Kender du begrebet artsegnet mad? Altså arts-egnet. Dvs. det, vi som art er egnet til at spise.
Stenalderkost eller Paleo byggede jo fx på idéen om, at vi skal spise den mad, vi er genetisk tilpassede til at spise. Debatten om det endte med at blive lidt fjollet, men idéen om den artsegnede kost er stadig både interessant og relevant.
Det handler om såkaldt artsegnet mad – eller faktisk om hvad der sker, når vi spiser ikke-artsegnet mad.
Ikke-artsegnet mad fører til fedme og sygdom
Alle steder i dyreriget ser vi nemlig, at dyr, der fodres med ikke-artsegnet mad, bliver syge.
Dyr i Zoo får diabetes 2. Katte og hunde, der bor med mennesker og fodres med industrielt fremstillet dyremad bliver fede og får fedmerelaterede sygdomme.
Men du ser ingen dyr, der lever i deres naturlige omgivelser, som lider af den slags. Hvornår har du sidst set en fed tiger fx?
Okay, du møder næppe lige en tiger på vej på arbejde, men jeg er sikker på, du forstår, hvor jeg vil hen.
Mennesker er ikke anderledes.
Godt nok er mennesket som art utrolig tilpasningsdygtigt og vi kan overleve på en masse forskellige typer kost.
Men fodres vi konstant med ikke-artsegnet mad, bliver vi også fede og syge. Det er det, vi er vidne til lige nu over hele verden, tror jeg.
Vi ved, hvad artsegnet mad IKKE er
Men hvad er så den artsegnede mad? Det er svært at sige, for vi ved det dybest set ikke med sikkerhed.
Men vi kan godt definere, hvad den i hvert fald ikke er.
Den er nemlig helt sikkert ikke morgenmadsprodukt fra æske, slik, chips, kager, kiks, sodavand, pulvermad, industrielt fremstillede planteolier og pakkede produkter med tvivlsomme ingredienser og lang holdbarhed. Det er stensikkert.
Selvom stenalderargumentet er lidt romantiseret og målet selvsagt ikke er at genskabe deres primitive kost eller livsstil, skader det ikke nogle gange lige at skele til, om det, vi spiser, er blevet spist af vores art igennem millioner af år.
Vores forfædre havde ikke den luksus at vælge til og fra, som vi har, men spiste det, der var tilgængeligt.
Vores gener har ikke ændret sig i samme hastighed, som vores fødevarer har og går du en tur igennem et supermarked, er det tydeligt, hvor langt væk vi er kommet fra artsegnet mad.
Må børn spise Keto (og andre lignende spørgsmål)?
Ret ofte spørger folk mig, om deres børn må spise med, hvis aftensmaden er lavet af en opskrift fra mine Keto-bøger eller mine Keto-madplaner.
Det illustrerer meget godt, hvor skævt vores normalitetsbegreb er blevet, når det kommer til mad.
Hvilken del på tallerkenen er det mon, der vækker usikkerhed, ift. om det er ok at give til børn? Grøntsagerne? Kødet? Det naturlige fedt?
Det er ikke det, vi skal være nervøse for, at vi selv eller vores børn spiser.
Det er da alt det andet, der er uhyggeligt!
Alt det ‘nye mad’, der er alt andet end artsegnet, men som vi, siden vi blev født har fået at vide, vi skal spise, imens vi sparer på det, vores art op igennem evolutionen har overlevet på.
Og det sidder så godt fast, at vi næsten ikke kan spise kød eller fedt uden at have en nagende tanke i baghovedet, om vi mon gør skade på os selv ved det. Men fabriksproduceret dit og dat spiser vi uden overhovedet at skænke vores helbred en tanke.
Det er uhyggeligt!
(bare lige for god ordens skyld: Jeg anbefaler ikke nødvendigvis Keto til børn. Men alle uanset alder må selvfølgelig gerne spise hel, uforarbejdet, naturlig føde. Læs mere om det her: Keto og børn).
Dæmonisering af den rigtige mad
Hvis vi ser på vores fødevarelandskab i de sidste 50 år, er der blevet brugt uhyrligt meget krudt på at dæmonisere rigtig artsegnet mad.
Igennem de sidste 4-5 årtier har det været fedt, der var i unåde og vi er blevet anbefalet at udskifte naturlige fedtkilder (fedt fra dyr) med industrielt fremstillede fedtstoffer.
Hvorfor man ville tro, at et nyt industrielt fremstillet produkt skulle være bedre og sundere end noget mennesket har spist altid, ved jeg ikke.
Kød og fedt fra dyr er blevet spist af vores art igennem millioner af år.
