Kålsuppe


Kålsuppe med masser af hvidkål og hakket oksekød. Af en eller anden grund kan jeg ikke lade være med at tænke på denne her kålsuppe, som en slags suppe-udgave af karameliseret hvidkål med spicy oksekød. Men egentlig minder den måske mere om cheeseburger-suppen som også bare smager forrygende!

Min plan var også at klemme 1 kg hvidkål ned i suppen, men da jeg havde kommet 600 gram i gryden, kunne jeg simpelthen ikke få plads til mere. Jeg bliver ved med at blive overrasket over, hvor meget kål fylder, når det er snittet! Også selvom jeg faktisk prepper snittet kål hver uge 😅

Kålsuppe med oksekød

Kålsuppe

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Print Pin
4
|
40 minutter

Ingredienser

  • 600 g hvidkål
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 spsk paprika
  • 1 spsk hvidløgspulver
  • 1 spsk løgpulver
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk timian
  • 1 laurbærblad
  • 1 l oksebouillon eller vand + to terninger oksebouillon
  • 1 spsk Worcestershire sauce

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint.
  • Kom olivenolie i en stor(!) gryde og steg løg et par minutter til de er bløde og klare.
  • Kom hvidløg og hakket oksekød ved sammen med alle krydderierne samt lidt salt og peber. Steg til oksekødet er brunet af.
  • Hak kålen i mundrette stykker (jeg begik fejlen at snitte det og det er altså svært at spise som suppe) og kom den ved oksekødet lidt efter lidt. Lad den stege og falde sammen, så der er plads til det hele.
  • Kom hakkede tomater ved sammen med laurbærblad. Vend det godt sammen.
  • Kom oksebouillon ved, rør rundt og lad det koge op. Lad det simre i ca. 25 minutter.
  • Smag til med salt, friskkværnet peber og Worcestershire sauce og server med persille.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Kålsuppe – budgetvenligt eller måske ikke

De første associationer, jeg får til kålsuppe, er noget med en kur fra 80’erne. Kålkuren, ikke? Jeg var for lille til det dengang (født i 1977) men mine ældre læsere har tit nævnt kålkuren som noget, man gik på dengang.

Min næste association er, at kålsuppe lyder som noget, der er budgetvenligt. Og det er også sandt, at der er virkelig meget mad i sådan et kålhoved. Desværre ikke noget komplet protein og derfor er min opskrift på kålsuppe tilsat hakket oksekød og med de priser, vi ruller med i øjeblikket, er det svært at kalde det budgetvenligt.

Det eneste budgetvenlige er at den gode proteinrige kålsuppe mætter og derfor sparer du penge (og kalorier) på alle de snacks, du ellers ville spise.

Kålsuppe med oksekød

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

En kommentar til “Kålsuppe”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?