For noget tid siden læste jeg en virkelig spændende bog. Det sötaste vi har – om socker och växanda kroppar hedder den, og den handler om, hvordan det historisk høje indtag af sukker og hvidt mel påvirker små voksende kroppe, dvs. vores børn. Bogen er skrevet af videnskabssjournalisten Ann Fernholm, og den er rent ud sagt skideuhyggelig.
Bogen starter med at beskrive en tur i ZOO. Her ser hendes børn en stor chimpanse, der tisser og herefter forsøger at drikke sit eget tis. Dyrepasseren forklarer dem, at chimpansen har diabetes, så urinen smager sødt. Chimpanser får tit diabetes, når de bliver gamle, forklarer dyrepasseren. Det skyldes, at de ikke kan tåle at spise al den søde frugt. Den frugt, de finder vildt i naturen, er ikke lige så sød, som den frugt, vi mennesker har fremavlet.
I ZOO er det forbudt for gæsterne at fodre dyrene. De bliver syge af det. Dyr, som spiser forkert, bliver tykke og syge. Det gælder alle dyr.
Ville du give din hund fredagsslik?
Dagen efter spørger Ann Fernholm sine kolleger på jobbet, hvad de ville sige, hvis de hørte om nogen, som gav deres hund en stor pose slik hver fredag. “Det er jo sygt”, svarer kollegerne. “Det kan den jo ikke tåle. Slik er ikke hundemad”. Andre spørger hun, hvad de ville tænke om nogen, som fodrede deres kanin med slik. “Absurd”, svarer kollegerne. “Det gør man jo ikke. Kaniner er skabt til at spise gulerødder og græs”.
Giver du dit barn fredagsslik? Det spørgsmål virker helt anderledes. Når jeg svarer nej, bliver jeg ofte mødt med holdninger om, at det er synd for mine børn. For fredagsslik er jo hyggeligt, får jeg at vide, og mine børn spås en trist fremtid med både spiseforstyrrelser og et forkvaklet forhold til mad, fordi de skal vokse op med en mor som mig.
Danskerne er snart verdensmestre i slikindtag
Danskerne har en trist rekord. I slikspisning. Vi har nemlig overhalet svenskerne, og hvis trenden fortsætter, overhaler vi også finnerne i slikspisning. Danskerne spiser nu mere end 8 kg slik om året. Det er over dobbelt så meget som gennemsnittet i Europa. Der peges på mange årsager til det, og den danske “hygge-mentalitet” er en af dem. Når vi skal hygge, skal slikskålen på bordet. Ellers er det ikke rigtig hygge.
Danske børn ‘hygger’ for meget
I går bragte DR en artikel, som handlede om danske børn og deres weekend-vaner. Et nyt dansk studie, som har gennemgået mere end 2000 blodprøver fra 800 børn i danske tredje og fjerde klasser, har nemlig vist, at børnene havde et væsentligt højere indhold af farligt fedt og insulin i blodet, når de mødte i skole om mandagen end i resten af ugens hverdage. Simpelthen pga. en weekend tilbragt med for mange søde sager og for lidt bevægelse. Farligt fedt og insulin i årene er markører for livsstilssygdomme som diabetes, kolesterolproblemer etc. Hvis voksne får målt de samme markører, forklarer lægen os, at vi er i risikozonen for at få hjertekarsygdomme.
Det er skræmmende, synes jeg. Og selvom der peges på, at ingen ved, hvad det betyder for børnene på sigt, er det i min optik usandsynligt, at det skulle vise sig at være helt uden betydning. Livsstilssygdomme opstår jo ikke af sig selv men som følge af en livsstil, som kroppen ikke kan følge med på. Og det gør næppe noget bedre, at grundstenen til livsstilssygdommene er lagt allerede i barndommen.
