Få ting slår en velsmagende tomatsuppe. Min tomatsuppe har en fløjlsblød konsistens og så er den toppet med knasende ostecroutoner. Det gør det jo endnu sjovere at spise suppe!
Tomatsuppe af bagte tomater med ostecroutoner
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 750 g tomater
- 100 g rød peberfrugt
- 50 g løg
- 3 fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie
- 7,5 dl grøntsagsbouillon, fx den hjemmelavede
- salt og friskkværnet peber
- 200 g mascarpone lav det selv sådan her: hjemmelavet mascarpone
- frisk oregano til drys
Ostecroutoner
- 1 skive Low carb-brød uden kerner fx det gode toastbrød
- olivenolie
- 50 g parmesan revet eller anden fast ost
Sådan gør du
Tomatsuppe
- Opvarm ovnen til 180 grader.
- Halver tomaterne og skær løg og peberfrugt i kvarte.
- Fordel alle grøntsager på en bageplade. Lad hvidløgene blive i skallen og fordel dem på bagepladen.
- Dryp et godt skvæt olivenolie og vend grøntsagerne godt rundt i olien. Drys med salt.
- Bag grøntsagerne i ca. 45 min til de har fået lidt farve
- Pil hvidløgene ud af deres skal og kom alle grøntsagerne op i en gryde med bouillon og kog op. Skru ned og lad det simre lidt.
- Blend det hele til en glat masse. Hvis du bruger stavblender, kan du blende suppen direkte i gryden.
- Rør mascarponen i og smag suppen til med salt og peber.
Ostecroutoner
- Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
- Bræk eller skær brødet i små tern.
- Dryp med olivenolie og bland brødet sammen med den revede parmesanost og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag ostecroutonerne i 10-15 minutter eller til osten er gylden.
- Brug ostecroutonerne som topping til suppen og server gerne lidt ekstra mascarpone ved siden af også. Især ungerne elsker at sidde og røre mere og mere mascarpone ud i suppen.
- Og hvis du skulle få lyst til at smide lidt ekstra protein, fx lidt kylling eller lidt sprødstegt chorizo i suppen også, skal du ikke høre et ondt ord fra mig!
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Hjemmelavede ostecroutoner
Denne tomatsuppe er lavet med bagte tomater og det kan føles som en tidskrævende proces, men jeg lover dig, at du får så meget smag for din tålmodighed.
Suppen har jeg toppet med hjemmelavede ostecroutoner. Ej men det er jo så godt! Jeg har faktisk også lavet en opskrift på både suppebrød med chili, bacon og cheddar og ostebrød. Hvis du vil se alle mine suppe-opskrifter kan du klikke her.
Tomatsuppe med mascarpone
Da jeg delte opskriften på den hjemmelavede mascarpone forleden, var der en af de gode læsere, der skrev, at så skulle jeg prøve at lave tomatsuppe med mascarpone, og det var faktisk lige, hvad jeg havde lavet.
Mascarpone giver sådan en lækker konsistens i supper og så er det med til at øge fedtindholdet, så suppen også mætter mere. Det er dejligt, hvis vi gerne vil spise den som hovedmåltid.
Og så har jeg prøvet at lave ostecroutoner til topping. Jeg havde en skive af det gode toastbrød, og deraf opstod idéen. Selvom det jo aldrig bliver lige så sprødt som rigtige brødcroutoner, var det dejligt med lidt knas på toppen.
Du kan også vælge at servere de mættende osteboller med blomkål som tilbehør. De er super til suppe!
Tomater, peberfrugt, løg og hvidløg kan sagtens bages i en airfryer
Tomatsuppe er altid lækkert, men denne er nu helt særligt lækker. Og ostecrutonerne er rigtig gode – det er de faktisk også uden ost. Og sandwichbrødet er superlækkert også til panini.
Virkelig lækker suppe. Vi havde noget bladselleri til overs, der røg med i :) tak for opskriften!
Den bedste tomatsuppe vi herhjemme nogensinde har smagt. Vi bager en chili fra haven sammen med grøntsagerne, det giver den lidt varme som vi er store fan af.
Tak for opskriften – den er virkelig lækker
Tusind tak, så dejligt at høre❤️
Lyder meget lækkert👌
Kan suppen fryses?
Vh Pia
Ja sagtens. Virkelig lækker at have i fryseren :)
Hej, jeg er sikker på, det smager skønt med ovnbagte grøntsager, men med de el-priser, vi har lige nu, og det faktum, at jeg i forvejen har det stramt med retter, der skal tilberedes flere gange, tog jeg min grillpande og gav grøntsagerne en god omgang, og satte så de pølser, jeg skal bruge i morgen over og stege.
Suppen er super lækker alligevel.
Fantastisk❤️
Hej Jane
Jeg så din skønne opskrift på tomatsuppe og tænke, at det da ikke kunne gøre den stort forskel om det hele kom i ovnen først, men det kan det. Jeg er total fan og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået så god en tomatsuppe ? så tusinde tak for opskriften, det er bestemt ikke sidste gang jeg laver den.
Ja man får virkelig noget for sin tålmodighed der, ikke?
Og tak for den søde tilbagemelding❤️
Super opskrift.
Jeg havde ingen mascarpone, så brugte en halv pakke flødeost naturel. Serverede med parmesankiks og toppede med pesto.
Øj hvor lækkert! :)
Nok den bedste tomatsuppe jeg har fået i lang tid. Keto eller ej – den gåes ikke bedre.
Hvor dejligt at høre (og helt enig)??
Hej Jane!
Det ser ud til at være en super lækker opskrift. Jeg har nu puttet alle grøntsagerne i ovnen og er blevet lidt nysgerrig over, hvilken forskel det gør, at man tilbereder dem i ovn først. Normalt, når jeg laver suppe, propper jeg alle ingredienser direkte i gryden. Kan man også gøre det her?
Mvh Gry
Ja det kan du godt men du får meget mere og bedre smag for pengene ved at bage grøntsagerne først :)