Mad til 2 dage: Hokkaidofritter og roastbeef


Vi gentager succesen: Mad til 2 dage. Denne gang står den på en lækker middag med hokkaidofritter og roastbeef, der hurtigt kan forvandles til en nem bowl, til morgenmad/frokost/aftensmad dagen efter.

Mad til 2 dage, sådan gør du

Dag 1: Roastbeef med hokkaidofritter

Vælg gerne en dag, hvor du har lidt ekstra tid, til at stå i køkkenet. Det kan fx være en fridag, lørdag eller søndag. Du skal nemlig gerne bruge en time til halvanden, for at lave en lækker middag med hokkaidofritter og roastbeef. Du kan evt. også vælge, at lave den cremede blomkålssalat til, det er den der også er på billedet med roastbeef.

Hokkaido-fritterne kan også sagtens laves, ud af andre græskar og/eller fx butternutsquash. De kan også laves i airfryeren, hvis du er så heldig at have sådan en: Græskarfritter i airfryer

Nu hvor du er i gang og har ekstra tid, vil jeg anbefale dig også lige at snitte lidt spidskål, og evt. klargøre nogle andre grøntsager, som du kan bruge i løbet af ugen, til at fremtrylle sund mad i en fart. Du kan læse mere om hvordan jeg food prepper her.

Dag 2: Bowl med roastbeef, hokkaido og avocado

Dag 2 står du med en rest af både hokkaidofritter og roastbeef, og derfor er det oplagt at lave den skønne breakfast bowl med oksekød, græskar og avocado. At den hedder ‘breakfast’ (morgenmad) behøver du ikke tage så tungt. Den kan sagtens spises til frokost eller aftensmad.

Sådan kan du generelt godt vende dig til, at tænke når du spiser Low Carb / Keto. Af samme årsag har jeg, i min ultranemme Keto kostplan, kaldt måltiderne M1, M2 og M3. Grøntsager, kød/protein og fedt – det kan spises til alle måltider.

Gratis mini-kursus – Efter 40 – hvorfor føles det så svært?

Mandag d. 23. marts og fem dage frem afholder jeg et gratis, online mini-kursus og DU er inviteret! Kurset hedder Efter 40 – hvorfor føles det så svært?

Kurset er mest henvendt til kvinder 40+ der er interesserede i at forstå, hvorfor kroppen responderer anderledes på de ting, man gør, når man når anden halvdel af livet. Men alle er velkomne.

Læs mere og tilmeld dig her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “Mad til 2 dage: Hokkaidofritter og roastbeef”

Skriv en kommentar