Gulerodskagesalat


Gulerodskagesalat en den klassiske råkost i nye klæder. Her er rosinerne nemlig lagt en marinade med kanel og appelsin og kokos er ristet sprød og det giver sådan en gulerodskage-vibe, som mine nu store børn ville kalde det.

Jeg har vaklet lidt med om jeg skulle dele denne her opskrift, for den er jo lidt høj i kulhydrat og især rosinerne er jo med til at hive den derop ad. Men den smager bare seriøst godt. Altså den smager jo som en gulerodskage, bare forklædt som salat. Eller i hvert fald derhen ad😅

Den er oprindeligt bragt i min børnefamiliebog Madglad og den er super populær blandt børn. At spise en sød gulerodsråkost, der smager af kage, er åbenbart noget, der falder i mange børns smag.

Gulerodskagesalat

Gulerodskage-salat

No ratings yet
Føj til favoritter Print Pin
med kanelrosiner og ristet kokos
4
|
20 minutter

Ingredienser

Kanelmarinade

Råkost

Sådan gør du

Kanelmarinade

  • Rør først en marinade sammen af olivenolie, appelsinsagt, kanel og vaniljepulver og salt.
  • Læg rosinerne i blød.

Råkost

  • Skræl gulerødderne og riv dem groft. Kom dem i en skål.
  • Rist kokosmel på en tør pande, til det bliver gyldent og begynder at dufte.
  • Bland de revne gulerødder, kanel-rosiner og ristet kokos godt sammen og server.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Råkost, der smager af gulerodskage

Det er rosinerne, der er marineret i appelsinsaft med kanel, der sammen med det ristede kokos, leder tankerne hen på gulerodskage. Så spring ikke disse ting over.

Spring den over i Keto-perioder og brug den i Low Carb perioder eller server den for børn i voksealderen og nyd at de pludselig godt kan lide grøntsager.

Gulerodskagesalat

Gratis mini-kursus – Efter 40 – hvorfor føles det så svært?

Mandag d. 23. marts og fem dage frem afholder jeg et gratis, online mini-kursus og DU er inviteret! Kurset hedder Efter 40 – hvorfor føles det så svært?

Kurset er mest henvendt til kvinder 40+ der er interesserede i at forstå, hvorfor kroppen responderer anderledes på de ting, man gør, når man når anden halvdel af livet. Men alle er velkomne.

Læs mere og tilmeld dig her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “Gulerodskagesalat”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?