Proteinrig pizzasandwich


Proteinrig pizzasandwich er en pizza sandwich lavet med den populære kyllingepizza. Det giver en pizzasandwich med højt proteinindhold, der holder dig mæt i mange timer. Og samtidig er det genial brug af dine rester. Win-win-win, ikke?

Proteinrig pizzasandwich - lækker Keto opskrift

Proteinrig pizzasandwich

5 fra 6 stemmer
Føj til favoritter Print Pin
Sund fastfood på Keto – nam!
2
|
35 minutter

Ingredienser

Kyllingepizzabund

Topping

Pizzasandwich fyld (kan varieres i det uendelige)

Sådan gør du

Kyllingepizzabund

  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Hak kyllingen groft (hvis du ikke bruger fars) og kør den til 'fars' i foodprocessor sammen med ægget.
  • Rør herefter farsen med osten, salt og peber.
  • Fordel massen på en bageplade beklædt med bagepapir i to cirkler. Jo tyndere, du smører dem ud, jo 'sprødere' bliver din pizza.
  • Bag bundene i ca. 15 minutter, til de er gyldne.

Topping

  • Fordel tomatsovs og mozzarellaen på de to pizzaer og kom dem tilbage i ovnen, Giv dem 4-5 minutter, så osten smelter.

Fyld

  • Lad bundene afkøle.
  • Fordel alt fyldet i de to pizzasandwich og nyd en overlækker frokost.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Pizzasandwich med masser af protein

Normalt tænker vi ikke på pizza og pizzasandwich som noget, der indeholder særligt meget protein, men det ændrede vi jo på med kyllingepizzaen, hvor selve pizzabunden består af kylling.

Udover at kyllingepizzaen er en af mine mest populære pizzaopskrifter (og også min egen personlige favorit), så egner rester derfra sig også glimrende til at blive brugt til pizzasandwich næste dag.

I opskriften her forudsætter jeg dog, at du ikke har rester, men at du laver selve kyllingepizzaen først. Det punkt springer du bare over, hvis du er heldig at have rester fra dagen før.

Hvis du er på udkig efter den klassiske blomkålspizza vil jeg virkelig anbefale dig at følge opskriften her: Fast og næsten sprød blomkålspizza – sådan gør du!

Sandwichbrød

I denne her opskrift har jeg jo brugt kyllinge-pizza som “brød” til sandwichen. Men jeg har også lavet en del andre opskrifter hvor jeg har brugt fiberboller som sandwichbrød. Det har jeg blandt andet i den virkelig gode flæskestegssandwich.

Opskrift på pizzasandwich fra Keto på 4 uger

Denne opskrift er oprindeligt bragt i min bog Keto på 4 uger. Det er i al beskedenhed en både god og vigtig bog, ligesom min første Keto-bog også er.

Og den er kun blevet vigtigere i takt med at Keto’s popularitet er vokset så vildt, at det har bragt folk, der vitterligt intet aner om Keto, i gang med at vejlede i Keto. Forleden sendte en læser mig noget kursusmateriale, hvor ‘sukkerfri nutella’ var listet som anbefalet fedtstof på Keto (nå ja, og hvor de havde stjålet nogle af mine opskrifter og krediteret sig selv for mit arbejde). Yes, mine venner, vi har langt igen, kan I nok høre.

Helt ærligt, jeg hader at se så ekstremt effektivt et redskab som Keto udvandet af sådan nogle charlataner. Det provokerer mig helt vildt. Men allermest gør det mig ked af det på vegne af dem, som virkelig kunne have haft gavn af Keto, men som ender der og som formentlig ret hurtigt konkluderer, at det sgu da var løgn, at Keto var så effektivt.

Og således opløftet😅 Det var opskriften på den proteinholdige pizzasandwich, vi kom fra. Enjoy – helst uden sukkerfri nutella ,-)

Proteinrig pizzasandwich - lækker Keto opskrift på pizza sandwich

Gratis mini-kursus – Efter 40 – hvorfor føles det så svært?

Mandag d. 23. marts og fem dage frem afholder jeg et gratis, online mini-kursus og DU er inviteret! Kurset hedder Efter 40 – hvorfor føles det så svært?

Kurset er mest henvendt til kvinder 40+ der er interesserede i at forstå, hvorfor kroppen responderer anderledes på de ting, man gør, når man når anden halvdel af livet. Men alle er velkomne.

Læs mere og tilmeld dig her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

21 kommentarer til “Proteinrig pizzasandwich”

5 from 6 votes

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane,

    Har du prøvet at lave pizzabunden med hakket grisekød ? (det er billiger med økologisk gris end kyllingekød) og jeg vil gerne bruge økologisk produkter.? Vi er 4 voksne i familien som glæder os til smage pizzaen

    Svar
    • Nej faktisk ikke men det er da et forsøg værd. Men du skal nok vælge så magert kød, du kan finde. Jeg har tit lavet ‘meatza’ altså med oksekød og det svinder helt vildt og bliver tykt, hvor kyllingebunden holder sig tynd.

      Svar
  2. 5 stars
    Sikke en lækker, smagfuld og mættende frokost, jeg fik mig, tusind tak for alle dine gode opskrifter.

    Svar
  3. 5 stars
    Jeg har tidligere givet denne opskrift 5 ud af 5 – den er så velsmagende og mættende og allerede her efter kort tid en genganger hos os.

    Dog synes jeg at kunne huske et sted her i dine mange opskrifter, at jeg har set opskrifter på samme bund (og kun bunden) men i flere varianter og med beregning for de forskellige varianter.
    Måske husker jeg forkert, men hvis jeg husker rigtigt, vil jeg bede dig skrive, hvad jeg skal søge på. Jeg har prøvet forskellige kombinationer men altså uden held.

    Mh Henriette

    Svar
  4. 5 stars
    Super lækker.
    Lavede en portion i går aftes, det skulle bruges som frokost i dag og i morgen . Jeg gav dem lidt mere tid i ovnen, de blev godt sprøde. Havde salat, agurk, løg, tomat, pesto og kød med ved siden af. Pizzaen, med kød i blev lunet i paninimaskine og så blev den ellers fyldt med grønt .. Hold op det er godt.. Endnu en lækker opskrift fra Madbanditten

    Svar
  5. 5 stars
    Mmm min nye favorit frokost 😍
    Lidt frisk spinat, tomater, lidt løg og en klat cremefraiche -klap sammen og spis ❤️

    Svar
  6. Hej Jane.
    Har meget stegt kyllingebryst til overs efter en fest. Tror du jeg kan bruge dem til pizzaen eller bliver det svært at få dejen til at hænge sammen når kyllingen er stegt?
    Kh Pia

    Svar
    • Åh det er virkelig et godt spørgsmål. Det tør jeg faktisk ikke sige. Vil du ikke give en tilbagemelding, hvis du tester det? Tilberedt kyllingebryst er jo jævnt kedeligt og det kunne være fedt, hvis det kunne virke :)

      Svar