Opvarm ovnen til 180 grader.
Pisk æg og Sukrin Gold godt sammen.
Hæld fløde, mandelessens og det smeltede smør i og pisk lidt mere.
Rør alle de tørre dele sammen og bland dem godt med den våde del. Lad dejen stå og hvile lidt, imens den sætter sig.
Herefter hælder du den over i en springform, hvor du har lagt et stykke bagepapir i bunden. Glat dejen ud med en dejskraber. Skyl den i koldt vand, hvis den klistrer for meget til dejen.
Sæt kagen i ovnen og bag den i ca. 15-20 minutter. Bunden er færdig, når den er gyldenbrun.
Tag bunden ud af ovnen. Fordel den hakkede chokolade over og sæt den tilbage i ovnen i et par minutter. Tag kagen ud og smør chokoladen jævnt ud med en bagepensel eller dejskraber.
Flyt bunden over på et fad eller en tallerken og lad den køle af i køleskab, til chokoladen er stivnet.