Disse ostebrød er lavet af to ingredienser: Ost og æg. Det gør dem proteinrige og kulhydratfattige, nøjagtigt som vi gerne vil have det på Low Carb /Keto.
Ingredienser
- 2 æg
- 200 g revet ost
- 1 spsk loppefrøskaller
- 1 tsk frisk oregano
Sådan gør du
- Bland æggene med den revne ost, loppefrøskaller og oregano.
- Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
- Klat dejen ud i fem klatter og klat dem flade med en spatel.
- Bag brødene i ovnen i ca. 15 minutter.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Savner du brød? Prøv ostebrød
Mange, især nybegyndere, savner brød men ofte er det faktisk ‘nemheden i brød’, de savner og ikke brød i sig selv. Det er bare nemmere at lave en hurtig klapsammen end at skulle stege en hakkebøf eller et stykke laks til frokost. Det er derfor mange er så glade for chafflerne også. Dem kan man jo bruge både til sandwich og toast.
Ostebrødene er i samme familie. Og består jo også næsten af samme ingredienser. Men altså en brøderstatning, som du kan bruge, hvis du savner nemheden i brød.
Ostebrød med forskellig smag
Ved at bruge forskellige oste og forskellige krydderier kan du variere smagen på dine ostebrød. Bruger du fx en revet mozzarella og oregano, får du en italiensk pizza-inspireret smag. Jeg har fx brugt dem som bund i opskriften på mini-pizzaer.
Bruger du cheddar og giver dem lidt spidskommen eller mexicansk krydderi, får du pludselig en god mexi-taco.
Og på den måde er det kun fantasien, der sætter grænser.
Brød lavet af ost og æg
Og en sidste god ting ved denne opskrift på ostebrød er at den er pivnem og består af ingredienser, du med 98% sandsynlighed har i dit køleskab allerede.
Efter de er lavet, kan du opbevare dem i køleskab eller fryser. Put madpakkepapir imellem, så er de nemme at skille ad.
Virkelig god opskrift på “brøderstatning”
I dag kom der en rest kogt blomkål i – den trængte til at blive til noget mere – og spidskommen.
Jeg lavede dobbelt portion og skar det i firkanter, både før og efter bagning 😉
Også lækkert!
Ej hvor fedt! Så er der til en hurtig klapsammen :)
Skal man ikke betale for at se den energiberegner, på ostebrødene, for jeg kan ikke se den uden man skal betale for det ?? Ja, man kan se den 7 dage gratis, men derefter skal man da betale.
Vh. Susan
Ja energiberegninger er en del af MadbandittenPLUS-medlemskabet. Foruden energiberegninger på alle 1900 opskrifter, får du din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter, adgang til værktøj, hvor du kan lave egne madplaner og få indkøbsliste, færdige madplaner, du kan lytte til min podcast og vi fjerner alle reklamer fra siden.
Hvad er kcal pr brød?
Vh
Mette
Hej Mette
Der er energiberegning nederst i alle mine opskrifter👍🏼
De er vildt lækre! Jeg lavede dobbelt portion til fødselsdagsbordet, som også indeholdt LCHF-kager. Både børn og voksne guffede ostebrødene først…
Hej Jane,
Svare de 5 brød til et måltid?
Nej jeg ville ikke spise disse som et måltid alene men mere som en del af et måltid. Altså med noget andet på tallerkenen også.
Hvad skulle man feks beuge dem med til et hurtigt måltid eller mellem måltids ?
Som ‘rugbrød’ med pålæg, som brød i en sandwich eller som bund i en minipizza. De kan bruges til alt muligt :)
Sindsygt lækre og med lidt chili i, mums. Er på 3 dagen nu med keto og det er vildt som der sker noget i kroppen på den gode måde. Og jeg der normalt kan spise meget og har cravings efter sødt om aftenen, er ikke sulten på det her eller cravings👌
Nej det er fantastisk, ikke? Elsker at slippe for konstant sult og cravings :)
Super gode. Kan spise dem døgnet rundt
Jeg har lavet brødene i dag og konsistensen var super fin. Nu havde jeg brugt en random indkøbt revet ost, det var en fejl. Det blev lidt salt.
Hvilken ost har du brugt til brødene 😊
Jeg har brugt alle mulige forskellige slags. Ofte revet mozzarella eller cheddar.
Kan man bruge fiberhusk?
Ja men husk at du altid skal halvere mængden ift. loppefrøskaller, fordi fiberhusken er pulveriseret og suger mere væske.
Tror du de kan steges? Jeg har desværre ikke adgang til en ovn pt.
Hej Jane.
Jeg skal helt sikkert prøve ostebrødene., da jeg er en af dem, der savner brød. Ikke for nemheds skyld , men fordi visse ting smager mig bedst med /på brød😀 Jeg er “faldet” over Sukrin fiberbrød og har bagt dem i et stykke tid. Nemt og næsten uden kulhydrater. Kender du dem🤔
Ja dem kender jeg godt. For mig er det en af den slags brøderstatninger, der ikke giver mening, må jeg indrømme. I min opfattelse er det et forarbejdet produkt, bare lavet af andre ingredienser end mel og sukker. Men jeg er altså også lidt naturromantisk. Jeg tror, vi har bedst af at spise artsegnet mad.