I dag kunne jeg godt tænke mig at uddybe, hvordan jeg sammensætter et måltid. For LCHF, glutenfri kost og andre “mærkværdige kostvalg” defineres ofte som noget, hvor man vælger noget fra. Hvad må du spise, når du ikke må spise X, Y Z?
Ingredienser
- 1 tun i vand eller olivenolie, hvis du kan finde det
- 1 fed hvidløg
- 1 rødløg
- 0,5 squash
- 2 stængel grønkål
- 1 frisk spinat fx babyspinat
- 2 spsk kraut
- 2 spsk græskarkerner
- 1 spsk kapers
- frisk persille
- olivenolie
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Hak hvidløg og rødløg fint. Skær/snit de øvrige grøntsager.
- Opvarm olivenolie på en pande ved middel varme. Steg hvidløg og rødløg først og tilsæt herefter resten af grøntsagerne. Vend det hele godt rundt i olien på panden.
- Tilsæt tunen og steg det hele sammen til tunen er varm.
- Hæld på en tallerken og drys nu med kraut, græskarkerner, kapers, persille og salt og peber. Stænk lidt ekstra olivenolie over inden servering.
Men jeg tænker aldrig sådan, og jeg forstår ikke, hvorfor mange har så travlt med at forklare mig og andre om alle de afsavn, vi må føle. Jeg føler ingen afsavn.
Jeg vælger til. De fravalg, jeg laver, fylder ingenting. Jeg tænker aldrig på det.
HVORDAN KAN JEG GØRE DETTE MÅLTID MERE NÆRINGSRIGT?
For noget tid siden købte jeg adgang til et online forløb hos en amerikansk paleo-blogger, for som en, der selv har lanceret et online forløb, har jeg faktisk aldrig selv deltaget på noget af den art. Og jeg var nysgerrig efter at se, hvordan det kunne sættes op, formidles etc.
Jeg snuste rundt i de første ugers materiale og kom aldrig videre, men en af de ting, jeg alligevel tog til mig derfra, var hendes ord om at “tilføje næring”. Add nutrients på hendes sprog. Hvordan kan jeg gøre dette måltid mere næringsrigt!
Den vinkel kan jeg godt lide, og jeg kan mærke, at jeg har taget den til mig.
SÅDAN SAMMENSÆTTER JEG ET MÅLTID
Når jeg sammensætter et måltid, starter jeg (næsten altid) med min proteinkilde. Herefter lægger jeg grøntsager til og til sidst fedt.
Hvor meget fedt? Jamen så meget, jeg skal bruge for at føle mig mæt og tilfreds, og det afhænger af min appetit, hvilket måltid, det er, hvor meget fedt, der er i min proteinkilde, hvor mange måltider, jeg spiser den pågældende dag etc. men som hovedregel sådan 1-4 spsk pr. måltid.
Til sidst tænker jeg: Hvordan kan jeg øge næringsværdien i dette måltid?
Her skulle jeg fx have tun. Jeg er ikke så vild med (dåse)tun men spiser det alligevel, når køleskabet er tomt for andre proteinkilder.
Hertil lagde jeg grøntsager (hvidløg, rødløg, squash, grønkål og spinat).
Jeg stegte hele molevitten ved lav temperatur i olivenolie og puttede tunen på panden også.
Herefter manglede jeg lidt mere fedt, men så hældte jeg lidt ekstra olivenolie ud over.
Til sidst kom jeg så til, hvordan jeg kunne øge næringsværdien: Jeg smed et par skefulde kraut på, 1 spsk kapers, lidt græskarkerner og lidt frisk persille.
Voilà!
Kan du se, hvor jeg vil hen med det?
JAJA, JEG SPISER OGSÅ HOVSA-MÅLTIDER
Selvfølgelig har jeg masser af måltider også, hvor det hele er mere hovsa-agtigt eller hvor det vigtige er, at det skal gå hurtigt, mætte, kunne haves med på farten eller noget fjerde.
Men ovenstående er sådan i udgangspunktet de tanker, jeg gør mig, når jeg sammensætter mine (bevidste) måltider.
Kan du bruge de tanker til noget? Fortæl mig om det i kommentarfeltet nederst på siden.
