mv. er stort set kulhydratfrit, så hvor mange kulhydrater de bidrager med, afhænger af hvad du blander det op med.
Men mon ikke både du og dine gæster vil sætte pris på en skøn forfriskende drink? Det kunne fx være denne velkomstdrink uden sukker eller en anden sukkerfri cocktail, såsom sukkerfri mojito, skinny bitch eller gin med jordbær og basilikum.
Madbandittens nytårsmenu
Jeg elsker nytårsaften, og jeg har holdt nytårsaften for en stor flok venner hvert år de sidste 10 år. Vi fester, danser og hygger hele natten igennem. Og ikke mindst spiser vi altid fantastisk god mad. Faktisk har jeg næsten hvert år siden 2012 delt vores nytårmenu, så der burde være nok af rigtige gode bud her på siden.
En nytårsmenu hos os er faktisk også helt klassisk. Menuen ville typisk bestå af en lækker (måske kold) forret med fisk eller skaldyr, dernæst et lækkert mør og saftigt stykke kød – det kan både være oksekød, svinekød eller kylling.
Dertil lidt lækkert tilbehør fx i form af pommes anna eller saltbagte kartofter en frisk kålsalat, bagte løg, en caprese salat eller andet nemt og lækkert. Og naturligvis en god sauce. Det kan både være bearnaise, en glace eller rødvinssauce.
Der bliver generelt ikke sparret på noget når vi holder nytår. Heller ikke champagne, vin og cocktails. Mit bedste råd, til ikke at vågne og føle sig helt forgiftet den 1. januar er simpelthen at drikke et stort glas vand med 1 tsk. salt lige inden sengetid. Så har jeg altså færre tømmermænd!