Go Back
+ servings
Blomkåls-røsti - den lækreste LCHF opskrift på røsti lavet med blomkål i stedet for kartoffel

Blomkåls-røsti

Ret: Aftensmad, Tilbehør, Frokost, Morgenmad
Køkken: Amerikansk, Dansk
Keyword: Keto, Low Carb, LCHF, Snack, Brunch
Samlet tid: 35 minutter
Antal: 16 stk
Kalorier: 66.41kcal
Udskriv

Ingredienser

  • 600 g blomkål
  • 100 g løg
  • 175 g ost cheddar, parmesan etc.
  • 2 æg
  • lidt tørret oregano
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Skær blomkål i buketter og riv/blend dem fint til blomkålsris i foodprocessoren. Hæld over i en skål.
  • Overhæld blomkålsrisene med kogende vand og dræn straks vandet fra og blomkålsrisene over i en si.
  • Pres så meget væske ud af dem, som du kan. Hæld dem herfra videre over i et rent viskestykke og knug så meget væske ud, som du kan. Der er mere, end du tror. Hæld de tørre blomkålsris tilbage i skålen.
  • Riv løg og ost fint og bland nu alle ingredienser sammen med blomkålsrisene til en fast, fedtet masse.
  • Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  • Fordel blomkålsdejen i runde, halvtykke klatter på to bageplader beklædt med bagepapir. Bag i ca. 15-20 minutter. Vend dem om med en spatel og bag dem yderligere ca. 10 minutter eller til de er gyldne på toppen og i kanterne. Jeg måtte bytte lidt rundt på pladerne undervejs. Min ovn bager for vildt ujævnt altså!