Kyllingebouillon i Crock Pot


Jeg er virkelig blevet afhængig af at drikke min hjemmelavede kyllingebouillon. Der går ikke en dag, uden at jeg tager mig en kop eller to, og det føles virkelig rart i kroppen og især i maven. For mig har det været en overvindelse at skulle drikke noget, der er salt, men jeg må indrømme, at det forbehold er helt væk.

Kyllingebouillon i crock pot

Kyllingebouillon i Crock Pot

4,67 fra 3 stemmer
Føj til favoritter Print Pin
2 liter
|
12 timer

Equipment

Ingredienser

  • 2 kyllinge-skrog (jeg brugte øko, de var ret små i det)
  • 4 stængel bladselleri skåret i mindre stykker
  • 2 gulerod skåret i skiver
  • 1 løg skåret i kvarte
  • 2 fed hvidløg, grofthakket
  • 3 liter vand
  • salt
  • 3 spsk æblecidereddike

Sådan gør du

  • Vi havde fået kylling i aftensmad og havde pillet alt kødet fra, spist noget af det og gemt resten til morgenmad/frokost næste dag. Tilbage havde vi de to skrog, som røg i Crock Potten sammen med de øvrige ingredienser.
  • Jeg gav den først 2 timer på HIGH og herefter ca. 12 timer på LOW, imens jeg sov skønhedssøvn på salen.
  • Næste formiddag siede jeg væsken fra ben og grøntsager, gemte benene i en pose (du ved godt, de kan bruges flere gange, ikke?), og hældte min bouillon på glas.
  • Jeg lod dem afkøle nogle timer, inden jeg lukkede glassene. Bouillonen opbevarer jeg i køleskabet og i fryseren.

At drikke hjemmelavet bouillon kogt på knogler har jo en række sundhedsfordele. Jeg har listet nogle af dem nederst i denne indlæg sammen med en virkelig lækker opskrift på kyllingesuppe: Hjemmelavet kyllingesuppe

Kog kyllingebouillon i crockpot/slow cooker

For nyligt er jeg blevet den heldige ejer af en Crock Pot.

En Crock Pot er sådan en tingest til slow cooking, som jeg længe har skelet misundeligt til på de amerikanske real food blogs, jeg følger.

I den kan man tilberede kød, lave gryderetter og supper, og man kan sætte den over om morgenen, og når man kommer hjem fra arbejde, dufter der af aftensmad. Lidt ligesom at have au pair! Bare uden det ekstra værelse. Den tager dog ikke opvasken. Ej pjat, men det er sguda smart.

Mit første forsøg blev at lave min kyllingebouillon deri, og det blev virkelig vellykket. Den færdige bouillon fik en helt anderledes og mere kraftig smag end den bouillon, jeg plejer at lave i gryde.

Se forslag til hvordan du stadig bare kan bruge en gryde under opskriften.

Kyllingebouillon i gryde

Er du ikke den heldige ejer af en crockpot, kan du heldigvis bare lave din kyllingebouillon i en gryde. I stedet for at lægge alle ingredienserne i crockpotten, putter du dem i en stor suppegryde og lader det hele simre i 3-5 timer eller længere endnu.

Si skrog og grøntsagsrester fra og hæld saften på glas.

Anvendelsesmuligheder

Jeg bruger det både til at drikke men også i fx supper, som fx den virkelig lækre græskarsuppe eller som base i andre simreretter eller sovse.

Ungerne drikker det også. Salt-the, kalder de det. Jeg ved ikke, hvorfor mine børn altid skal finde på deres egne ord for mad. Gør jeres også det? Det skaber altså noget forvirring, når de er hjemme hos andre og beder om hhv. Anna-Albertes ost (=Primadonna-ost, som de engang fik serveret hos deres gamle vuggestue-veninde Anna-Alberte) eller grankogler, som er Silas’ ord for de der tørrede morbær. Mærkelige børn…

Bouillon i Crock pot

Her er dyret i action:

Crock pot

Gratis mini-kursus – Efter 40 – hvorfor føles det så svært?

Mandag d. 23. marts og fem dage frem afholder jeg et gratis, online mini-kursus og DU er inviteret! Kurset hedder Efter 40 – hvorfor føles det så svært?

Kurset er mest henvendt til kvinder 40+ der er interesserede i at forstå, hvorfor kroppen responderer anderledes på de ting, man gør, når man når anden halvdel af livet. Men alle er velkomne.

