Go Back
+ servings
Sushi-cones - sushi lavet i et lille kræmmerhus af nori tang. Perfekt til håndholdt sushi. Her i LCHF-verision med blomkåls-sushi-ris men du kan sagtens bruge almindelige ris også. Se den sunde sushi-opskrift her:

Sushi-cones med rejer og wasabidip

Ret: Appetizer, Aftensmad, Frokost, Sushi
Køkken: Japansk
Keyword: Blomkålsris
Samlet tid: 50 minutter
Antal: 4
Udskriv

Ingredienser

  • 4 stk nori tang 8 små cones
  • 1 blomkål 800 g
  • 80 g flødeost naturel
  • 200 g kutterrejer i lage fra Royal Greenland
  • 2 avokado skåret i tynde skiver
  • 1 agurk skåret i tynde stave
  • 1 lille håndfuld usaltede cashewnødder finthakkede
  • stenbiderrogn og caviar fra Royal Greenland

Wasabicreme

  • 8 spsk cremefraiche 38 %
  • 4 spsk mayonnaise
  • 3-4 tsk wasabi afhængigt af hvor stærk, du vil have den
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Riv blomkål til ris i foodprocessoren. Jeg gør det ved at skære blomkålen i grove stykker og så "pulser" jeg dem i den store skål med S-kniven.
  • Hæld blomkålsrisene i en skål. Overhæld dem med kogende vand og lad dem ligge et minuts tid. Dræn vandet fra i en si.
  • Pres væsken ud af blomkålsrisene ved at knuge dem i et rent viskestykke. Hæld dem i en skål.
  • Rør/mos flødeosten ud i blomkålsrisene. Det hjælper til at gøre 'risene' mere medgørlige og klistrede, når du skal rulle din sushi.

Rulningen

  • Halvér noritangen ved at klippe med en saks.
  • Læg noritangen på et bræt eller en rullemåtte med den glatte side opad.
  • Fordel blomkålsrisene på 2/3 af tangen.
  • Fordel fyldet på skrå, i midten af det område der er dækket med ris.
  • Drys finthakkede cashewnødder og stenbiderrogn/caviar over.
  • Fold tangen med fyld, fra nederste venstre hjørne, på skrå, ligesom et kræmmerhus. Luk kræmmerhuset ved at fugte lidt vand på det bare stykke nori-tang. Det gør, at det klistrer så fint sammen.
  • Læg sushirullerne i køleskabet i en times tid, så de lige får lov at “sætte sig”. Det gør, at noritangen føles mindre gummiagtig.

Wasabicreme

  • Kom cremefraiche i en skål.
  • Tilsæt mayonaise og wasabi. Rør godt rundt.
  • Smag til med salt og peber.
  • Server sushi-cones med wasabidippen og med tamari (glutenfri soja) til dyppelse. Og spis dem med fingrene, fordi du kan!