Rabarbercrumble med vaniljecreme


I dag byder jeg på rabarbercrumble hele vejen fra Paris. Det er jo mors dag og ved du hvad det faktisk også er? Sørens og min bryllupsdag!

Vi har været gift i så mange år, at jeg glemmer at tælle. 14 år må det være. Vi blev gift i 2003. Og ja, det var året FØR kronprinsen og Mary, som vi jo så nu deler bryllupsdag med.

Rabarbercrumble med vaniljecreme - sund opskrift på glutenfri rabarbercrumble

Rabarbercrumble med vaniljecreme

Føj til favoritter Udskriv Pin
6
|
30 minutter

Ingredienser

Crumblelag

Vaniljecreme

Sådan gør du

  • Fjern blade og jord fra rabarberstænglerne, skær enderne af og skær resten i små bidder.
  • Hæld dem i en kasserolle sammen med Fibersirup og vaniljepulver, varm dem op og lad dem simre, til de er blevet lidt bløde, men uden at de er smattet ud.
  • Vend til sidst alle bærrene i, så det hele bliver godt blandet.
  • Hæld rabarber-bær-blandingen i et smurt ovnfast fad.
  • Opvarm ovnen til 175 grader.

Crumblelag

  • Rør ingredienserne til crumblelaget sammen i en skål. Mos eller smuldr smørret godt ind i.
  • Fordel laget ud over rabarber-bær-blandingen og bag kagen i ovnen i 30-40 minutter eller til den har taget farve på toppen.
  • Lad kagen afkøle en smule.

Vaniljecreme

  • Pisk fløde med vaniljepulver til flødeskum og rør cremefraiche ud heri. Giv den lidt sødning, hvis du synes. Jeg syntes, det fungerede fint uden.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

En anden ting, som det også er i dag, er Frankrigs nye præsidents indsættelse. Jeg har ikke besluttet, om jeg vil hen og og se pariserne fejre det, eller om jeg hellere vil styre udenom menneskemængderne. Mon det foregår ved Elysée palæet? Det ville jo være oplagt.

I går var sådan en dag, hvor jeg bare gik lidt rundt på må og få. Og hvor hyggeligt det end er, har jeg besluttet at planlægge mine dage lidt mere end det. Opleve forskellige områder forskellige dage eller gå på jagt efter nogle gode foodie-steder, jeg kan dele med jer.

Når jeg ellers besøger Paris, hvilket jeg normalt helst gør en gang om året, er mine besøg jo ofte korte, og det betyder, at jeg kun bevæger mig rundt i yndlingsområderne og genbesøger favoritstederne.

Denne gang har jeg lang tid, og det skal udnyttes!

Bedste rabarbercumble

Nå, men den lækre rabarbercrumble her ville jeg muligvis have serveret, hvis jeg havde været hjemme i dag.

I stedet serverede jeg den for min far og Birgitte, da de var på besøg fra Frankrig tidligere på ugen.

Og den smagte helt uhørt godt. Nok den bedste crumble, jeg har smagt længe. I hvert fald den bedste, jeg selv har lavet.

Jeg brugte en anelse havregryn i crumble-laget. Jeg tror, det gjorde forskellen. Jeg synes, det hjælper til at gøre crumblen en anelse mere sprød og knasende.

For en mere low carb version, kan du erstatte det med flere mandler og mere kokosmel, men her i mit vidtsvævende liberale liv falder 5 g havregryn pr. person under bagatelgrænsen.

Rabarbercrumble med vaniljecreme - sund opskrift på glutenfri rabarbercrumble

Nyyyd den!

Og rigtig glædelig mors dag til alle I søde, seje, stærke og kærlige mødre derude!

Prøv PLUS gratis i 7 dage

Få adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast. Du får også adgang til en lukket spørgeside, hvor du kan stille spørgsmål til mig.

Altsammen gratis de første 7 dage.

Ja tak – start prøveperiode nu!

MadbandittenPLUS

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

29 kommentarer til “Rabarbercrumble med vaniljecreme”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Kære Jane
    Måske et fjollet spørgsmål, men er kalorieberegningen incl eller eksl vaniliecremen?
    ;-) Julie

    Svar
    • Hej Julie
      Ja, den er med. Jeg prøver at skrive ‘evt’, fx ‘server evt med…’ hvis det ikke er talt med. Men hvis det står i ingredienslisten, er det med. Det kan du regne med❤️

      Svar
  2. Hej!
    Jeg elsker dine opskrifter og i weekenden skal denne prøves, da vi har tonsvis af egne pærer i haven. Hvordan vil du søde dem? Måske bare vende dem i Sukrin Gold i stedet for en kompot?

    Svar
  3. Lækker opskrift, smagte virkelig godt og nem at lave 😋
    Et spørgsmål, kan den fryses? Der er halvdelen tilbage og jeg skal ikke have mere kage før til næste weekend.

    Svar
    • Hej Crista
      Til egen brug tror jeg godt, jeg ville turde fryse den men jeg ville nok ikke servere den for gæster efterfølgende. Jeg tror, at crumble-delen bliver lidt slatten af det…

      Svar
  4. Hvis jeg vil lave den kun med rabarber i denne omgang hvor mange gram rabarber skal jeg så bruge til at lave kompotten?

    Svar
    • Jeg ville bare erstatte det 1:1. Altså bruge 400 g rabarber i stedet for 400 g bær. Men du skal skrue op for sødningen så.

      Svar
    • Hvis det er min bog, Keto på 4 uger, du følger, er der jo en grund til at du ikke finder kager, desserter, sødemidler osv. i den. Måske kunne du have lyst til at læse de indledende kapitler igen? Alternativt bare orientere dig i oversigten på side 14-15 :)

      Svar
    • Jeg har ikke så meget erfaring med at bruge den, må jeg indrømme. Den er lidt mærkelig og giver jo sådan en underlig klistret konsistens til det, man laver. Og jeg kan ikke lige gennemskue om det er så velegnet her…

      Svar
  5. Det ser dejligt ud!?

    Du har ikke skrevet nogem, hvorvidt mandlerne skal laves til mel, hakkes, eller bruge heles og det er ikke lige til at se på billedet…

    Mie

    Svar
    • Jo det tænker jeg sagtens, du kan. Jeg ved ikke helt hvordan det reagerer, når det varmes op, i rabarberblandingen. Nogle gange oplever jeg at det klumper. Det smelter ikke helt som almindeligt sukker. Derfor brugte jeg siruppen. Brug evt. sukrinMelis eller pulveris sukrin gold i kaffemøllen, hvis du har sådan en :)

      Svar
  6. Nøj den ser lækker ud? Kan man erstatte fibersirup gold men noget andet??
    Har det nemlig desværre ikk på lager?

    Svar
    • Ja sagtens! Du kan bruge næsten hvilken som helst type sødning. Dog ikke dråbestevia i crumblelaget. Fibersirup søder ca. 1:1 af almindeligt sukker, så tilpas mængden efter det :)

      Svar
    • Jeg plejer at smelte sukrin gold (eller suvida gold) med en smule vand og derved få en sirup lignende konsisten. Det skal bruges med det samme da det begynder at krystalisere så snart det køler ned.
      I opskrifter som denne vil det virke fint.

      Svar