Invitation til mini-kursus

Jeg vil gerne invitere dig til et mini-kursus, som jeg er ved at lave. Kurset har jeg kaldt Efter 40 – hvorfor føles det så svært? Det er gratis og det starter mandag d. 23. marts. Kurset er online og kan følges uanset hvor i verden, du er.

Mini-kurset er en optakt til Fit efter 40, som starter efter påske. Men du kan få noget ud af det, uanset om du får lyst til at fortsætte med Fit efter 40 eller ej.

Her er lektionerne, vi skal igennem på mini-kurset:

  • Mandag: Hvorfor er vægttab sværere efter 40?
  • Tirsdag: Appetit, mæthed og cravings efter 40
  • Onsdag: Søvn og søvnunderskud
  • Torsdag: Muskler og sund aldring
  • Fredag: Mindset og modstand

Kurset er mest interessant for dig, der står midt i orkanens øje i 40’erne eller 50’erne eller dig, som måske er omme på den anden side, men som gerne vil arbejde på at blive den stærkeste og sundeste version af dig selv her i anden fase af livet. Din alder er ikke så afgørende. Din lyst til at forstå og arbejde med det, er.

Hvis du kan genkende dig selv i dette og gerne vil have bedre forståelse for, hvad der foregår i din krop, kan du tilmelde dig her:

Efter 40 – hvorfor er det så svært?

Gratis mini-kursus – Efter 40 – hvorfor føles det så svært?

Mandag d. 23. marts og fem dage frem afholder jeg et gratis, online mini-kursus og DU er inviteret! Kurset hedder Efter 40 – hvorfor føles det så svært?

Kurset er mest henvendt til kvinder 40+ der er interesserede i at forstå, hvorfor kroppen responderer anderledes på de ting, man gør, når man når anden halvdel af livet. Men alle er velkomne.

Læs mere og tilmeld dig her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

6 kommentarer til “Invitation til mini-kursus”

Skriv en kommentar

    • Du er så velkommen :) Men du skal selv aktivt melde dig til. Det er ikke nok at skrive en kommentar her.

      Svar
  1. Hej
    Jeg er nysgerrig på, hvordan jeg arbejder MED min krop, ikke imod. Jeg vil gerne lære at spise mig til et varigt og sundt vægttab.
    Det er blevet tydeligt, hvad mad betyder for mig efter, jeg “udfordrede” min krop til at leve efter 1600 kal kostplan.
    Det holdt i 2 uger, så hoppede jeg fra. Maden blev lige pludselig et negativt forhold. Jeg nægter at acceptere, det skal være sådan, for et vægttab. Så vil jeg hellere være sund, glad og blive bedre til at tale pænt til mig selv.

    Svar
    • Hej Catherine
      Så vigtigt det du er inde på der! Man kan hverken hade eller pine sig selv ned i vægt. I hvert fald ikke på den lange bane. Det lyder som om du har lært det på den hårde måde🥰

      Svar
    • Hej Alice
      Få ting er så frustrerende som at opleve at alle de ting, man har arbejdet for, er væk igen😔
      Der er mange faktorer, der spiller ind her og det er tit forskelligt fra person til person hvad det skyldes. Jeg selv skal fx være meget forsigtig med ‘bare en bid/bare et stykke’. Det er ikke alle, der har denne sensitivitet. Så arbejdet består egentlig i at se sin egen adfærd udefra og lave handlingsplaner, der passer til det, man observerer.

      Hvis du bare trænger til et puf for at komme over den første svære uge, kan du overveje min Keto Reset. Den har pt. 83% succesrate.

      Svar