
Smør
Næringsindhold pr. 100 g smør, saltet
- Energi 741 kcal
- Protein 0,7 g
- Kulhydrat 0,6 g
- Fedt 81,5 g
Er smør Keto / Low Carb?
Ja, du kan godt spise både smør og andet mættet fedt på Keto / Low Carb.
Det er efterhånden svært at finde et gyldigt argument for, at mættet fedt skulle være farligt. Det kan du læse mere om her: Fedt – sundt eller usundt?
Jeg anbefaler ikke bulletproof kaffe og andre drikke, hvor det handler om at presse store mængder fedt i sig. Jeg anbefaler at du spiser rigtig mad; grøntsager, kød og fedt. Læs mere her: Fedtkaffe vs. rigtig mad
Er smør sundt?
En stor del af fedtet i smør består som sagt af mættet fedt, men smør indeholder også umættede fedtstoffer, der er sunde for hjertet. Smør er også en god kilde til omega-3-fedtsyrer, som er vigtige for både hjertets og hjernens sundhed.
Smør indeholder også vitaminer og mineraler, herunder A-vitamin og K2, som er afgørende for vores syn og immunforsvar. Smør indeholder også vitamin D, som er afgørende for vores knogle- og muskelsundhed. Man kan dog sagtens argumentere for, at smør ikke vil være den bedste primære kilde at vælge til disse næringsstoffer, da kalorieindtaget ville stikke markant af. Men mere for at sige at smør ikke kun er tomme kalorier.
Hvad er rigtig smør?
Rigtig smør er ren smør lavet af mælkefedtet fra komælk.
Rigtig smør er ikke blandingsprodukter som fx Bakkedal eller Kærgården. Den slags smørbar smør består som regel af smør samt rapsolie og evt. også palme- og/eller kokosolie og derudover vand, mælkesyrekultur og salt.
Hvilken smør skal jeg vælge?
Hvilken smør du skal vælge, afhænger af dit budget og om du spiser økologisk eller ej.
Smør er smør – og om der står Lurpak, Thise, Naturmælk, Arla eller Kløverblomst på gør ikke den store forskel. Så længe det ikke er et blandingsprodukt, så hedder det som regel “smørbar”.
Hvad er forskellen på smør og Kærgården / smørbar?
Forskellen på rigtig smør og Kærgården / smørbar, er indholdet. Rigtig smør består af ren mælkefedt og evt. salt, hvorimod smørbar smør er et blandingsprodukt af rigtig smør samt en vegetabilsk fedtkilde oftest rapsolie.
Hvordan laver man smør?
Man laver smør ved at kærne fløde. Det vil sige, at fløden røres eller piskes til den skiller i mælkefedt og kærnemælk. Kærnemælken kan nu hældes fra og den mælkefedt der er tilbage er smør.
Du kan nemt selv lave smør ved at piske fløden “for længe” eller ryste det til der dannes smør.
Skal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?
Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.
Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:
Vis mig mulighederne