Intet fortidsmenneske ville have takket nej til det jagede bytte for i stedet at lave et måltid af disse ingredienser:
Ærteprotein, rapsolie, raffineret kokosolie, naturlige smagsstoffer, stabilisatorer: cellulose, methylcellulose, gummi arabicum; kartoffelstivelse, maltodextrin, gærekstrakt, salt, solsikkeolie, tørret gær, antioxidanter: ascorbinsyre, eddikesyre; farvestof: sukkerroer koncentreret; modificeret stivelse, æbleekstrakt, citronsaftkoncentrat.
Disse er ingredienserne i et af tidens mest populære køderstatningsprodukter, som folk i alvor spiser i den tro, at de træffer det sunde valg.
Det er et kors for min forstand, hvordan vi er kommet så langt væk fra hvad, der er egnet føde for vores art, men jeg vil gerne give stående applaus for den vellykkede markedsføring. Well done!!
Sundhed er blevet dit personlige ansvar
Problemet er, at sundhed er blevet dit personlige ansvar.
Vi kan ikke regne med, at myndighederne kommer os til undsætning med den rette information. Det synes jeg egentlig, vi burde kunne, men sådan er verden bare ikke.
Producenterne af de nye fødevarer har desuden ubegrænsede økonomiske midler til at markedsføre deres varer og deres verdenssyn, for producerede fødevarer af den art har en kæmpe profitmargin sammenlignet med naturlig mad.
Dvs. det koster en brøkdel at producere et tvivlsomt mad-produkt lavet af verdens billigste råvarer (hvede og sukker) sammenlignet med at opdrætte en ko, slagte den og sælge dig dens kød.
Og alle, der arbejder med markedsføring ved, at jo flere gange du hører et bestemt synspunkt (fx ‘fedt feder’ eller ‘spar på kødet’), jo mere tilbøjelig er du til at tro på det, at det er sandt.
Sådan er det bare, og det er kernen i måden, de markedsfører deres produkter på.
Men tilbage står du og skal selv sortere i skidt og kanel. Det er et kæmpe ansvar og det er unfair at lægge det over på individet, synes jeg.
Sundhed i praksis
Her synes jeg så faktisk, at argumentet med den artsegnede mad har en form for berettigelse.
For selvom vi ikke ved præcis, hvad fortidsmennesket spiste, ved vi godt, hvad de ikke spiste.
Prøv at tænke over det næste gang du er ude og handle.
Du behøver ikke tilpasse dine indkøb til det men prøv bare at blive opmærksom på, hvor stor en del af supermarkedets sortiment, der består af ‘ny mad’.
Med ‘ny mad’, mener jeg produkter, der produceres og sælges som mad, men som faktisk ikke rigtigt er det.
I hvert fald er det ikke noget, der blev spist af mennesker for bare 10.000 år siden.
Du kommer aldrig til at se på dit supermarked med samme øjne igen (undskyld!).
Selvfølgelig spiller tusinde andre faktorer ind. Men pointen er egentlig bare, at vores fødevaresystem er kommet uhyrligt langt væk fra det, vi er beregnet til at spise. At vi så oven i det også er inaktive, stressede, sover for lidt, får for lidt dagslys osv er allesammen faktorer, vi kan lægge oveni.
Til jul ønsker jer mig et supermarked der kun sælger danske fødevarer. Dansk produceret/ avlet/groet, i sæson. Uden tilsætningsstoffer, Krims og krams.
Bare ærlig mad.
På vej ud af Rema hørte jeg en mor spørge din datter om hun ville have jordbær med i madpakken. I december måned? Jeg var lige ved at vende om og sige nej det vil hun ikke…
Åh ja, både det lokale og det sæsonbetingede er jo en lige så vigtig del. Og selvfølgelig skal vi ikke spise bær om sommeren eller tropefrugt, når vi bor på den nordlige halvkugle.
Hej Jane,
det er virkelig spændende og jeg kan virkelig godt følge dine pointer.
Jeg er lidt nysgerrig på hvad du tænker om at reducere kødindtaget for klimaets skyld?
Jeg har set at du har lavet keto for vegaterer og er vild med det princip.
Mvh,
Tanja
Man kan ikke rigtigt spise Keto som vegetar, men man kan godt spise Low carb, synes jeg. Personligt mener jeg, det er suboptimalt sammenlignet med en kost med flere animalske produkter men egentlig tror jeg, man får allerbedst succes ved at gå efter personlige præferencer. Det bør altid være det det vigtigste.
