Her kommer en atypisk morgenmad for mit vedkommende. Tanken om en dejlig let yoghurt til morgenmad tiltaler mig tit. Efter et stykke tid giver jeg det gerne et forsøg, og så går der nogle dage, og så oplever jeg 1) konstant ondt i maven, 2) at jeg vil slå ihjel for noget sukker om eftermiddagen. Så hvis jeg ved dette, hvorfor bliver jeg så ved med at teste det? Bumbumbum… i et håb om at det måske er anderledes denne gang?
For det er jo altså en dejlig start. Her er det Thise fromage frais rørt sammen med Thise laktosefri yoghurt naturel 0,0000001% (jow, der er sørme da ingen, der skal komme og sige, at jeg ikke spiser fedtfattigt ;-) ) Den findes ikke i andre versioner, forstås. Yoghurten blandede jeg med 1 tsk sukrin+, lidt vanilje og en rabarberkompot. Ved siden af fik jeg et olieshot med 2 spsk olie.
Rabarberkompotten lavede jeg forleden ved at koge to bundter rabarber med 1 spsk sukrin+ og 1 tsk vaniljepulver og en smule vand. Kogte det i 20 minutters tid, eller indtil rabarberne var bløde og kunne moses til en fin kompot. Rabarber er jo egentig en grøntsag, og så kan vi jo lige dvæle ved, hvad vi kan bruge den oplysning til.
Hørfrødrysset har jeg skrevet om før og består af hørfrø, der er kværnet i kaffemølle og blandet med lidt kanel og kardemomme. Det smager dejligt som drys på yoghurt eller smoothies. Jeg opbevarer det i et lufttæt glas i køleskabet, så jeg ikke skal lave det på ny hver gang.
Yoghurten er fra i går morges. I dag er jeg tilbage på protein/fedt-morgenmaden. Det fungerer bare bedre for mig. Uden tvivl.
Spiser ellers >20 g kulhydrat. Ingen nødder osv.
Hørfrø & sesamfrø er det strikt LCHF ?
Har spurgt tidligere men kan ikke finde tråden igen:/
Jeg laver nemlig et mikroovns”brød” med 1 spsk af hver (knust) samt et æg og lidt bagepulver.
Tak for den nye 2’er bog
Det er lidt svært at sige. Det afhænger jo af hvad du i øvrigt spiser og hvor striks, du vil være. Normalt er nødder og kerner noget, der begrænses, hvis du gerne vil være helt striks.
Jeps, jeg er i Bruxelles paa kursus – deraf de manglende ‘aaer’ og ‘oer’
Blev rabarberkompotten tilstraekkelig ‘soed’ med den soedning. Jeg elsker rabarber men synes de er hvinende sure, hvis man ikke overoeser dem med sukker….
Jeg har samme oplevelse som dig, men jeg synes ikke at det krævede særligt meget denne gang. Sukrin+ søder selvfølgelig også dobbelt så meget som sukker, men jeg var oprigtigt overrasket over, hvor “lidt” jeg måtte putte i. PS: Er du i udlandet eller hvordan?
jeg ved ikke om de 2 ingredienser kan “skjule” det evt. harske. Jeg har kun kunnet læse mig til, at man skal spise hørfrø umiddelbart efter at de er kværnet, da fedtsyrerne er meget sarte, hvilket også indebærer at man ikke kan bruge dem til bagning, her må man bruge de hele frø. Jeg har en kværn (Rosendahl) der er hurtig at bruge.
Da kværnet hørfrø hurtigt kan blive “harske” i smagen, vil jeg spørge dig, hvor længe de kan holde sig på din måde ? Det kunne jo være dejligt at blive fri for at stå og kværne hver morgen til havregrøden ;)
Det tør jeg næsten ikke svare på. Jeg har dem et par uger af gangen – i lufttæt glas i køleskabet – og jeg har ikke oplevet, at de er blevet harske. Nu spekulerer jeg på, om jeg måske ikke kan smage det, fordi jeg har blandet dem med kanel og kardemomme… :-/