Golden milk eller Golden latte, som det også hedder, er en skøn og varmende drik med ingefær og gurkemeje. Gurkemeje latte, tror jeg også, det kaldes. Eller måske mere ‘turmeric latte’ på engelsk.
Golden Milk
Føj til favoritter Print PinIngredienser
- 0,5 tsk gurkemeje
- 0,5 tsk stødt ingefær
- 1 tsk kanel
- 0,25 tsk friskkværnet peber måske er det lidt meget men mere end et nip
- 1 knsp cayennepeber
- 1 knsp stødt muskatnød kan udelades
- 1 knsp allehånde kan udelades
- 2,5 dl kogende vand
- 1 spsk fløde eller kokosmælk
- 1 tsk kokosolie kan udelades
Sådan gør du
- Hæld alle krydderierne i en stor tekop og hæld kogende vand over. Rør rundt.
- Tilsæt fløde og evt. kokosolie og se, hvordan drikken nu bliver som gul mælk. Drik.
- Krydderierne vil samle sig som bundfald, som du enten kan drikke eller lade være.
- Du kan også blende hele balladen med et æg, ligesom æg-latten.

Golden latte
Det er få nye og “hypede” drikke, der har taget mig så meget med storm som Golden Milk / Latte. Jeg er helt vild med det og vender tilbage til den hvert efterår. Jeg drikker det om morgenen, hvis jeg gerne vil skære ned på kaffen, eller hvis jeg har en eftermiddag eller aften, hvor jeg synes, jeg trænger til et eller andet, drikker jeg en kop mere.
Opskriften er til ét glas. Men jeg blander en stor portion, der svarer til ca. 12 x opskriften nedenfor, og kommer der i et patentglas. Mængden og sammensætningen af krydderier er ikke mejslet i sten, så smag dig evt. frem nogle gange, inden du blander et stort glas.
Hvad pokker er Golden Milk?
Golden Milk er en varmende drik med bl.a. ingefær og gurkemeje. Ligesom karry er et blandingskrydderi, hvor der findes tusindvis af forskellige blandinger, findes der også næsten lige så mange Golden Milk-opskrifter, som der findes mennesker. Jeg har eksperimenteret med mange forskellige, før jeg er landet på min foretrukne.
Jeg startede med en version, der indeholdt bukkehornsfrø, og den smagte faktisk dejligt men var 1) en “salt” drik, og jeg har rigeligt med salte drikke i min kyllingebouillon og 2) når jeg trænede eller svedte, så lugtede jeg helt vildt af karry. Ja, undskyld mig, men det var sgu for mærkeligt!
I stedet legede jeg videre med krydderierne og fandt ud af, at jeg hellere ville have min Golden Milk uden bukkehornsfrø og med mere “chai-agtig” smag.
Min er dog stærk i forhold til en almindelig chai. Ret stærk faktisk, og den brænder godt i hele kroppen. Den sætter også maven gevaldigt i gang, kan jeg afsløre, så star evt. lidt forsigtigt og trap op!
Lav en stor portion
Jeg blev dog hurtigt træt af at stå og åbne alle de krydderibeholdere hver morgen, så til sidst lavede jeg et et stort glas med krydderiblandingen, som du kan se på billedet, og så tager jeg bare ca. 2 tsk af det i min lille morgentekande. Meget hurtigere.
Men vent med at lave det store glas, til du har fundet frem til din foretrukne Golden Milk.
TIP:
Hvis du føler dig fristet til at udelade peber eller cayenne, så lad være med det. Det hjælper gevaldigt på optaget af curcumin (det aktive stof i gurkemeje). Det samme gælder, at du skal have lidt fedt sammen med. Deraf fløden/kokosmælken.
Hvorfor drikke den?
Jeg tror, mange drikker den for at få mere gurkemeje indenbords. Gurkemeje har, som du ved, en række anti-inflammatoriske egenskaber, og det samme har ingefær. Mængden, man skal indtage af dem, for at opnå disse effekter er dog store men det ændrer jo ikke på, at de samtidig smager skønt.
Jeg drikker den mest, fordi den smager godt, giver mig varmen i hele kroppen og så har den hjulpet til at nedsætte mit koffeinindtag lidt. Og det er rart med et alternativ til de koffeinholdige drikke.
Har du tendens til træg mave, kan Golden Milk også være din ven.
Hvad er godt for kroppen?
Giver gurkemeje gule tænder når man drikker det ?
Nej det har jeg aldrig oplevet. Men man får pokkers gule hænder/fingre af den friske rod, så her er det en idé at bruge små handsker.
Tak for svar. Jeg tænker at hvis man kan drikke kan man vel også bruge det til mad. Med mindre det er helt vildt sødt.
God weekend mvh Mette