At sådan lige kort at redegøre for kød og klima på den måde er jo umuligt. Jeg tror personligt, at ‘kød er skidt for klimaet’ er en etableret sandhed på linje med ‘fedt feder’. Dvs. vi har hørt det så mange gange, at vi tænker, at det i hvert fald må være rigtigt og vi glemmer derfor vores kritiske sans eller at undersøge det nærmere. Men mest tror jeg, at kød er en del af den kost, som mennesket som art er genetisk tilpasset til at spise og jeg synes, vi skal fikse landbrugets metoder fremfor at fjerne eller reducere den måske vigtigste del af menneskets kost.
Men for at være ærlig synes jeg, at klimadebatten er dødsvær. Den er kompleks, svær at forstå og fyldt med mange agendaer. Tag ikke fejl. Der er Big Business på spil her. Jeg ved med 100% sikkerhed, at det ikke er løsningen, for hverken planeten eller klimaet, at erstatte en naturlig og artsegnet madvare, som mennesket har spist i millioner af år med noget, der er produceret på en fabrik af tvivlsomme ingredienser.
Diabetes koster det danske samfund 31,8 milliarder kroner om året (i lille Danmark – forestil dig lige hvilke summer, der er på spil på verdensplan). Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvor mange klimaløsninger vi kunne få for de penge, hvis vi ændrede vores fødevaresystem til noget, der var nærmere den artsegnede kost.
Men selvom jeg orienterer mig meget i stoffet, har jeg faktisk svært ved at finde hoved og hale i de ofte meget forskelligrettede rapporter, deres forskelige tal og de mange agendaer. Så jeg ved det ærligt talt ikke rigtigt og udtaler mig helst ikke om ting, jeg ikke har forstand på. Nu gjorde jeg det så lidt alligevel.
Jeg har også skrevet en smule om det her: https://www.madbanditten.dk/ernaering-diskussion/
Tak for dine synspunkter, Jane. Jeg synes altså, at du altid har nogle rigtig gode overvejelser. Og ja, jeg kan heller ikke finde hoved og hale i den debat.
Synes det er ret svært. Har det rigtig godt med at spise godt med kød og grønt (rigtig mad), men samvittigheden nager til tider på grund af klimadebatten. Skifter nogle gange oksekød ud med en god ØKO gris, da CO2 trods alt er lavere i produktion af disse dyr.
Denne her er virkelig svær for mig fordi det bare slet ikke er mit kompetenceområde. Og fordi det er så kompleks og indviklet. Men det afholder jo selvfølgelig ikke alle andre fra at løbe med de nemt serverede budskaber og så kan man stå der tilbage med alle forklaringerne og nuancerne. Det er super trættende, synes jeg…
Og tak :)
I øvrigt mener jeg, at protein er menneskenødvendigt. Kød er en super næringsrig og vigtig kilde men hele proteinbehovet behøver jo ikke komme fra kød. Fjerkræ, fisk, æg og andre animalske produkter er jo superfine også. Og se, der var lige endnu en nuance :))
Og at “det er godt for klimaet at spise mindre kød” er også noget der bare er blevet gentaget så mange gange at folk tror at det er rigtigt. Og tror at det er bedre for klimaet at spise “kød” lavet af soya, det er jo helt tosset.
Der er meget god info derude, kød produceret på den måde vi gør i DK forurener ganske rigtigt, men fritgående gør fx ikke.
https://sustainabledish.com/its-not-the-cow-its-the-how-new-study-shows-grass-fed-beef-can-be-a-carbon-sink/
Ja den debat er virkelig langt ude.
Elsker Diana Rogers og hendes It’s not the cow – it’s the how så meget, at jeg lige har sendt en Madbandit-donation efter hendes Sacred Cow-film.
Diskussionen om klima og kød kammer nemt over er jeg enig i. Ikke desto mindre tror jeg ikke der er nogen tvivl om, at den massive (over)produktion af kød belaster både miljø og klima. Som jeg ser det er konklusionen på denne kendsgerning dog ikke nødvendigvis, at vi ikke skal spise kød, men at vi skal spise bedre kød. Der bliver smidt jeg ved ikke hvor meget kød ud i intetheden fordi vi ikke bruger hele dyr, men kun enkle udskæringer fra dyrene. Derudover er der jo heller ikke grund til at vi i Danmark importerer oksekød fra USA eller lammekølle fra New Zealand når vi udmærket kan producere begge dele her. Tror vi kunne komme langt ved at bruge kød mere med omtanke i stedet for at erstatte det med ulækre soyabaserede industriprodukter.
Åh ja, det er så sandt. Der er samtidig mange andre nuancer af debatten, der er værd at have med. Det lokale aspekt er en ting, men landbrugets metoder er jo en hel anden. Og så har vi slet ikke nævnt dyrevelfærd endnu eller madspild og jeg kunne blive ved. Debatten forplumres ofte af at vi ikke skiller tingene ad.