Læs mere og tilmeld dig her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

85 kommentarer til “Kyllingebouillon i Crock Pot”

4,67 from 3 votes

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Jo men i dette tilfælde ville jeg hellere lave den i en gryde på komfuret som jeg har gjort her: Kyllingebouillon
      Crockpotten bruger jeg, hvis jeg vil lade den simre natten over. Den slår selv fra, når den indstillede tid er gået :)

      Svar
  1. Hej Jane
    Må jeg spørge om, du stadig er glad for den? Og er der nogen slid effekter? Jeg er ved at beslutte hvilken model, jeg skal købe, og samler på anmeldelser.
    Jenny

    Svar
    • Jeg må sige, at det er en af de køkken”maskiner”, jeg nødigt ville være foruden. Jeg bruger den så godt som ugentligt! Så varmeste anbefalinger herfra, og jeg oplever ingen slid på min model :)

      Svar
  2. Yay jeg gjorde det. Jeg nappede et glas varm frisklavet Bouillon. OG det smagte dejligt. Tak for fif om genbrug af skroget, det er røget i fryseren. Jeg har henvist til din opskrift/Blog i mit sidste indlæg, håber det er ok. Vh Johanne

    Svar
    • Det er der lidt delte meninger om. Nogle mener, den kan holde sig flere uger på køl. Selv har jeg den max en uge i køleskab og ellers i fryseren, så jeg kan tage lidt op af gangen :)

      Svar
  3. Hej Jane.
    Har du et link til det om at bruge knoglerne flere gange? Jeg har lavet det et par år (og følger sikkert de samme real food blogs som dig). Jeg er dog aldrig stødt på den information før og vil gerne vide mere om næringsindholdet. Jeg smider iøvrigt en håndfuld æggeskaller i også, det skulle højne mineralindholdet. Hilsen Tina

    Svar
  4. Det lyder dejligt med hjemmelavet bouillon.. jeg ville bruge min stegeso, men da den har stået i haven siden foråret er den blevet lidt skimmelagtig at se på indvendig – og det tror jeg ikke er befordrende for helsen. Jeg kan ikke få nogen til at fortælle mig, hvordan jeg kommer af med de uindbudte gæster… den er af ler, og jeg plejer kun at skrubbe og skylle den godt under rindende vand efter brug, men det er vist ikke nok denne gang. Sæbe tør jeg ikke bruge, da det vel går i smagen, og giftige sager som atamon (?) mon det går an – eller eddikesyre, citronsyre, ren citron??? – håber, at emnet ikke er for aparte?

    Svar
  5. uhh, lyder som et oplagt julegaveønske. Er selv glad for at lave fond af kyllingeskrog, men virkeligdårlig til at få det brugt, så fryseren fyldes langsomt op med beholdere med fond. Må man komme med ønsker til blogindlæg? Går stadig og lurer lidt på dehydratoren, men er usikker på hvor meget jeg vil få den brugt. Vil du ikke lave et indlæg om dine køkkengadgets, hvilke du bruger mest og til hvad, uundværlige gadgets osv? Og så et indlæg med anbefalinger til andre madblog (fx de amerikanske du selv følger)?

    Svar
    • Man må altid gerne ønske :) Jeg har faktisk skrevet om mine køkkenmaskiner her: Udstyr – men jeg har helt glemt at få dehydratoren med! Men jeg er faktisk rigtig glad for den og ville nødigt undvære den. Når jeg ikke lige har fået den brugt, er det, fordi jeg laver bog-opskrifter og de skal helst laves i mere tilgængelige maskiner. Men ellers bruger jeg den til grøntsagsbrød (SÅ gode!), musli, hjemmelavet yoghurt, tørring af udblødte nødder og til diverse søde sager (tørret frugt/frugtlæder) etc.

      Svar
  6. Hejsa
    Lige et hurtigt spm. Jeg har flere gange lavet en bouillon magen til..dog bare i en glas stegeso i ovnen, da jeg ikke kan tåle ting der bliver langtidssimret i en gryde pga. blyindholdet i grydens materiale. Det frigives i maden ved langtidssimring. Men jeg får det dårligt hver gang jeg drikker det eller spiser den mad jeg bruger det i. Omgående migræne og utilpashed. Jeg tænker om, det kan have noget at gøre med den histamin, der frigives i mad når det langtidssimrer??? Har du nogen erfaring med det?
    Vh
    Jannie

    Svar
  7. De der navneændringer giver også en del misforståelser herhjemme. Der er en mormorost =flødehavarti, en farost = blå klovborg, den kan han bare ikke lide længere, vil hellere have en stærkere, en morost= Cheasy, som jeg aldrig spiser mere, jeg har opgraderet til blå klovborg.