For meget af det gode
Og hør nu, det her skyldes jo ikke 10 små stykker slik i skålen fredag aften til Disneysjov. Det her skyldes, at der samlet set ryger for meget sødt ind. For fredagsslik er jo bare en ting, men hvad nu hvis man hertil lægger saftevand, juice og sodavand, franskbrød eller hjemmebagte boller med syltetøj til morgenmad lørdag morgen, hyggekage om eftermiddagen, for det er jo lørdag og så lidt hygge i skålen igen om aftenen, når familien samles om Danmark har Talent. Og gentag så det hele søndag. Måske med undtagelse af slikskålen om aftenen. Man får ikke høje niveauer af insulin eller farligt fedt i blodet af at spise lidt slik en gang imellem. Det gør man af at spise for meget af det for ofte.
Ved du, hvad der sker i kroppen, når man spiser sukker? Ellers kan du læse om det HER
Det betyder heldigvis heller ikke at modpolen til at hygge sig med søde sager er, at vi fremover skal samles rundt om et fad med grøntsagsstænger, når vi skal hygge os. Altså, det kan vi selvfølgelig godt, men det behøver ikke være sådan. Det handler om at tænke mængden og hyppigheden ind i de søde vaner. Og der er jo heldigvis masser af gode og nemme måder at lave sundere lækkerier. Se fx her:
10 GODE FORSLAG TIL SUNDERE FREDAGSGUF
Forældre undervurderer børns sukkerindtag
Mange forældre ved ikke, hvor meget sukker deres børn får indenbords i løbet af en uge, viser en ældre undersøgelse fra DTU. Det gælder også mig. For bare fordi jeg ikke giver min børn fredagsslik (eller slik på noget andet tidspunkt), betyder det langt fra, at mine børn aldrig får sukker. Ork, de får masser af sukker! Langt mere end jeg egentlig synes er rimeligt!
Flere gange om ugen er der noget, der skal fejres. En har måske fødselsdag og deler ud, og en anden dag er der en, der skal flytte eller en, der har fået en lillebror, og så deles der ud igen. En anden dag er der sukkersødet yoghurt til eftermiddagsmad på fritten, eller der fejres fællesfødselsdag, eller måske synes skolen, at det er tid til at fejre et eller andet med at give en sodavand.
Om eftermiddagen er der legeaftale, og der hygges med franskbrødsmadder og saftevand, og til fodbold er der også en, der har fødselsdag, så der deles flødeboller ud. I weekenden er der børnefødselsdag, eller også er det fastelavn, påske, jul og alle de andre højtider, som også skal fejres i en eller anden forstand.
Hver for sig udgør de her ting jo intet problem, men lagt oven i hinanden, bliver mængden hurtigt stor. Også for børn, der ikke får sukker derhjemme. Sukker er hverken giftigt eller farligt. Det er mængden af det, der udgør problemet.
Læs flere artikler om sukker og sukkertrang her.
En sidste bemærkning
Jeg ved godt, at børn og sukker er et ekstremt følsomt emne. Det er jo vores børn, det handler om for pokker. Jeg vil derfor gerne opfordre til, at debatten holder en sober tone. Vi behøver ikke være enige, men vi skal stadig tale pænt til hinanden.
Ann Fernholm har tidligere skrevet den anden meget uhyggelige bog Et sötare blod – om hälsoeffektterna av et sekel med socker, som stiller skarpt på vores fedtfattige kostråd og ser på, hvordan det store indtag af sukker og hurtige kulhydrater har påvirket vores kroppe og vores helbredstilstand. Begge bøger er meget, meget anbefalelsesværdige. Du kan også læse med på Ann Fernholms blog lige HER.
Jeg har ikke selv børn, men den med hunden gjorde faktisk virkelig også indtryk på mig. Den tror jeg kommer til at sidde i baghovedet fremover (selvom jeg ikke kan lide hunde haha..)
Jeg tænker på, om dine børn så aldrig efterspørger det hjemme, når de er vant til at få det mange andre steder?
Selvom jeg ikke ligefrem står og skal være mor foreløbig, så tænker jeg, at udfordringen som forældre altid er, at man ikke fremstå så “radikal”, at børnene går fuldstændig i den modsatte retning og ender med at leve af rød sodavand og pomfritter, fordi de aldrig har fået lov derhjemme.
