Go Back
+ servings
Lækker og sund frokostrulle med dejligt fyld. LCHF, paleo, glutenfri og mælkefri --> Madbanditten.dk

Mættende kålwrap med dejligt kyllingefyld

Antal: 1 person
Udskriv

Ingredienser

  • 1 kyllingebryst tilberedt - i mit tilfælde en rest fra dagen før
  • kokosolie til stegning
  • 1 stor gulerod revet
  • 1/4 æble skåret i små tern
  • 1 lille håndfuld valnødder hakket
  • lidt rucolasalat
  • 1 stort spidskålblad
  • 1 spsk solskinsdip

Sådan gør du

  • Skær kyllingebrystet i små tern.
  • Opvarm kokosolie på en pande og steg den revede gulerod heri.
  • Tilsæt hakkede valnødder, æble og kylling og steg det hele godt sammen.
  • Helt til sidst vender du hakket rucola i blandingen og slukker for varmen.
  • Spred kålbladet ud på et skærebræt og smør en bred stribe i midten med solskinsdippen.
  • Fordel kyllingefyldet og rul din frokostrulle. Skær den over på midten og brug evt. et par tandstikker til at holde den sammen.

Noter

Nogle gange forstår jeg ikke min egen fascination, for ruller er jo tit helt umulige at spise, uden at fyldet vælter ud over det hele. Har du ikke tålmodighed til griseriet, så snit lidt spidskål fint og server dit kyllingefyld ovenpå sammen med solskinsdippen. Samme gode smag - mindre gris!