Osso buco, den klassiske italienske simreret, er bare så utrolig lækker og man får virkelig noget for sin tålmodighed her. Her er den serveret med blomkålsmos og med lidt gremolata (en slags urtedrys) og det er et utroligt velsmagende måltid, som du både kan servere for familien en lørdag aften men som også ville gå superfint til gæster.
Ingredienser
- 1500 g okse/kalveskank beregn 1,5 pr person
- 1 løg finthakket
- 2 fed hvidløg finthakket
- 150 g bladselleri hakket
- 400 g hakkede tomater eller flåede tomater
- 4 dl oksefond/bouillon eller kalv
- 3 dl hvidvin kan erstattes med mere fond
- 1 spsk koncentreret tomatpuré
- frisk timian
- 2 laurbærblad
- smør eller kokosolie til stegning
- salt og friskkværnet peber
Gremolato
- 1 håndfuld bredbladet persille
- 1 spsk citronskal fra økologisk citron
- 2 fed hvidløg
Sådan gør du
- Smelt smørret i en gryde eller pande.
- Brun kødet godt af på begge sider. Krydr med salt og peber.
- Læg kødet til side et øjeblik.
- Smelt lidt mere smør i en gryde, og sauter løg og hvidløg til de er klare i farven.
- Tilsæt selleri og steg med i et minuts tid.
- Hæld flåede/hakkede tomater, tomatpuré, fond og hvidvin på.
- Læg kødet tilbage i gryden sammen med laurbærblade og frisk timian.
- Lad det koge op og skru ned til helt lav varme.
- Lad retten simre i ca. 3 timer til saucen er kogt let ind og kødet er mørt.
Gremolato
- Hak persille og hvidløg helt fint og riv citronskallen. Bland alle ingredienserne med lidt salt.
- Server med blomkålsmos og drys med gremolata på toppen.
Osso buco – næsten en slags superfood
Ja ja, begrebet superfood er skørt men der er mange sympatiske ting ved at spise osso buco.
Dels synes jeg, vi har en forpligtelse i at spise alle udskæringer fra dyr. Både af respekt for dyret men også for madspild. Ofte kræver de lidt anderledes udskæringer lidt mere kærlighed (dvs. tid til simren) og det har jo nogle helt andre fordele.
Når vi simrer mad med ben/knogler, frigives der jo collagen fra benene og collagen har jo fået en kæmpe renaissance i den seneste tid.
I osso buco’s tilfælde får du også glæde af den lækre marv, som sidder i midten af benet.
Jeg husker stadig Vega, da hun var lille og vi havde hende med på restaurant og hun bad om ‘knoglesovs’. Præcis hvad det betød i hendes verden husker jeg ikke men formentlig en indkogt sauce med marv.
Saucen her er til den tynde side. Hvis jeg serverer den til gæster, vil jeg se igennem fingre med de ekstra kulhydrater og jævne den med lidt maizena. Det er selvfølgelig et personligt valg.
Kan man lave opskriften uden tomater? Så bare spæde lidt op med boullion og vin evt to gulerødder?
Ja absolut, det bør fungere lige så godt.
Lavede den i går. Rev kødet i mindre stykker og tilbage i gryden, så blev den lidt “tynde” sovs til en osso buco suppe. Perfekt til en forårsregnvejrsdag.
Hej Jane.
Tak for godt nyhedsbrev i dag.
Det er SÅ godt du skrev det synes jeg. For GIIISP hvor er der bare MANGE der tror at alt hvad der kommer fra dig, ja bare der står Madbanditten bag, så er alt som det skal være og vi kan bare læne os tilbage og ikke selv tage stilling til om det er godt for os, for det er det jo når du har en opskrift på det.
Jeg ser rigtig mange der bruger helt gamle opskrifter og tror at de så stadig er inden for LCHF rammen, og det er jo ikke altid tilfældet.
Så tak du <3
Tak søde du <3
Og ja, det er vigtigt nogle gange lige at have den kritiske sans med sig ;-)