Vind Chokolade fra Simply Chocolate – weekend give-away


Her kommer en lille fredagstreat. Lidt syndige sager, som I kan få del i derude. Det er nemlig grove løjer nogle gange, hvad man får tilbudt at få tilsendt prøver af, når man blogger. Jeg takker meget ofte nej tak, men nogle gange er tilbuddet bare for fristende til, at det lader sig gøre Som f.eks. her, hvor det er den überlækre chokolade fra Simply Chocolate, der er på spil. Jeg er stor fan af Simply Chocolate, som jeg opdagede i sommer, da jeg var i Tivoli, og hele familien byttede den årlige softice ud med frugtspyd med chokolade. Ting på pind med chokolade i stedet for margarinefyld med vaniljesmag i vaffel! Det, synes jeg, var et godt bytte, og den gik heldigvis rent ind hos hele familien!

Det er Chokoladesmag.dk, der er den glade giver. De har nemlig en hel webshop, der bugner med chokolade fra Simply Chocolate. Barer, poser, rør og æsker, og jeg kan blive helt rundtosset bare ved at kigge på alle de lækre sager. De har sendt mig en kæmpe pakke med chokolade, og den vil jeg gerne dele med jer. Ja, faktisk ville I gøre mig en kæmpe tjeneste ved at hjælpe mig med at aftage nogle af disse lækkerier, inden jeg spiser dem allesammen selv.

Jeg har lavet to chokoladebunker, som I kan få fingrene i. På den måde sikrer vi os måske, at ingen får alvorlig mavepine, og at chancen for at blive begavet er større.

I pulje 1 er der fire lækre chokoladebarer, en pose gojibær med chokolade og chili og en lille æske Happiness is Temporary med otte stykker håndlavet chokolade. I pulje 2 er der en stor æske med 32 stykker nøje udvalgt chokolade.

For at få fingrene i disse lækkerier, skal du blot:

1. Efterlade en kommentar her nedenfor, hvor du fortæller mig, hvordan dit forhold til chokolade er. Selv kan jeg afsløre, at mit forhold til chokolade er præget af lige dele begær og mislykkede forsøg på afvisning.

2. Like Madbanditten på Facebook, hvis du ikke allerede har gjort det. Det gør du herude til venstre.

Vinderen vælges ved random lodtrækning og offentliggøres på onsdag d. 11. oktober. 

Og en sidste note: Chokolade fra Simply Chocolate er ikke del af en low carb livsstil, det kan jeg lige så godt sige. Men det er chokolade med en holdning til kvalitet og råvarer og ikke mindst smag. Og så smager det bare så sygt godt! Og så må man jo gå på kompromis.

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

146 kommentarer til “Vind Chokolade fra Simply Chocolate – weekend give-away”

Skriv en kommentar

  1. Mit forhold til chokolade? Hvis jeg skal være heeeeelt ærlig, så elsker jeg crappy chokolade mindst lige så højt som god kvali. Det kan jeg godt skrive her og så bliver det mellem os, ikke Jane? ;) Ej, men Marabou med Daim er da noget af det ypperste… Nej. I know. Til gengæld er det nemt at spise. Jeg kan f.eks. uden problemer køre sådan en plade ned på en aften…
    Til gengæld har jeg altid mørk chokolade i skabet og det kan jeg sagtens styre. Lige et lille nip her og der, det går fint. Hvis jeg vinder, lover jeg at rapportere tilbage, om Simply falder i “Feeding Frenzy”kategorien, eller om jeg rent faktisk kan styre mig! :D

    Svar
  2. Chokolade og jeg er en livslang kærlighed. Jeg har bare så svært ved at IKKE spise op. Og Yes, I could give up chocolate, but I´m not a quitter.
    Måske man skulle lave en blog om chokolade…Hm…
    Jeg som ellers lever et liv efter et skoleskema.

    Svar