Middelhavsbowl med kylling og tzatziki


Middelhavsbowl med kylling og tzatziki er til dig der, som mig, elsker en god græsk salat. Den smager af sol og sommer og er perfekt til både frokost og aftensmad.

Middelhavsbowl med kylling og tzatziki

Middelhavsbowl med kylling og tzatziki

No ratings yet
Føj til favoritter Print Pin
2
|
30 minutter

Ingredienser

Marinade

  • 1 citron saften
  • 1 spsk rødvinseddike
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk sødning
  • ½ tsk cayennepeber
  • 1 tsk salt og friskkværnet peber

Salat

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne til marinaden i en frysepose sammen med kyllingen og lad den marinere i mindst 10 minutter, gerne længere.
  • Steg kyllingen i lidt smør eller kokosolie ved middel varme, til den er akkurat gennemstegt.
  • Skær kyllingen i mundrette stykker.
  • Skær peberfrugt og avocado i tern eller strimler/skiver.
  • Skær tomaterne i mindre stykker.
  • Fordel blomkålsrisene i to skåle.
  • Anret kylling, oliven og grøntsager ovenpå.
  • Smuldr fetaen over skålene og drys med dild.
  • Server med en god klat tzatziki.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Græsk salat og tilbehør

Den lækre Middelhavsbowl kombinerer smagen af saftig kylling, friske grøntsager og den cremede tzatziki-dip. Det er en let og sund ret, der bringer minderne om solrige Middelhavslande direkte til din tallerken.

Kyllingen er blevet marineret mør i den sød-syrlige marinade med oregano. Lad den gerne marinere natten over men 10 minutter er bedre end ingenting.

Den sunde middelhavsdiæt

Jeg tror, jeg har været inde på det før, men jeg har sådan et stiltiende had til den der idé om den sunde middelhavsdiæt. Den fremhæves altid i studier som det sunde valg men definitionen, de bruger af diæten i middelhavslandene, er noget med masser af fuldkorn og grøntsager, olivenolie og måske lidt fisk. Men enhver, der har rejst i landene langs middelhavet ved, at de altså også spiser herremeget kød😅

Det franske køkken er fyldt med kød, Spanien spiser meget kød og i Grækenland er kød-serveringerne så venlige, at selv en kødelsker som jeg må give fortabt og erklære mit mæt inden tallerkenen er tom.

Så jo, jeg er helt enig. Middelhavskosten er supersund. Men det har ikke næppe fuldkorn og fedtfattigdom at gøre😆

middelhavsbowl

Gratis mini-kursus – Efter 40 – hvorfor føles det så svært?

Mandag d. 23. marts og fem dage frem afholder jeg et gratis, online mini-kursus og DU er inviteret! Kurset hedder Efter 40 – hvorfor føles det så svært?

Kurset er mest henvendt til kvinder 40+ der er interesserede i at forstå, hvorfor kroppen responderer anderledes på de ting, man gør, når man når anden halvdel af livet. Men alle er velkomne.

Læs mere og tilmeld dig her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

En kommentar til “Middelhavsbowl med kylling og tzatziki”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?