    Vi har en trykkoger, som min mand også betjener. De skulle vist ellers være meget sikre at bruge. Fordelen er når der koges ved højt tryk, tager det meget kortere tid. Osso buco f.eks. er færdig på 45 min. En fond skulle tage en times tid. Jeg har bare ikke prøvet det endnu. Min mand bliver ved med at hævde, det skal være et råt kyllingeskrog, men nu har jeg det fra flere kilder, så nu skal det altså prøves snart.
    Jeg har faktisk et skrog i køleskabet, men er det nok, når det er uden, lår og vinger?

    Svar
  8. Hej Jane

    Jeg er osse total vild med min crock pot. Har “kun” prøvet den en 3 gange men er yderst imponeret.
    Jeg fik min i gave, men ved at den er købt på Spar-momsen.dk

    Vidste ikk at man kunne bruge skroget flere gange, tak for tip :-D

    God dag
    Knus

    Svar
  9. Måske et dumt spørgsmål, men kan du sætte det over råt i crock pot, eller skal du sætte det i gang på komfuret først – brune osv?

    Svar
    • Hej Stella.
      Du kan sagtens putte kødet i råt. Jeg laver kyllingbryst, pulled pork/beef og meget andet i min. Det er så nemt og kødet bliver bare for lækkert. Et must i et køkken efter min mening

      Svar
  10. Hej Jane
    Må jeg spørge hvilket kamera bruger du, til at tage dine billeder med?
    Du tager virkelig nogle helt fantastiske flotte billeder:-).
    Vh Mette

    Svar
    • Jeg bruger faktisk bare min iPhone. Jeg har ellers et godt kamera, men jeg har ikke fået det taget i brug, så jeg er glad for at du synes, de er fine alligevel. Selv er jeg ikke helt tilfreds men det bliver man måske aldrig :)

      Svar
  11. Den crockpot har jeg også haft kig på – jeg tror nu nok, vi skal se på en lille model i vores lille hustand, der tæller to voksne og en kat. Jeg havde ikke lige tænkt på, at man kunne lave kyllingebouillon – det betyder jo også, at man kan lave den gode sauce, når man får gæster om aftenen :-) Nu står den maskine da endnu højere på listen – selv om jeg pt. også har kig på wonderbag (http://nb-wonderbag.com/)

    Svar
  12. Måske et dumt spørgsmål – men drikker du det varmt eller koldt? Jeg kan godt se det “hyggelige” i at drikke det varmt (sådan lidt suppeagtigt), men koldt?

    Svar
  13. Der er stor forskel på priserne på de tre crock pots, som elgiganten sælger – ved du, om der udover størrelsen er nogen forskel på anvendeligheden?

    Svar
  14. Kære Jane,
    Kunne du ikke bare flytte ind hjemme hos mig og lave alle de lækre og sunde sager?
    God idé at genbruge benene – det skal jeg huske næste gang. Har et skrog liggende og en kylling, der skal spises – så skal der laves bouillon. Tak for reminderen om at drikke portionen fra sidste gang – har stadig et par glas i fryseren, tror jeg ;)
    KH
    – frk. sveske

    Svar
  15. Vidste ikke man kunne bruge benene flere gange! Begynder efterhånden at lyde som en overskudsforretning :) Hvor gemmer du så benene? Kan de fryses? Og hvor mange gange er der til i sådan et skrog? Kan man smage at de er brugt op, oder was? Er meget forundret :D

    Svar
    • Jeg gemmer mine i fryseren. Jeg ved ikke endnu hvor mange gange man kan bruge dem. Pt. er jeg nået til tre gange og jeg synes bestemt ikke, de har tabt i smag. Når benene bliver bløde i det, tænker jeg, de er færdige… Alternativt kan man jo blande nye og gamle :)

      Svar
  16. Det ser super lækkert ud. Herhjemme er vi (læs: min mand) storforbrugere af trykkoger, som også er fantastisk til supper, gryderetter m.m. Men jeg er altid nervøs for, at den skal eksplodere – derfor er det primært min mand, der bruger den. Man skal også være sikker på, at der er tilstrækkeligt med væske i en trykkoger, da det ellers nemt brænder på. Måske skulle man købe en crockpot i stedet….
    Mine unger finder også på egne navne til mad – og alt muligt andet. Fx. hedder smoothie “larmejuice”, fordi blenderen støjer, mens den foretrukne skinke hedder “mormorskinke”, fordi mormor har introduceret den – ikke inspireret af hendes overarme ;-)

    Svar
    • Ah, jeg kender ikke lige sådan en trykkoger. Fordelen ved crockpotten er at den er sikker at have stående. Den slår selv fra, hvis der skulle være noget eller hvis tiden er udløbet.
      Og hvor er dine unger sjove! Mormorskinke – haha!

      Svar