Weltschmerz og særlig sensitivitet


Nåmmen, det er på tide at sige farvel til weltschmerzen for denne gang. Tak for besøget, gamle ven, det var hyggeligt (not!). Vi ses nok igen. Men det er fint med mig, hvis der går en rum tid, inden du kigger forbi igen…

Dagen i går var tung. Det er altid et udmærket pejlepunkt, at man pludselig begynder at småtude til Highschool Musical. Damn you, særlige sensitivitet! Og hvis det lissom er der, man er, virker det nogle gange nemmere at bedøve sensitiviteten yderligere i stedet for at forholde sig til den. Jeg kalder det en slags misforstået selvmedicinering. Selvhjælpsbøgerne siger, jeg bør klappe mig selv på skulderen for min selvopholdelsesdrift i svære tider, og det er da godt nok en anden vinkel på det. Men i dag er der heldigvis en ny dag, og selvom jeg ikke er helt ovenpå, kan jeg allerede fra morgenstunden mærke, at i dag er en bedre dag.

Alting ser også bare bedre ud, når man har startet sin dag med en god gang scrambled eggs med cheddar, et par skiver bacon, en morgensjus bestående af Vita Biosa blandet med cod liver oil og en sjat ufiltreret økoæblejuice. Nydt en kande grøn te sammen med en bunke nyheder og gode blogs.

Særlig sensitivitet kan være en gave, men det kan også være noget, man skal lære at leve med. Jeg har flere gange igennem de seneste år læst om det og syntes, at noget ramte plet, mens andet skød helt forbi. Det var først, da jeg kom omkring de forskellige typer, der findes indenfor særlig sensitivitet, at jeg ikke længere kunne se bort fra visse, lighedstræk mellem mig og den fysisk sensitive type. Jeg reagerer kraftigt på alle typer stimulanser. Sukker, alkohol, kulde, varme, s.e.x, sult, tørst, mangel på søvn, etc. Særligt det sidste kan måske være med til at forklare, hvorfor jeg skulle ryge ud af en tangent netop nu. Siden overgangen til vintertid har jeg sovet elendigt. Jeg er dødtræt om aftenen men vågner alligevel mellem kl. 4-5 om morgenen uden at kunne falde i søvn igen. I begyndelsen troede jeg, jeg var åndsvag, når tankerne kredsede om, hvorvidt det kunne kobles sammen med overgangen til vintertid, men så læste jeg hos Henriette, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan, og at det faktisk er meget normalt.

Mine børn viser også træk på særlig sensitivitet. Min datter græd de første 12 måneder af sit liv, fordi jeg ikke forstod omfanget af, hvor voldsom verden virkede for hende. Jeg var godt med på, at hun havde tendens til overstimulation, men jeg begreb slet ikke, hvor lidt der skulle til for at skubbe hende ud over kanten. Først da hun blev omkring 1 år og selv begyndte at kunne navigere, oplevede jeg, hvordan hun selv søgte hen og satte sig i et hjørne med ansigtet vendt mod væggen og legede med sit legetøj. Hun vendte verden ryggen og skabte selv et rum, hun kunne overkomme. Det var ret utroligt at se, faktisk. De første tre fødselsdage hun fejrede, tudede hun dagen lang. fordi hun ikke kunne rumme at være midtpunkt og slet ikke kunne håndtere al den opmærksomhed. Om lidt bliver hun 6 år, og det er væsentligt nemmere for hende i dag at begå sig, men hun skal ikke presses langt ud af sin komfortzone, før hun igen lukker helt ned. Af samme grund har vi også udskudt skolestart for hende, så hun først skal starte til sommer.

Nå men efter sådan en heftig flirt med både weltschmerz og alverdens stimulanser, gælder det for mig på en dag som i dag om at behandle mig selv nænsomt. Jeg vil derfor huske at sætte mig selv øverst på listen i dag. Løbe en lang tur, hvis det føles rart. Lade være, hvis det ikke gør. Få masser af god mad og gode olier. Tage ud og shoppe. Alene. Med god musik i ørerne. Bare mig. Meditere (tak, Charlotte!). Egentlig burde jeg indlægge mig selv til rekreation på et spasted uden at give adressen til nogen og bare være der, indtil jeg er parat til at møde verden igen. Men shopping er nok alligevel billigere. Og sådan har jeg tænkt mig at retfærdiggøre den idé over for familiens økonomiminister!

Sommerabat på Keto kostplan ‘den fleksible’

Få et superfleksibelt værktøj til at spise Keto med henblik på vægttab.

Læs alt om kostplanen her >>
(og spar 18%)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

5 kommentarer til “Weltschmerz og særlig sensitivitet”

Skriv en kommentar

  1. Spændende læsning – jeg er ikke selv særlig følsom ( men har dog elementer af det ) Men jeg har en næsten voksen teen som er det og nøj hvor ville jeg gerne ha vidst det jeg ved i dag om særlige følsomme børn.
    Der var en grund til at hun kun kunne holde ud naturmaterialer på kroppen. At hun skulle svøbes lææænge – at hun ikke brød sig om at vende ud mod verdenen når man bar hende – at hun ofte var overstimuleret efter en hel dag i bh. I dag har hun ofte dage hvor hun kommer hjemfra gymnasiet og bare skal krybe samme i dynen uden stimuli for at sætte verden på plads.

    Svar
    • Ja, bare man havde vidst bedre…

      Jeg glæder mig over at min datter, som er “hårdest” ramt, virkelig vokser og trives i øjeblikket. Vokse helt fra det, gør hun nok ikke, men nu kan jeg i det mindste forstå, hvor hun kommer fra.

      PS: De dage, du beskriver, din datter har, kan jeg bare så godt genkende. Jeg plejer at kalde det dage, hvor jeg ikke er menneske-egnet…

      Svar
  2. Velkommen kære Jane til en verden af helt fantastiske og “sensitive” mennesker:-)))
    Det er uden tvivl ikke altid let at begå sig en i travl verden, hvor vi hele tiden bliver overstimuleret, men når vi først finder en gylden middelvej og accepterer fremfor at kæmpe for at være som alle andre, så dukker det gode ved sensitiviteten langsomt op. Husk endelig meditationen og sig 1000 vis af gange; “Jeg elsker og accepterer mig selv præcis som jeg er” – det hjælper!
    Kærlig hilsen Særligt Sensitive Charlotte med 2 sensitive piger :-)

    Svar
    • Tak Charlotte. Det er en fin affirmation, du anbefaler. Jeg bruger “tak – jeg elsker dig – undskyld – tilgiv mig”. En rest fra min flirt med kernesund familie, men jeg elsker den måde, den kommer hele vejen omkring på.

      Svar
  3. Jeg ble nysjerrig og tok denne testen:
    http://www.sensitiv.dk/test_din_sensitivitet.6

    Og jeg er særlig sensitiv!! Det visste jeg ikke. Men det meste passet – spesielt det i forhold til stress. Interessant! Nå har jeg tatt et skritt i riktig retning – jeg har byttet jobb til en jobb der jeg får mitt eget kontor. (Jeg har nå i 7 år hatt en jobb der det er åpent kontorlandskap, så jeg har delt kontor med ca 50 andre mennesker). Og jeg er avhengig av å lade batteriene HEEEELT alene (noe som ikke er lett med mann og 2 barn under 3 år..) Men da har jeg fått litt mer selvinnsikt i dag. :)

    Svar