Kokosgrød – LCHF-grød


Savner du din havregrød om morgenen, er her en gave til dig. Vaskeægte LCHF-grød! Lun og med en mild smag og med mulighed for at toppe den med alverdens lækre toppings. Morgengrøden har desuden den bonus, at den mætter helt vildt.

kokosgrød LCHF

Kokosgrød – LCHF-morgengrød

1 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
1 person
|
10 minutter

Ingredienser

Til topping kan du bruge:

Sådan gør du

  • Slå æggene ud i en kasserolle og hæld kokosmælk, kokosfibre og dine ønskede krydderier i.
  • Varm langsomt op, imens du rører hele tiden. Den brænder let fast i bunden. I starten skal den måske lige piskes med et piskeris for at få udlignet klumperne fra kokosfibrene.
  • Når grøden har den tilpasse tykkelse, tager du den af og serverer med dine ønskede toppings.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Low Carb grød

Jeg er dog virkelig ikke vild med LCHF-grød, og denne bliver derfor næppe en del af mit faste repertoire, men jeg synes faktisk, den smagte rigtig dejligt.

Personligt foretrækker jeg “salt” morgenmad og vil hellere have en omelet. Men ungerne var vilde med den, og bad om at få den igen igen morgen. Og der er da også noget hyggeligt ved at sidde og lave en fin skål med diverse toppings på.

Opskriften lyder måske lidt mærkeligt, men tro mig, det bliver en dejlig blød grød.

God og mættende morgengrød med få kulhydrater.

kokosgrød LCHF

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

59 kommentarer til “Kokosgrød – LCHF-grød”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 1 star
    Jeg har forsøgt at følge opskriften og uanset hvordan jeg varmer den op, ender grøden ALTID med at blive grynede og skille. Det ligner slet ikke konsistensen der er i bogen eller på siden her.

    Hvad gør jeg forkert?
    Jeg har forsøgt at varme grøden op langsomt, jeg har forsøgt at varme den op gradvist og justeret op for varmen lidt hurtigere og herudover har jeg forsøgt at varme op hurtig. Disse tre metoder har jeg forsøgt..
    Måske det bare ikke er opskriften for mig :)

    Svar
    • Nej jeg tror bare, det er sådan den er. Konsistensen er sådan henad ‘røræg med kokosfibermel’. Men min skiller nu ikke, det har den aldrig gjort. Men det er jo mere søde røræg end det ‘grød’. Pokkers ærgerligt at have en 1-stjerne anmeldelse stående på den baggrund😔

      Svar
  2. Hej Jane

    Jeg er meget interesseret i at prøve denne opskrift, men dit link til kokosfibre virker ikke, så jeg har et spørgsmål: Er kokosfibre det samme som kokosfibermel eller er det to forskellige ting?
    Jeg er stadig meget ny til keto (startede efter kæresten ønske den 1/1), så jeg er stadig ved at lære, hvad forskellen er på de forskellige ting. Lærte blandt andet for nyligt, at vaniljesukker og vaniljepulver ikke er det samme.

    Svar
  3. Efter beregning er der 2,2 gram kulhydrat i sådan en portion, hvor jeg så smed kakaonibs og smørklat på toppen ? Mums det var lækkert ? Tak Janne ?

    Svar
  4. Kære Jane,
    Hvor mange kulhydrater er der i sådan en portion? Kører efter din keto bog, men mangler lidt nyt til morgenmaden :) og hvordan med chiagrød, er det meget kulhydratrigt?
    Tak :)
    Kh Caroline

    Svar
    • Det kan jeg ikke lige i hovedet :)
      Måske et program som madlog.dk kunne være en idé i en periode. Der kan du indtaste ingredienser/opskrifter og se hvad kulhydratindholdet er..

      Svar
  5. Hej Jane
    Hvis nu man skal lave grøden til flere personer, ganger man så bare op eller er det bedst at lave én portion af gangen?
    Stina

    Svar
  6. Hej Jane. Jeg har forsøgt denne grød, men er i tvivl om den skal koge eller bare varmes op til rette konsistens? Ellers tak for gode opskrifter.

    Svar
    • Jeg tror ikke, man kan tale kogning. Mere sådan varmes, til den samler sig. Som hvis du lavede røræg – det er lidt den bedste beskrivelse, jeg kan komme på :)

      Svar
  7. Hej Jane,

    Først STORT tillykke med den nye bog – glæder mig til at få fingrene i den!

    Hvis man som jeg nu er lidt pylret med æg ifht opvarmningen, ved du så om grøden opnår en temperatur hvor evt salmonella bakterier slået ihjel? Eller ved du om der kan bruges pasteuriserede ?

    Til sidst et indskudt spørgsmål: forskel på palmin og kokosolie – er der nogen udover at palmin er raffineret og dermed mister nogle af de gode egenskaber?

    Svar
    • Hej Henriette
      Jeg ved desværre ikke det med ægget. Men du ved godt, at salmonella-risikoen i danske æg er så minimal at se Fødevarestyrelsen har fjernet advarslen mod at spise rå æg, ikke? Ellers kan du sagtens bruge pasteuriserede, men det er jo buræg så… :(
      Palmin og kokosolie kan på ingen måder sammenlignes. Palmin er et hårdt forarbejdet og kemisk renset produkt. Hvor den gode kokosolie fra helsekosten er en gave til din krop, vil palminen kun skabe ballade. Det er altså ikke et spørgsmål om, at palmin bare er “lidt mindre godt”. Palmin er slet ikke godt!! Jeg ville aldrig – som i aldrig nogensinde – bruge palmin. Så hellere købe en god øko-smør fx og bruge den i stedet.

      Svar
  8. Er der nogen med erfaringer med ar tilberede denne grød i mikroovnen..?
    Vi laver nemlig havregrød i mikroen, og det fungerer virkelig godt.. Men ved ikke hvordan. Det arter sig når det er æg i..??

    Lyder rigtig lækker må snart prøve, men er bare ikke sulten endnu..!!

    Svar
    • Det tror jeg ikke, man kan. Jeg tror æggene vil klumpe, men jeg ejer ikke en mikroovn, så jeg har af gode grunde ikke prøvet. Men det tager under 5 min fra start til slut at lave den i kasserolle, så det burde være til at overskue…

      Svar