Det kan godt være, at solen skinner, og vi lige kortvarigt kan glemme, at det faktisk er blevet september og efterår, men lige pludselig rammer det os med nedsatte temperaturer, færre solskinstimer og regn og rusk. Måske begynder du at mærke efteråret med sin velkendte træthed, uoplagthed eller måske endda små forkølelsessymptomer, eller måske trænger du slet og ret til at gøre noget godt for dig selv. I så fald kan du forkæle dig selv med denne farverige, immunforsvarsboostende juice. Det er lige så man kan mærke, hvordan den går direkte i cellerne! Eller okay, det kan man ikke, men det føles bare virkelig rart at drikke noget, der er så spækfyldt med gode sager.
Vitaminbombe, der styrker dit immunforsvar
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 80 g gulerod ca. 1 stk
- 1 rød peberfrugt
- 10 g frisk ingefær mere hvis du er hardcore
- øko-citron
- 1 tsk gurkemeje
- 2 dl vand
- isterninger
Sådan gør du
- Skræl gulerod og skær i skiver.
- Fjern kernehuset fra peberfrugten og skær kødet i tern.
- Skræl ingefær og skær den i tern.
- Hæld hele balladen i en blender og blend til en tyk juice. Enjoy!
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Kan man styrke sit immunforsvar?
Sagen er, at vi faktisk ikke ved, om det kan styrke immunforsvaret ved at hælde denne slags gode sager på maskineriet, men det skader næppe at gøre en indsats for at fylde god ting på maskineriet.
Under opskriften kan du se, hvilke gode sager denne juice indeholder.
Hvad indeholder vitaminbomben?
Gulerod indeholder beta-caroten, som i kroppen omdannes til A-vitamin, som immunforsvaret har brug for.
Peberfrugt er en C-vitaminbombe! Peberfrugter indeholder langt mere C-vitamin end citrusfrugter gør. C-vitamin spiller en stor rolle i immunforsvaret, både i forebyggelse og i afgiftningsprocesser.
Ingefær er både virus- og bakteriebekæmpende, og så indeholder den enzymer, som hjælper din fordøjelse. En sund fordøjelse er første step til et stærkt immunforsvar.
Citron giver dig også et skud C-vitamin. Desuden virker citronsaft stimulerende på mavesyren, som kan hjælpe til et større næringsoptag fra maden.
Gurkemeje har stærke anti-inflammatoriske egenskaber og understøtter også en sund fordøjelse.
Kilde: Styrk Immunforsvaret af Pernille Lund.
Hej Jane.
Jeg ved godt, dette indlæg har nogle år på sig, men jeg prøver lige alligevel.
Ændrer man ikke det glykæmiske index, når man blender/juicer grøntsager?
Der er jo kulhydrater i grøntsagerne og de bliver vel lettere optagelige, når man ændrer strukturen på fødevaren?
Jeg spørger fordi, jeg er T1-diabetiker og juice har altid været lidt no-no, pga den hurtige blodsukkerstigning, men den nyindkøbte slowjuicer trækker lidt i mig… ;-)
Jo det gør man. Al tilberedning (også hakning, snitning, opvarmning etc) betyder at kulhydraterne bliver mere tilgængelige og derved optages hurtigere i blodet. For almindelige mennesker er denne forskel oftest ubetydelig men jeg kan forestille mig at det kunne have betydning for dig som T1’er.
Så længe det primært er grøntsager og du bruger slow juicer (eller endnu bedre blender) og ikke centrifugaljuicer, der frasorterer alle fibre, vil du dog formentlig være bedre stillet.
Har du en bog hvor man kan se opskriften på juice,
Det lyder simpelthen så lækkert, jeg glæder mig vildt meget til at prøve den! Hvilken farve havde din peberfrugt, og snakker vi snack-peber eller de almindelige runde? :-)
Når der nu er skrevet “blender,” menes der nok blender…
Fun fact: hvis immunforsvaret skal vælge mellem sukker og c-vitamin, så vælger det sukker. Men immunforsvaret virker ikke på sukker. Endnu en grund til ikke at spise skidtet.
Kan dette godt lade sig gøre i en alm. blender ? Det skal ikke igennem en juicer ?
Jeg har lavet min i blender (vitamix)…,
Det kunne være jeg skulle lave mig en ordentlig spand af den juice! Efter både madforgiftning og forkølelse føler jeg at mit immunforsvar trænger til et boost!
WOW, det er lige hvad, jeg har i køleskabet hertil morgen <3
Fantastisk! :-)
Kan man lave en stor portion og have til et par dage eller bliver den kedelig?? Tænker at jeg måske ikke lige kan finde tid til det om morgenen, men den ville være super til min æg/ost/skinke omelet :-) Sidder her og nyder min æggelatte og er SÅ glad for at jeg har valgt LCHF som livstil :-)
Hejsa.
OPskirften på vitaminbombe lyder ret så interessant.
Hvis nu man ikke tåler citrusfrugter, har du så en ide til hvordan man så kan lave vitaminbomben ?
mvh
Anne Mette
Udelader?
For smagens skyld kan man tilsætte en lille smule af en velsmagende vineddike eller æblecidereddike. Der skal kun bruges lidt for eddike er mere surt og smager mere igennem en citron. Det skal bare give det syrlige pift, som man mangler, når citron udelades.
Man skal selvfølgelig og passe på, at man ikke køber en eddike med et højt indhold af kulhydrater såsom balsamico.
Måske kunne havtorn eller kiwi være et alternativ? De er begge spækket med C-vitaminer :)
Lyder lækkert….men husk at tilsætte en god olie, da A vitamin er et fedtopløseligt vitamin og ikke optages i kroppen, hvis det ikke indtages med lidt fedt :-)
Eller server den til mad. Jeg synes nogle gange olie i juice ødelægger oplevelsen lidt…
Den skal absolut prøves ;O)
Mht gurkemeje, har jeg læst mig frem til at gurkemeje skal varmes op for at curcurmins antiinflammatoriske egenskaber aktiveres. Det vil sige, at gurkemejen skal svitses på panden, koges med risene eller bages med bollerne for at have en effekt. tager jeg fejl ?
Go`dag
MVH Jeanette
Det ved jeg ingenting om…
Hej Jeanette
Du tager ikke fejl; det er rigtigt at det skal opvarmes først.
Men det lyder som en lækker og frisk drik alligevel :-)
Mente jeg også, ret relevant hvis det skal have en effekt. ;O) Men flot farve gir det i hvert fald.. !
Hvis du bruger gurkemeje i pulverform behøver den ikke opvarmning for at opnå den gode effekt – det er allerede sket i pulveriserings-processen, har jeg hørt fra en, der ofte kommer i Indien