Bagte tomater i airfryer


Jeg elsker langtidsbagte tomater, men det er ikke altid, jeg har tid til at lave dem, da de, som navnet antyder, skal bages længe. Derfor har jeg her lavet bagte tomater i airfryer og som med stort set alting i airfryeren, er det hurtigt gjort. Tomaterne her er derved lavet på 40 minutter – og dette er inkl. tiden med at gøre dem klar.

Tomaterne er blevet vendt i både balsamico, olivenolie, citronsaft og timian. Du kan sagtens nøjes med fx balsamico og olivenolie og/eller bruge andre krydderier.

Bagte tomater med timian og citron

Bagte tomater med timian

No ratings yet
Føj til favoritter Print Pin
2
|
40 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Skyl tomaterne og halver dem på langs.
  • Vend dem med olivenolie, balsamico, citronsaft og skal, timian og salt og peber.
  • Kom dem i airfryeren og bag dem i 35 minutter ved 160 grader.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Tilbehør og salater med bagte tomater

Jeg er begyndt at lave de her bagte tomater ret ofte, når vi skal have gæster og jeg lige hurtigt skal lave en lækker salat. Tomaterne får selskab af pinjekerner de sidste 5 min. og så hælder jeg dem ud på et leje af rucola og evt. lidt syltede rødløg. Vupti, så har du den lækreste salat uden alt mulig snittearbejde.

Derudover kan du bruge de bagte tomater til pestofyldt kylling med mozzarella, bagte tomater og basilikum, pizzadip, burrata med ovnbagte tomater og pinjekerner og burrata salat med to slags tomater eller i stedet for soltørrede tomater fx i kylling med kapers, soltørrede tomater, og artiskok eller Middelhavssalat med kylling.

Flere airfryer opskrifter

Mangler du mere inspiration til lækker mad, du kan lave i airfryer, kan du gå på opdagelse i mit arkiv her: Airfryer opskrifter.

Vil du have lidt mere spændende og lækre opskrifter til alle dagens måltider (inkl. dessert og kage), kan du overveje en af mine Airfryer kogebøger.

Bagte tomater med timian og citron

Gratis mini-kursus – Efter 40 – hvorfor føles det så svært?

Mandag d. 23. marts og fem dage frem afholder jeg et gratis, online mini-kursus og DU er inviteret! Kurset hedder Efter 40 – hvorfor føles det så svært?

Kurset er mest henvendt til kvinder 40+ der er interesserede i at forstå, hvorfor kroppen responderer anderledes på de ting, man gør, når man når anden halvdel af livet. Men alle er velkomne.

Læs mere og tilmeld dig her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “Bagte tomater i airfryer”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?