Og det smagte faktisk rigtig dejligt og var et nemt, billigt og sundt hverdagsmåltid, så lad os tage opskriften også:
Tak for endnu et godt blog- indlæg, jeg tænker lidt som dig, men prøver mere og mere at tænje grøntsager først netop for at få vitaminer på plads . Jeg tror faktisk mange ubevidst gør det, hvis du spørg en tilfældig person om aftensmaden, er svaret ofte : frikadeller med kartofler og sovs (det kan dække over en både sund og ikke sund version altså med og uden grøntsager) .
Jeg handler også sådan ind så det gør jeg render frem og tilbage i butikkerne hvis jeg ikke har bestemt mig på forhånd.
Jeg tror, at mange tænker som dig. At vitaminer og mineraler er noget, vi skal have fra grøntsager. Og det får vi jo også. Det er bare de færreste, der tænker på, at kød er ekstremt næringsrigt. Men det er ofte ikke det, folk forbinder med vitaminer.
Hej Jane
Ja personligt kan jeg absolut bruge dine tanker til noget. Da jeg læste det blev jeg faktisk lidt glad i låget :-) Føles vel altid godt når en erfaren og professionel kan bekræfte ens egne lidt usikre tanker ind i mellem ;-)
Det med næring er for mig rigtigt vigtigt. Det gamle ordsprog om at “du er hvad du spiser” er i mit tilfælde mere i retningen af “Du er hvad din krop formår at optage” (bl.a. pga. noget sygdom) men også med at sammensætte så næringsstofferne hjælper hinanden i processen.
Men ind i mellem kan det godt blive lidt træls på jysk at høre på næsten “anklagende” spørgsmål til hvordan jeg dog kan bruge så lang tid på at sammensætte mad…..når jeg nu alligevel skal undvære dit og det. Det er netop et TILVALG! :-)
Så ja: Tak for dine super indlæg – især også dem der handler om andet og mere end opskriften :-)
Jeg er helt på linje med dig. Også med “du er, hvad du optager”. Og jeg er så glad for at du kan bruge mine tanker til noget også <3
Hej Jane,
Jeg har lige et spørgsmål til et helt andet emne. Da jeg overvejer at investere i en Thermomix maskine, som du havde et indlæg om på et tidspunkt, vil jeg høre, om det er en maskine, du har været glad for at bruge over en længere periode?
Godt spørgsmål. Svaret er mest ja. Jeg er meget glad for den og bruger den meget. Men den kan jo stadig helt vildt meget, som jeg må indrømme, at jeg ikke bruger den til, og det er lidt fjollet faktisk. Fordi den kan så meget, kræver det meget lang tid at sætte sig ind i den og alt det, den kan, og det skal man være forberedt på. Ellers har man bare en virkelig dyr blender.
Siden jeg fik den har både min foodprocessor og blender været pakket væk, så på den måde har den dog erstattet flere maskiner. Og det er dejligt. Og så kan den lave den perfekte bearnaisesovs. Og det får den til fulde lov til herhjemme :)
Men svaret er virkelig mest ja. Jeg er bare stadig i gang med at lære den at kende, og der er masser af muligheder i den, som jeg ikke har udforsket endnu.
en rigtig god idé
Ih, det var lige sådan en “Byg dit måltid” jeg kunne bruge ?
Jeg starter bare med grønsager, for det kan jeg bedst lide.
Er der en grund til at du starter med protein, eller er det bare sådan, det er blevet?
Hvordan – egentlig – mærke du, om du har brug for mere fedt eller fiber eller proteiner? Jeg kan mærke om jeg er sulten eller ikke, men jeg kan ikke mærke forskel på, hvad jeg er sulten efter, med mindre der er tale om decideret sukkerflip.
Dejligt at det kunne bruges :)
Jeg starter med protein, fordi protein er det vigtigste i måltidet. Jeg (kroppe) skal bruge en vis mængde protein hver dag mens kulhydrat og fedt er mere fleksible mængder. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at protein udgør størstedelen af måltidet, men bare at det er der, jeg starter.
Jeg ved heller ikke, om jeg kan mærke nøjagtigt, om det er det ene eller det andet, jeg mangler. Det er mest fedtmængden, jeg justerer på den måde. Spiser jeg fx protein og grøntsager men ikke nok fedt, kan jeg føle mig “fyldt ud i maven-mæt” men ikke rigtigt tilfreds. Når jeg har spist nok fedt, føler jeg tilfreds – en tilfredshed, der sidder i hovedet mere end i maven. Det er virkelig svært at forklare men noget i den retning :)