Jeg har selv i min barndom oplevet børn, som ikke har måtte spise slik derhjemme, og når de så var ude, så kunne de slet ikke håndtere en stor slikskål og spiste som var det deres sidste dag. Det er en svær balancegang, for når jeg engang sætter børn i verdenen, så vil jeg forsøge at holde dem sukkerfrie så længe, som det overhovedet er muligt. Men jeg vil heller ikke have, at de ender med at få et forkert forhold til slik.
Hej Simone
Nej, mine børn beder faktisk ikke om slik herhjemme. Men de får jo “lækkerier” (mørk chokolade, lakridsmandler, frugt med vaniljeflødeskum etc.) så det er jo ikke gulerødder det hele. Og det er heller ikke sådan at jeg marcherer rundt og bekendtgør i tide og utide at vi i hvert fald IKKE spiser sukker. Det er faktisk ikke noget, vi taler om, det er bare sådan det er. Jeg spiser ikke slik eller drikker saftevand eller sodavand, og det virker helt fjollet på mig, at jeg specifikt skulle gå ned og købe den slags for at give det til mine børn.
Jeg forventer helt sikkert, at de ligesom alle andre unge mennesker kommer til at have en periode senere, hvor de fylder sig med med slik og junk. Det tror jeg hører med. Mine børn går ikke mere amok i slikskålene, når de er ude, end andre børn gør, men jeg oplever forskel på, hvor meget de er tiltrukket af slik og søde sager. Den ene mere end den anden. Jeg tror bare, at børn er forskellige på det punkt.
Hej Jane.
I kølvandet på din tankevækkende blog, kunne du så lave nogle lækre, nemme alternativer til fredags slik, så man, som almindeligt-spisende, kunne prøve sig frem, og måske, på sigt, blive lchfer
:)
Jeg har jo hundredevis af opskrifter på sundere lækkerier her på bloggen. I indlægget her henviser jeg fx til denne:
https://www.madbanditten.dk/10-forslag-til-sundere-disney-guf/
Men du kan også gå på opdagelse i arkiverne. Start fx her: https://www.madbanditten.dk/opskrifter/laekkerier/
Hej Jane
Sikke en tankevækkende overskrift – ja også resten af dit skriv. Findes den bog på dansk? Jeg er simpelthen vildt dårlig til at tyde såvel det talte som det skrevne sprog fra vores nordiske venner.
For et par uger siden, sad jeg og snakkede LCHF med en veninde. Hun fortalte om et program de havde set derhjemme som handlede om sukker (et eller andet amerikansk program).
Hun fortalte at de, i programmet, havde konkluderet at vores “trang” til sukker liver dannet i børneårene. Dette gav rigtig god mening for hende, for hendes forældre har udelukkende givet hende frugt og andre “kedelige” sager mens hendes kæreste er vokset op med e-numre og sukker i vildskab.
Det der så er mest skræmmende er at mens hun sagtens kan spise et eller to stykker slik fra en pose, og lade resten være – så kører han hele posen ind i ekspresfart og uden at stoppe.
Dette fik mig til at tænke over, at jeg også er opvokset med noget så latterligt som appelsiner med sukker på, frugtyoghurt med sukker på og kærnemælksvælling fyldt med både sukker og rosiner. Og jeg kan virkelig heller ikke finde stopknappen hvis jeg først har sukker inden for rækkevidde …
Endnu en gang tusind tak for en fantastisk blog. God solskinsdag til dig og familien Jane.
Mette
Jeg tror desværre ikke bogen findes på dansk. Måske findes hendes første bog på engelsk. Jeg ved det faktisk ikke.
Jeg tror, der er mange ting, der afgør om man bliver sukkergris eller ej. Jeg er jo vokset op som dig og har tidligere haft store problemer med sukker. I dag kan jeg godt spise et par stykker og lade resten være men det er fordi min grundkost er god, mættende og fed. Men mine tvillinger fx, som jo begge er vokset op med mig, har hel forskellig interesse for de søde sager. Min søn siger ofte nej tak, hvorimod min datter elsker det…