Kender I det med, at man pludselig befinder sig i en periode med alt for meget fest og ballade? I starten er det sjovt og hyggeligt, og man tænker ved sig selv, at det jo går pissegodt med det her. Men så en dag vågner man op og er ekstra træt og ser sig i spejlet og bliver helt forskrækket over det gamle ansigt, der kigger tilbage.
December måned har været én lang fest for mig i år, og jeg har nydt det og spist og drukket og danset og hygget mig. Men et eskalerende chokolade- og vinforbrug og dertil efterfølgende manglende søvn og alt for uregelmæssige måltider, sætter sine spor i mit snart 38-årige ansigt. Så meget at jeg var nødt til at gemme mig bag min fine nye bog, da den kom retur fra tryk forleden, og jeg skulle tage det obligatoriske bog-selfie.
Og som om det ikke er nok, så ligner mit hjem også noget, hvor der er sprunget en bombe. Overalt er der gavepapir og legetøj og ting, der skal pakkes ind eller sendes retur. Og jeg orker ikke rigtig at tage mig af det og spiser derfor noget mere chokolade i håb om, at det får rodet til at forsvinde. Men så pludselig ringer en journalist fra en større dansk avis og vil gerne tale om noget med sund og sukkerfri livsstil til en januarartikel, og med munden fuld får jeg gravet noget frem fra erindringen om, hvordan det var, dengang jeg ikke spiste chokolade hver dag. Og da journalisten så lige trumfer med at sige, at de “lige sender en fotograf ud til mig”, så var det lige før, jeg fik chokoladen galt i halsen.
Nå. Men fotografen er lige gået, og jeg fik svinget mig op til at være en sundhedsperson, der laver lækker smoothie i et renskuret køkken, hvor alt rodet midlertidigt var skovlet ind på ungernes værelse. Bagefter lavede jeg en omgang æg og bacon og spiste det til smoothien, nu jeg havde lavet den.
Jeg er så vintertræt lige nu og så klar til den juleferie, som starter om 2 timer, når ungerne får fri fra skole. Så sender jeg mig selv på rekreation, så jeg kan få ladet batterierne op, inden det går løs til januar med bogudgivelse, foredrag og alt det andet!
Hej Jane
Var der noget med at du testede en lysterapi-lampe for nogle år siden? Var det noget du havde glæde af eller havde det ikke nogen effekt?
Jo, det havde jeg! Jeg ved ikke om den havde effekt. Måske havde den lidt men jeg synes, det var svært at få den brugt. I år har jeg slet ikke fundet den frem og nok er jeg vintertræt, men jeg føler mig faktisk ikke så deprimeret som andre vintre. Du kan læse om lysterapilampen HER
HUsk også at læse kommentarerne. Der er virkelig mange gode input også! :)
Kan fint sætte mig ind i det med at trænge til at få ladet batterierne op. Efter en ok omgang nattesøvn (efter en lille uge uden nok søvn) så snuppede jeg lige en eftermiddagslur på en time her til eftermiddag. Det var SÅ tiltrængt – og SÅ godt! Tror der skal slappes godt af, når jeg får juleferie i næste uge…
Rigtig glædelig jul til dig og resten af familien :-)
Hej, om jeg kender det! Og tak fordi du deler… At man godt kan være en sundhedsperson påmonteret udsving
Du ser altså meget skøn ud, selvom du er vintertræt <3
Du ønskes en vidunderlig jul og et fantastisk nytår! Vi ses den 14/1. Kram, Jonna
Hihi, jeg sidder her og griner og glæder mig over, at det ikke kun er mig! ;) Jeg lavede stort set nøjagtig samme trick, da jeg forleden havde besøg af en fotograf, som også skulle skyde billeder af mig, der lavede sund mad. Og når man så ovenikøbet har været så uforudseende at opkalde sin blog efter sit køkken, så går det jo slet ikke, at det ligner noget fra en katastrofefilm – så jeg stod kl. 7 om morgenen og skurede løs på køkkenlågerne, mens jeg gemte alle spor af chokolade og anden morskab væk :) Jeg glæder mig til at få fingrene i din bog, så jeg også har noget at gemme ansigtet bag :)
Kære Jane,
Nu har jeg været fast læser af din blog i maaaange år, men aldrig skrevet en personlig hilsen til dig.
NU må det være på tide at sige TAK fordi du er så hudløs ærlig og viser at du gudskelov heller ikke er perfekt – tak for det! Beundrer dig, din humoristiske tone på bloggen og din evne til at skrive vedkommende og meget personligt. Du er fantastisk lige netop som du er. Bliv ved med det! Ønsker dig og din familie en glædelig jul med masser af afslapning, fordybelse, familiehygge og bare lade tiden flyde. Knus Vivi
Ha ha ha – skønt og befriende indlæg :) Og stort tillykke med den nye bog
Jeg synes det er en sød selfie :-) Men yikes hvor jeg dog også ville få chokoladen i den gale hals, hvis jeg skulle fotograferes midt i den tunge vintertræthed og hjemmerod. Er dog sikker på at billederne blev helt fine. Nyd din juleferie, Jane, jeg glæder mig til du kommer frisk tilbage, jeg elsker din blog.
God jul!
Ja, det er et ledt tidspunkt for fotografering. Aviser har jo et “grynet” udtryk, så det satser jeg på at gemme mig bag ;-)
Haha! Du er skøn! God jul :-)
Har netop købt billet til dit fordrag i Herning :-) Glæder mig!
Også god jul til dig! Ses i Herning! :)
Du er skøn
Tak Bitten :)
hæ,hæ jeg fik lige en griner. Så er det ikke kun mig, der har kigget lidt for dybt i sukkerbøtten i denne tid, og er blevet “belønnet”
You are not alone ;-)
Altså bortset fra at mit liv på ingen måde indebærer fest og farver, men eksamenslæsning for fuld udblæsning, så lyder det fuldstændig som mig! Jeg har nærmest givet op og overgivet mig til chokoladen, for at komme igennem dagene. Det er jo egentlig bare en ond cirkel jeg er kommet ind i hvor mere vil have mere – men det smager såååå godt jo ;)
Men for pokker hvor er jeg træt – træt af vinter, regn, mørke, eksamenslæsning og ingen udsigt til juleferie…
Jeg tænker på det som en slags selvopholdelsesdrift, og når man ser det på den måde, er selvmedicinering med chokolade jo en selvkærlig handling ;-) Jep, det synspunkt holder!!
Kram til dig, Camilla og pøj pøj med eksamen.
Hej Jane ! Lyder fuldstændig som mit liv lige nu – både mht. til og et hjem der ligner “en bombet lokum” og mangel på skøn mad der også skal tygges lidt på ….
Ligger syg på sofaen i dag – kroppen vil lige minde mig om, at nu er det ved at være tid til omsorg…
Jeg sender dig de varmeste hilsner og ønsket om en skøn ferie – Bettina
P.s jeg synes du ser skøn ud, der bag ved bogen – husk ikke at være for hård ved dig selv.
Hvor er du sød, Bettina :)
Det er trætheden, der taler. Der er bare forskel på at gå herhjemme og se træt ud og så at se træt ud i landsdækkende dagblad. You know? ;-)