Creme fraiche
Næringsindhold pr. 100 g creme fraiche, 38%
- Energi 363 kcal
- Protein 2,1 g
- Kulhydrat 2,2 g
- Fedt 38,4 g
Er creme fraiche Low Carb / Keto ?
Ja, du kan godt spise creme fraiche, når du spiser Low Carb eller Keto. Creme fraiche 38% indeholder kun 2,2 gram kulhydrat pr. 100 gram.
Hvis dit mål med Low Carb eller Keto er vægttab, skal du dog være opmærksom på at de fede mejeriprodukter kan spænde ben for resultaterne. Det kan du læse mere om her: Vægttab og mælkeprodukter
Kan man fryse creme fraiche?
Du kan godt fryse creme fraiche men det ændrer dog struktur og skiller, derfor vil den optøede creme fraiche bedst egne sig til at blive brugt til madlavning fx i varme retter eller kage og brød hvor det blandes i dejen.
Kan creme fraiche varmes?
Du kan godt varme creme fraiche. Du kan fx røre creme fraiche i en varm gryderet, du kan dog opleve at den skiller.
Du kan undgå at den skiller ved at røre mel i creme fraichen inden, men det går jo ikke hvis du spiser Low Carb eller Keto.
Kan man piske creme fraiche 38%?
Ja, du kan piske creme fraiche til en let creme. Det er fx virkelig lækkert til rabarbercrumble eller blommetrifl.
Er creme fraiche sundt?
Creme fraiche indeholder en lang række mineraler og vitaminer. Creme fraiche indeholder særligt calcium, fosfor, kalium, magnesium, jern og zink. Derudover indeholder det vitaminerne A-vitamin, B-vitamin, C-vitamin, D- vitamin og E-vitamin.
Kan man bruge creme fraiche i stedet for græsk yoghurt?
Ja, i mange situationer kan du godt bruge creme fraiche i stedet for græsk yoghurt. Det gælder fx ved dressinger og tzatziki.
Creme fraiche 38% kan dog være meget tykkere end græsk yoghurt, så i nogen situationer kan det være bedre at gå med creme friache 18% hvis den skal erstatte græsk yoghurt 10%.
Er creme fraiche laktosefri?
Almindelig creme fraiche er ikke laktosefrit. Du kan dog købe laktosefri creme fraiche, hvis du ikke tåler laktose.
Skal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?
Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.
Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:
Vis mig mulighederne