EAT Lancet rapporten

EAT‑Lancet‑rapporten blev udgivet i The Lancet i 2019 og er resultat af et samarbejde mellem EAT Foundation og The Lancet. I oktober 2025 udgav de en version 2.0 af rapporten men kostanbefalingerne stod så godt som uændrede.

Formålet med rapporten er at definere en kost, der både er ‘sund for mennesker og bæredygtig for planeten’. Rapporten foreslår derfor en såkaldt Planetary Health Diet, som primært er plantebaseret og som kun indeholder små mængder animalske produkter.

Anbefalingerne i rapporten lyder fx:

• Rødt kød: 0–14 g pr. dag
• Fjerkræ: 0–58 g pr. dag
• Fisk: 0–100 g pr. dag
• Æg: 0–25 g pr. dag
• Mejeri: 0–500 g pr. dag

Er det ikke alt for lidt protein?

Jo, det er det. De daglige anbefalinger for protein fra WHO er sat til 0,8 g pr. kilo kropsvægt og de er lavet til at undgå mangelsygdomme. Ikke til optimalt helbred og trivsel. Mere optimalt indtag vil ligge mellem 1,2-1,6 g pr. kilo kropsvægt. Dette niveau er umuligt at nå med så lidt animalsk protein i kosten.

Bælgfrugter er som bekendt en dårlig proteinkilde, hvorimod animalsk protein indeholder alle essentielle aminosyrer og derfor regnes for komplet protein.

Rapporten opfylder ikke ernæringsbehov

Flere uafhængige analyser og kritikere har da også påpeget, at EAT‑Lancet‑rapportens foreslåede kost ikke opfylder ernæringsbehovene for alle mennesker, især ikke uden tilskud.

De næringsstoffer, der især er i fare for at være utilstrækkelige, hvis man følger EAT‑kostens anbefalinger uden justeringer eller kosttilskud, omfatter bl.a.:

1. Vitamin B12
Findes næsten udelukkende i animalske fødevarer. De meget lave mængder kød, fisk og æg giver risiko for mangel, hvis man ikke supplerer med kosttilskud.

2. Jern (især hæmjern)
Planter indeholder kun ikke-hæmjern, som optages dårligere i kroppen. Især kvinder i den fertile alder har særligt højt behov og er derfor i risikozonen.

3. Zink
Optagelsen af zink fra planteføde er lav, blandt andet på grund af fytinsyre, som hæmmer optagelsen.

4. Vitamin A (retinol)
Kroppen skal omdanne betakaroten fra planter til aktivt A-vitamin (retinol), men denne konvertering er ineffektiv hos mange, især børn og personer med nedsat næringsstatus.

5. Vitamin D
Kostens bidrag er minimalt – de bedste kilder er fede fisk og berigede produkter, som der ikke er meget plads til i kostmodellen. Sollys er dog stadig den vigtigste kilde, men ikke tilstrækkeligt hele året rundt (i hvert fald ikke på vores breddegrader)

6. Omega-3-fedtsyrer (EPA og DHA)
Disse findes primært i fede fisk. Planter indeholder kun ALA, som kroppen kun i meget begrænset omfang kan omdanne til EPA og DHA.

7. Protein (mængde og kvalitet)
Det samlede proteinindhold bliver nemt for lavt, og plantebaserede proteiner har ofte en mindre gunstig aminosyreprofil og lavere fordøjelighed. Det kan være særligt problematisk for ældre, børn og personer med øget behov.

8. Leucin og andre essentielle aminosyrer
Leucin er en nøgleaminosyre for muskelopbygning, og findes i høje mængder i animalske proteinkilder. Det kræver store mængder planteprotein at nå samme niveau.

EAT Lancet anerkender kostens utilstrækkelighed

Til EAT Lancets forsvar skal nævnes, at de selv anerkender, at deres kost ikke dækker menneskekroppens behov, når de proteinrige og næringsrige animalske kilder tages ud eller minimeres. Men deres forslag til at dække hullerne er at bruge vitaminberigede forarbejdede fødevarer eller tilskud.

Hvordan det skulle være en fordel at fjerne en hel og uforarbejdet fødevarer (animalske produkter), der kunne bidrage med disse næringsstoffer, og erstatte det med tilskud og ultraforarbejdede fødevarer står lidt hen i det uvisse.

Anbefaler EAT Lancet rapporten vegansk kost?

Rapporten er også blevet kritiseret for indirekte at anbefale vegansk kost. EAT Lancet rapporten anbefaler dog ikke direkte et vegansk kostmønster, men det er en fair kritik, at der ligger en indirekte blåstempling af en kost helt uden animalske produkter, idet den nedre grænse for animalske fødevarer er sat på 0 g – fx 0–14 g oksekød eller 0–25 g æg.

En vegansk kost gør det som bekendt svært at dække menneskekroppens behov for næringsstoffer uden tilskud. Rapporten behandler dog ikke, hvordan man skal undgå næringsstofmangler, hvis man vælger at gå med 0 g af disse.

Hvordan opnår en rapport fra private aktører så stor indflydelse?

EAT Lancet rapporten er udarbejdet af private aktører, dvs. ikke af myndigheder, som du eller jeg har haft mulighed for at stemme på. Det interessante spørgsmål er derfor, hvordan en sådan rapport opnår så stor indflydelse og global gennemslagskraft.

Et bud på forklaring er, at der ikke findes nogle klare retningslinjer, der binder sundhed og bæredygtighed sammen. Klima er et område, som politikere (med rette) har som topprioritet men samtidig er det så ekstremt kompleks, at de ikke ved, hvad de skal gribe i. Så når en videnskabeligt formuleret rapport som EAT‑Lancet tilbyder en “færdig pakke”, er det fristende for politikere at adoptere den. Lidt som når vi andre køber måltidskasser, fordi vi ikke orker at skulle tage stilling til ingredienserne enkeltvist.

