Low carb pizza på brødbund


I dag fik jeg denne lækre low carb pizza til frokost. Den ligner da næsten den ægte vare, ikke? Den smagte fuldstændig i orden, kan jeg afsløre.

Low carb pizza på brødbund - en hurtig pizza med få kulhydrater

Low carb pizza på brødbund

Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
15 minutter

Ingredienser

  • 1 stk toastbrød
  • 1 spsk koncentreret tomatpuré
  • 1 håndfuld ost revet, jeg brugte flødehavarti – andre oste ville måske være mere velegnede
  • 20 g skinke skåret i tern
  • lidt frisk oregano til drys

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  • Flæk toastbrødet, så du får to flade stykker.
  • Smør begge med tomatpuré og fordel så ost og skinke ovenpå. Drys til sidst med lidt tørret oregano.
  • Bag i ovnen i ca. 5 minutter eller indtil osten er smeltet og brødet ser lidt sprødt ud i kanten.

Noter

Nu spiste jeg dem godt nok til frokost, men de kunne snildt blive en hurtig aftensmad en dag, hvor man ikke havde andet planlagt. De tog nærmest ingen tid at lave!
Server gerne en stor grøn salat til. Jeg var ikke så heldig, så jeg fik kun en smule tomater med lidt frisk basilikum.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Melfrit bagværk

Selvfølgelig er bunden ikke sprød, for det bliver melfrit bagværk altså ikke på samme måde som en italiensk stenovnspizza bliver det. Men det kan jeg godt leve med. Og så mættede den helt til aftensmad!

Det kom sig egentlig af at jeg havde taget en skive af det gode toastbrød op fra fryseren. I stedet for at lave toast, som jeg havde planlagt, lavede jeg disse pizza-slices.

Afsavn? ikke her!

Imens jeg spiste min frokost, tænkte jeg, hvor tit det egentlig er, at “folk” vil fortælle mig, at jeg bør føle mig snydt eller begrænset af at spise en kost som LCHF. Men sagen er, at det gør jeg på ingen måde. Jeg savner ingenting. Og jeg spiser overlækker mad.

Helt ærligt, se lige den her low carb pizza. Ligner det noget, man føler afsavn af at spise? Nej vel?!

Low carb pizza på brødbund - en hurtig pizza med få kulhydrater

Har du brug for hjælp og støtte?

Så kig indenfor i min MadbandittenPLUS-klub. De første 7 dage er helt gratis.

Brug vores lukkede spørgeside til at stille spørgsmål til mig og jeg hjælper dig så godt, jeg kan. Der er med garanti mange, der bakser med de samme ting, du gør. Du er ikke alene🥰

Herudover får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Ja tak – start gratis prøveperiode nu!

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

12 kommentarer til “Low carb pizza på brødbund”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg tror umiddelbart at det der er opskriften på, hvad jeg er vokset op på :)
    Toast i ovnen med noget tomat pålæg og ost.

    Synes dog ikke tomatpure er særlig delikat til dette. Har selv på min side, denne opskrift på en hurtig pizzadej, men også en super enkel men velsmagende tomatsauce: http://grovkoekkenet.dk/pizzadej-hurtig-nem-opskrift/
    Prøv at lave tomatsaucen. Den ville også være god på toast er jeg sikker på :)

    Svar
  2. Øhh mit tosset blev ultra tyndt og vi valgte ikke at skære det over, fordi det nærmest var ved at knække inden – har andre oplevet det?

    Svar
    • Mon ikke det skyldes, at du har bagt toastbrødet i en større form end mig og derfor er endt med et tyndere brød?

      Svar
  3. Du tager bare de flotteste billeder!! (og laver den lækreste mad).

    Noget helt andet, har du måske lyst til at skrive nogen bevingede ord omkring ‘motivation’? Jeg ved godt du har været inde på det før… mange gange faktisk. Men det virker som mange hopper på LCHF fordi de skal tabe sig eller har problemer med sukker. Jeg skal hverken tabe mig og jeg er så heldig ikke at have de store problemer med at overspise i sukker osv. Men jeg ku’ helt sikkert godt bruge at spise sundere… jeg kan sagtens finde på at spise en tebolle med smør til frokost (fordi det nogen gange skal gå mega hurtigt) og jeg kører (tro det eller ej) fint på det indtil aften uden at blive helt ude af flippen. Mad fylder bare ikke super meget for mig… Men, men jeg ved godt det ikke er sundt, at spise tebolle til frokost, så derfor vil jeg gerne i gang med at spise mere grønt og mindre hvedemel. Men hvordan får jeg sat skub i det projekt? Det er svært at finde motivationen, når det egentligt føles som om det går meget godt ;-)

    Håber mit spørgsmål giver mening? Og du behøver selvfølgelig ikke svare det her i kommentaren. Det er et stort spørgsmål. Men måske kunne det være inspiration til det kommende blogindlæg ;-D

    KH Denice

    Svar
  4. Har lyst til at sætte et billede ind men kan ikke finde ud af det!
    Vi nyder bogen “madglad” og idag har sønnike bestemt morgenmad og madpakke! Hotdog i pastinak vaffel uhmmm
    Og det super sejeste begge mine børn (dreng på 12 og pige på 14) movser i alle de lækre grønsager!
    Tak for gode bøger!!

    Svar
    • Ej hvor bliver jeg bare glad for at høre det! Det glæder mig virkelig helt vildt meget. Tak for den skønne kommentar og kæmpe thumbs up til de seje unger!

      Svar
  5. Jeg kan også anbefale dine blomkålsrosti fra din bog “spis dig mæt og glad” som pizzabund med valgfri toppings. Så kommer der lidt ekstra grønsager ind?

    Svar
    • Brødene er vildt gode. Bager gerne en del og fryser dem ned, så jeg altid har nem frokost liggende. Bruger dem gerne til en toast. Selv ungerne er vilde med dem.

      Svar
  6. Hej Jane

    Jeg har nu spist LCHF i lidt over en uge, og jeg har det fantastisk. DOG synes jeg ikke rigtigt, at jeg kan blive ordentligt mæt? Når andre skriver, de kan springe frokosten over nogle gange, det kan jeg slet ikke. Jeg spiser 2-3 æg med enten lidt skinke, bacon, avokado eller ost (alt afhængig af om jeg spiser 2 el. 3 æg) + plus kaffe med fløde til morgenmad. Så der synes jeg jo, at jeg er dækket ind. Er dog også mæt indtil kl. 13/14-stykker (hvis jeg spiser kl. 8), men jeg er nødt til at have frokost. Desuden bliver jeg ikke ordentligt mæt af min frokost. I dag spiste jeg din kyllingesalat du har i Striks LCHF – onlinebogen, hvilken holdt mig mæt i 3 timer, men nu var jeg nødt til lige at tage et stk. kerneknæbrød med smør og spegepølse.

    Får jeg for lidt fedt? Eller er det simpelthen noget der kommer over tid, hvor min krop vænner sig til det, og jeg derfor får mindre appetit?

    Svar
    • Det med appetit er helt vildt forskelligt og der er så meget forskelligt på spil i forskellige perioder. De fleste dage spiser jeg også tre måltider. Det har jeg det bedst med. Men i perioder tester jeg færre måltider. Nogle gange fungerer det, andre gange ikke. Og det styrer jeg så efter.
      Jeg synes, det lyder som om du er superfint på vej. Bliv ved med at udfordre måltidsmønsteret, når du føler for det.
      Generelt synes jeg, det er nemmere at springe måltider over hvis jeg er i ketose.
      Og ja, tiden arbejder også for dig :)

      Svar