Sprøde grøntsagsbrød – glimrende erstatning for rugbrød


Tænk at kunne lave sprøde grøntsagsbrød!

Jeg elsker min dehydrator! Så er det sagt. Den er ellers både dyr og grim, og den fylder helt vildt meget, men jeg knuselsker den, for den giver mig megasprøde grøntsagskiks og -brød. Med den lækreste smag.

sprøde grøntsagsbrød - dehydrator

Grøntsagsbrød

Føj til favoritter Udskriv Pin
3 plader
|
18 t

Ingredienser

  • 400 g knoldselleri øko
  • 250 g squash
  • 50 g løg
  • 2-3 dl gule hørfrø
  • 2-3 dl solsikkekerner
  • 3-4 spsk chiafrø kan udelades
  • 3-4 spsk hampefrø kan udelades
  • 1 tsk fennikelfrø
  • 1 tsk frisk rosmarin
  • 1 tsk salt

Sådan gør du

  • Riv knoldselleri, squash og løg i foodprocessoren og læg det til side.
  • Mal kerner + resten til mel. Blend nu halvdelen af grøntblandingen med halvdelen af kerneblandingen til en saftig dej.
  • Læg den til side og gør det samme med anden halvdel.
  • Når jeg deler det op, er det, fordi det hele ikke kan være i foodprocessoren på en gang, og når man skal have dehydratoren til at køre i 15-18 timer, vil jeg gerne fylde den op.
  • Klat dejen ud på bagepladerne, som er beklædt med det der særlige glatte bagepapir. Jeg lavede en lidt tyk version (ca. 0,5 cm) her, som kan konkurrere med rugbrød.
  • Brug pizzaskæreren til at skære dejen ud i firkanter svarende til den størrelse brød, du vil have.
  • Dehydrer i 18 timer ved 57 grader.

Noter

Opskriften indeholder affilliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik
 
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Når man laver sprøde grøntsagsbrød i dehydratoren, koncentrerer den grøntsagernes smag, og det giver en lækker urteagtig smag. Derfor skal man også være lidt forsigtig med det tilsatte salt.

Jeg har ikke været god til at måle ingredienser præcist op, når jeg laver dem, men jeg bruger ca. 2/3 grøntsager og 1/3 kerner. Sådan cirka. Jeg har forsøgt med færre kerner, og det går også fint, men brødet bliver lidt for porøst, og  så bliver det for svært at smøre smør på, uden at de går i stykker. Så lidt flere kerner er løsningen her.

I modsætning til tidligere tiders eksperimenteren ud i grøntsagskiks og -knækbrød, spiser mine unger disse med stor tilfredshed og det er til stor glæde for moren!

Tag opskriften til inspiration.

Ligesom når man juicer grøntsager, kan man i grøntsagskiks og -brød bare lade indholdet af køleskabet afgøre, hvad der skal i, ligesom kerner også kan byttes med andre typer. Sørg dog for altid at have en lidt våd grøntsag i. I dette tilfælde squash.

Når jeg har lavet røde kiks med rødkål, har jeg puttet et par håndfulde tomater i. Det bliver i øvrigt også lækkert! Hørfrø og chiafrø er gode til at suge væde, så de er også gode at have i som en del af en base.

Opbevar grøntsagsbrødene i lukket beholder. De kan holde sig virkelig længe, og de mister ikke sprødhed. Helt og aldeles genialt koncept! Og så kan man spise sprøde brød med smør.

De af os, der ikke har spist brød i 4 år, synes, at dette faktisk smager af ristet rugbrød med smør. Men min hukommelse er nogle gange lidt ved siden af – det ved jeg.

sprøde grøntsagsbrød - glutenfri - LCHF - dehydrator
tandsmør

Squash-chips

Jeg brugte de sidste to plader til squashchips.

Tynde skiver af squash drysset med Herbamare urtesalt og dehydreret i 15 timer ved ca. 57 grader. Helt sprøde grøntsagschips. Næste gang giver jeg dem et stærkere krydderi. Chips med salt er som bekendt lidt kedeligt, ikke?

squash chips

PS: Jeg har ikke gjort mig ulejligheden at teste opskriften her i almindelig ovn, men jeg har tidligere lavet mange helt udmærkede grøntsagskiks i almindelig ovn. Ikke sprøde, men udmærkede.

Få mere ud af Madbanditten

Få adgang til energiberegninger på alle opskrifter, få din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter, lav dine egne madplaner og få en indkøbliste til eller brug de madplaner, jeg laver til dig hver måned.

Alt dette og meget mere får du som PLUS-medlem🤩

Det koster mindre end 1 krone om dagen og du kan starte med at prøve det gratis i 7 dage her:

Prøv MadbandittenPLUS i 7 dage

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

50 kommentarer til “Sprøde grøntsagsbrød – glimrende erstatning for rugbrød”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej din bandit.
    Startet 4 uger på keto, som jeg ikke følger slavisk, men er vild med alle de opskrifter jeg har prøvet.
    I forhold til sprøde grøntsagsbrød : hvad nu hvis man ikke har en dehydrator og heller ikke vil investere i en – er de brød så udelukkede eller er der en alternativ løsning ??

    DBH
    Anne ?

    Svar
    • Hej Anne
      Ja, sprødhed er desværre en saga blot, når man bager uden mel. En dehydrator er ærligt talt ikke umagen værd. Det er mere effektivt helt enkelt at vænne sig til at spise noget andet. Det er til gengæld meget nemmere end man tror :)

      Svar
    • Hej Lars
      Hørfrø bliver sjældent blendet helt i foodprocessoren. Dels fordi foodprocessoren maler groft og dels fordi hørfrø har en hård skal. Det er derfor mest solsikkekernerne, der bliver helt groft malet.
      Hvis hørfrø skal males til fint mel, skal man bruge kaffemølle :)

      Svar
  2. hej Jane, jeg købte i tidernes morgen en billig dehydrator i LIDL, den kostede kun 285kr, det gik udmærket til tomater o.lign, jeg har brugt den jævnligt, men da jeg så din opskrift på dine grøntsags knækbrød måtte jeg jo have en Excalibur, den har jeg lige fået og for at teste den kører den nu med squash chips. Har du nogensinde brugt pulpen fra grøntsagsjuice til kiks?

    Svar
  3. Hej Jane
    Kan man godt bruge den billige Steba nederst på siden til dine grønsagsbrød, selvom den har plastikbakker? Du skriver nemlig, at dejen skal lægges på specielt bagepapir med glat overflade
    Vh Anders

    Svar
  4. Hej Jane.
    Jeg vil virkelig gerne investere i en dehydrator for at kunne lave dine grønsagsbrød, men virker den billige Steba (849kr), som du linker til nederst på denne side til netop dette. Du skriver jo, at pladerne skal være beklædte med noget særligt bagepapir med glat overflade, og Steba har bare plastikbakker
    Venlig hilsen
    Anders

    Svar
    • Hej Anders. Jeg ved ikke lige, hvad det er for en Steba, du mener…?
      Min Excalibur har også plastikbakker og så har jeg sådan nogle genanvendelige bageark til at lægge over.

      Svar
  5. Hej Jane,
    jeg har netop opdaget din blog og må indrømme, jeg kan slet ikke vente med at komme igang med alle de lækkerier, der er at finde herinde – tak!
    Ifht denne opskrift, hvis man (desværre) ikke ligger inde med en dehydrator, er der så et alternativ, evt en anden metode?
    Mvh Mathilde

    Svar
    • Ja, du kan lave dem i ovnen ved lav temperatur og i mange, mange timer. Helst med ovnlågen stående lidt på klem :)

      Svar