Kylling, som har fået lov til at marinere i et syrnet mejeriprodukt, bliver helt mørt og lækkert at spise. Her har kyllingen fået lov til at marinere i den lækreste indiske yoghurtmarinade med blandt andet hvidløg, ingefær og garam masala. Så lækkert!
Hvor længe før kan man marinere kylling?
Marineret kylling bliver oftest bedst, hvis marinaden får lov til at afgive smag henover nogle timer. Som regel forbereder jeg det et par timer eller dagen før. Særligt med yoghurt-marinade opnår du den bedste effekt og smag ved, at lade det marinere længe, men ikke længere end 24 timer.
Her har jeg serveret marineret kylling med en myntedip og en frisk kålsalat med avokadodressing som tilbehør. Så frisk og lækker ret.
Marineret kylling
Føj til favoritter Føj til favoritter Print PinIngredienser
- 800 g kyllingebryst med skind
Indisk marinade
- 3 dl sødmælksyoghurt eller græsk yoghurt
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk frisk ingefær revet
- 1 spsk citronsaft
- 1 spsk garam masala
- 0,5 spsk sød paprika
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk cayennepeber
- 0,25 tsk gurkemeje
- 2 tsk salt
Spicy kålsalat
- 400 g spidskål
- 200 g agurk
- 100 g sukkerærter
- 1 rødløg
- 1 rød chili
- 1 håndfuld frisk koriander hakket
- 1 håndfuld frisk mynte hakket
- 50 g peanuts
Myntedip
- 200 g græsk yoghurt 10%
- 1 håndfuld frisk mynte finthakket
- 50 g agurk
- salt og friskkværnet peber
Avokado-dressing
- 1 avokado
- 1 øko citron saften herfra
- 0,5 tsk salt
- 0,5 tsk cayennepeber
- 1 spsk olivenolie
Sådan gør du
- Kom kyllingen i et fad og rør ingredienserne til marinaden godt sammen.
- Kom marinaden i fadet og vend fileterne godt rundt.
- Sæt fadet i køleskabet og lad kyllingefileterne marinere i min. 2 timer og gerne natten over.
- Opvarm ovnen til 180 grader og steg dem i oven i 25-30 minutter, til de er gennemstegte.
Spicy kålsalat
- Snit spidskålen meget fint.
- Skær agurken på langs, fjern kødet med kernerne i midten med en ske og skær agurken i fine, aflange stave.
- Skær sukkerærter i halve og hak rødløget fint.
- Halver chilien, fjern kernerne og hak chilikødet fint. Hak urterne fint.
Avokado-dressing
- Del avokadoen, fjern stenen og skrab kødet ud med en ske.
- Blend eller mos avokado, citronsaft, olivenolie med salt og cayennepeber.
- Smag til med salt.
Myntedip
- Skær agurkestykket igennem på langs og fjern de våde kerner med en ske og skær agurken i tern.
- Rør dippen sammen i en skål og kom agurketernene i til sidst.
- Anret kyllingen på en tallerken med kålsalaten på siden.
- Fordel avokado-dressingen over kålsalaten og drys med peanuts.
- Læg til sidst en klat myntedip ved siden af.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Dine egne noter
Energiberegning
PR. PORTIONHvordan marinerer man kylling bedst?
Der er rigtig mange muligheder ift. at marinere kylling. Ofte består en marinade af en blanding af forskellige krydderier og eksempelvis olivenolie og/eller citronsaft eller balsamico som fx her balsamicomarineret kylling eller kylling i limemarinade.
I denne her marinade er der yoghurt, som er med til at gøre kyllingen både mør og saftig. Der kan også bruges kærnemælk, cremefraiche eller lignende. Det gode ved at marinere kylling i et syrnet mejeriprodukt er, at fx yoghurt indeholder mælkesyre og enzymer, der blødgør kødet og giver det en mere saftig og mør konsistens.
Mere marinade
Hvis du gerne vil have inspiration til flere marinader der er gode til kylling, kan du tage et kig på kylling i estragonmarinade, harissa-kylling (kylling i chili-marinade), sesammarinerede kyllingelår, glaserede kyllingelår eller den dristige tequila-lime kylling.
0 kommentarer til “Marineret kylling med myntedip og spicy kålsalat”