Go Back
kødsovs-LCHF

Kødsovs med hasselnødder og bacon

Udskriv

Ingredienser

  • 30 g smør
  • 1 stort løg, finthakket (eller pureret i minihakker, hvis ungerne er løgfascister!)
  • 2 fed hvidløg
  • 100 g hasselnødder, hakket eller malet til mel
  • 800 g hakket oksekød (jeg bruger 8-12% eller hvad den hedder)
  • 100-150 g bacon, skåret i tern (kan udelades)
  • 1 flaske mosede tomater fx fra Urtekram (eller 2 dåser hakkede tomater) eller hjemmelavet oksebouillon
  • 1 håndfuld friske urter, finthakket (fx oregano, basilikum, timian...)
  • 1 dl fløde, kokosmælk eller slet og ret en god klat smør
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Opvarm smør i en sauterpande eller en stor gryde og steg løg og hvidløg heri ved middel varme. Løgene skal blive blanke og bløde men uden at brune.
  • Tilsæt bacon og lad det stege.
  • Tilsæt herefter hasselnødder og rod godt rundt, så de samler sig rundt om løg og bacon.
  • Så er det kødets tur. Brun kødet oven i løg-bacon-hasselnødde-blandingen, og når kødet er brunet, tilsætter du de mosede tomater/bouillon.
  • Rør godt rundt og tilsæt resten af ingredienserne.
  • Lad kødsovsen simre i 20-30 minutter eller så længe du har brug for. Tilsæt ekstra vand, tomat eller fløde/kokosmælk/smør for konsistens og god smag.
  • Smag til med salt og peber og så er den klar til servering.