EAT Foundation har opnået officiel samarbejdsstatus med FN-systemet, herunder WHO og FAO. Rapportens anbefalinger er blevet præsenteret på FN-topmøder, hvilket giver en følelse af at der er officiel konsensus om indholdet.

PR, markedsføring og strategiske alliancer

Men den bedste forklaring skal nok findes i virkelig vellykket PR og markedsføring. EAT Lancet Foundation er grundlagt af Gunhild Stordalen, som er tidligere gift med Peter Stordalen, som ejer hotelkæden Strawberry/Choice Hotels og som har en formue på 23 millarder norske kroner.

EAT Lancet rapporten blev lanceret i svimlende 40 lande samtidig tilbage i 2019. Forestil dig lige et markedsføringsbudget, det kræver! De har da også adgang til gigantiske Corporate Sponsorer, heriblandt fra syv medicinalfirmaer og 20 fødevareproducenter (Kelloggs, Nestlé, PepsiCo osv.)

EAT har desuden investeret massivt i netværk og strategiske alliancer, bl.a. med Bill & Melinda Gates Foundation, World Economic Forum (WEF) og store universiteter som Harvard. Disse forbindelser giver dem adgang til dialoger og beslutningsprocesser, som almindelige borgere ikke har adgang til.

Og ja, jeg ved godt, hvad du tænker, når jeg nævner Bill & Melinda Gates Foundation og World Economic Forum (WEF), og jeg tænker til en grad det samme. Det er nok ikke at gå for langt at sige, at begge er kendte fortalere for plantebaseret teknologi, laboratorieføde og “kødfrie løsninger”. De accepterede 14 gram rødt kød om dagen (det svarer cirka til et stykke spegepølse) og rødt kød, der konsekvent omtales som noget, vi “burde vænne os af med”, gør det svært ikke at få indtrykket af, at det endelige mål er et globalt farvel til kødet.

Udeklarerede interessekonflikter

At kost er blevet en politisk slagmark er vist ingen hemmelighed, men vi er alligevel ikke begyndt at deklarere kostmæssige interessekonflikter og bias. Men det burde vi måske.

EAT Lancet rapporten er lavet af 37 forskere fra hele verden. Heraf var 28, dvs. 76%, fortalere for vegetarisk/vegansk kost eller arbejdede med fremmelsen af en kødfri fremtid.

At både Gunhild Stordalen og Walter Willet (Harvard) selv spiser, hvis ikke vegansk så i hvert fald tæt derpå, hører på en måde med til historien også. Både Walter Willet selv og hans institut på Harvard har modtaget store summer fra firmaer eller grupper, der arbejder med at fremme vegetarisk kost.

Jeg synes, at kostoverbevisning og præference bør deklareres, da det jo selvfølgelig spiller ind på slutresultatet. I den ånd vil jeg gerne deklarere mine egne bias som kødspiser og som forfatter til Proteinmanifestet, som fremhæver fordelene ved animalsk protein.

Planetar kost version 2

D. 3. oktober udkom EAT Lancet med en opdateret version af sin ‘planetare kost’. I den forbindelse har de på forhånd offentliggjort skrivelser om hvordan ‘al den kritik, de mødte i 2019, kom fra folk, der var sponsoreret af kødindustrien’. De har endda udgivet en liste med disse mis-influencere (stort set alle Low Carb/Keto/Carnivore-læger, diætister, forskere, fortalere), som de kalder dem i et forsøg på at miskreditere dem på forhånd for enhver kritik, de måtte komme op med i forbindelse med den nye rapport. Hvis du synes, at dette lyder dystopisk og som noget, jeg finder på, så har du ret. Det lyder sådan, men det er desværre sandt.

Disse såkaldte mis-influencere samlede sig dengang under hashtagget #Yes2meat og jeg tænker, vi skal overveje at genoplive det.

Jeg er normalt ikke aktivistisk, men dette er det største og stærkeste stykke propaganda, vi har set for kødfri fremtid. Og da vi allerede er godt på vej med de næsten kødfrie klimakostråd (som læner sig tæt op ad EAT Lancets planetare kost), er dette et punkt, hvor jeg faktisk synes, det er relevant, at vi siger højlydt fra, hvis vi ikke vil stå om 10 år tænke, at det da sørme var ærgerligt, at al animalsk produktion ophørte.

Jeg vil dog også tilføje, at jeg har nul problemer med folk, der vælger at følger denne planetare kost. All power to you. Jeg har udelukkende problemer med, når det bliver trukket ned over hovedet på andre. At ville påtvinge andre en næringsmæssigt utilstrækkelig diæt på denne måde handler ikke om sundhed. Det handler om kontrol. Og det er jeg ikke ok med.

Mine tanker

Det er næppe overraskende at jeg opfatter en rapport som denne som ekstremt problematisk. Det gælder både dens indhold og anbefalinger men også måden, som sundhedsprofesionelle i både Danmark og udland har taget den til sig og henviser til den som det endegyldige svar på kost og klima.

Det er fuldstændig fair at tænke klima ind i fødevareproduktion, det synes jeg 100% at vi bør. Men det skal selvsagt ikke være på bekostning af sundhed og helbred. Jeg ville ønske, vi kunne rette fokus mod at producere de sunde og næringsrige madvarer (ja, kød og andre animalske proteinkilder) på den bedst tænkelige måde for både klima og mennesker.

Jeg behandler kort EAT Lancet rapporten i Proteinmanifestet også, men artiklen her gav mig mulighed for at uddybe den og de problematiske sammenhænge mere.

Læs også: FN-rapport: Kød, æg og mælk er en ‘essentiel kilde til næringsstoffer’