Vildsvinebøffer med bearnaisecreme


I aften fik vi vildsvinebøffer. Vildsvinet var hakket og blev rørt med et fed hvidløg, et æg og salt og peber og stegt på panden som hakkebøffer. Jeg var dog ikke så pokkers sulten, for jeg havde hygget mig med de lækre vaniljecookies om eftermiddagen. Men en lille tallerken kunne jeg da presse ned.

Jeg tror aldrig tidligere, jeg har fået hakket vildsvinekød. Jeg har spist det på andre måder nogle gange men vist aldrig som vildsvinebøffer. Men det smagte glimrende. Det havde en lidt kraftigere kødsmag, end vi er vant til fra okse, men alle, inkl. børnene, syntes, at det var helt fint. Drengen var godt nok lidt skuffet, da han så tallerkenen, for han mente, jeg havde sagt, at vi skulle have pingvin. Det må blive næste gang.

Men en anden lækker ting var bearnaisecremen. Jeg fik jo aldrig kastet mig ud i den hjemmelavede bearnaisesauce, men så var det, at jeg så denne opskrift ovre på bloggen Smagssag. Og så blev jeg inspireret til at lave en bearnaisecreme.

Min bestod af mayo (Hellmann’s), tørrede skalotteløg (af dovenskab), lidt sennep, et drys oregano og lidt bearnaiseessens. Og det var altså godt! Lidt som kold bearnaisesauce.

Jeg lavede heldigvis et lille glas, så der er til frokosten i morgen, som kommer til at bestå af lige godt det samme som aftensmaden i dag.

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

En kommentar til “Vildsvinebøffer med bearnaisecreme”

Skriv en kommentar