Flere af jer har været så søde at skrive til mig den sidste uges tid for at fortælle mig, at man på Saxo.com havde sat min nye bog i forsalg. Og derved afsløret den titel, som vi har lavet tovtrækkeri om i månedsvis. Jeg ville jo rigtig gerne selv breake titlen, men jeg har ventet på, at vi fik en forside på plads. Og det har vi nu. Altså næsten. For der arbejdes lidt på den endnu, men jeg synes, den er klar nok til, at jeg gerne vil vise jer et lille preview.
Så her er den! Selvom denne bog er mit barn nr. 2, er det lidt et anderledes barn nr. 2. Bogen her er nemlig en slags “storebror” til den første bog. Hvor vi i den første bog skulle introducere en helt ny livsstil (altså ny for danskerne, forstås) og gøre det ufarligt og hverdagsagtigt, kommer vi i bogen her et spadestik dybere ned. Det er selvfølgelig stadig ufarligt og hverdagsagtigt, men vi tager bare skridtet lidt længere.
I SPIS DIG MÆT & GLAD var fokus meget på, at man skulle prøve sig frem og finde en vej, der fungerer. Det mener jeg stadig, man skal, men jeg ved, at flere af jer har savnet nogle mere konkrete råd til, hvordan man kan sammensætte sin kost, fordi det ER grænseoverskridende pludselig at skulle spise det forjættede fedt. Hvor meget er for meget og for lidt er for lidt? Og hvis man i årevis har ignoreret kroppens signaler, kan det være svært at være efterladt med et råd om “at mærke efter”. Bogen her indeholder derfor en god, praktisk og konkret guide til at komme godt i gang med (striks) LCHF og få etableret nogle gode (fedt)vaner fra start.
Men den tager også turen videre og kigger på, hvor man kan sætte ind, hvis man gerne vil gå ned i vægt. Både for den, der er ny på LCHF og for den, der har spist LCHF i længere tid. Og her bliver det lidt holistisk, og vi kommer omkring både hormoner og stress.
Nå, det blev lige en lang snak. Se også denne beskrivelse, hvor jeg har uddybet lidt, hvad bogen indeholder.
Jeg overvejer at købe et parti af bogen og sælge signerede eksemplarer. Ikke ligesom sidst med hele det der PostDanmark-debâcle, men måske mere i form af en slags åben reception, hvor man kan møde op, købe en bog og drikke et glas bobler med forfatteren. Men mere om det senere…
Sidste fotodag
I dag er sidste fotodag i denne omgang. Vi er ved at være igennem alle opskrifterne, og jeg er glad og lettet over, at de næsten allesammen har fungeret ude i fotostudiet. Alle opskrifter er jo testet 1-2 gange hjemme hos mig og derefter en tredje gang i fotostudiet. På den måde sikrer vi os, at opskrifterne passer, at rækkefølgen giver mening, og at alle steps er forklaret. Det er et kæmpe arbejde og derfor virkelig dejligt, når det lykkes! Til sidst kan du få et lille glimt af vores arbejde de sidste to uger.
Hvor er det altsaa surt at din bog foerst kommer ud sidst I jan naar jeg er taget tilbage til usa. Jeg kun lige startet paa alt det her men det gaar stille og roligt fremad med at afproeve mange af opskrifterne og finde ud af hvad jeg kan lide og ikke. Tak for en rigtig god blog
Så må du få fingrene i den iBook, jeg forventer vi laver :-)
Det bedste ved lchf er mit humør er blevet så godt… Kiloene rasler af og jeg er ikke sulten…
Dén glæder jeg mig til at se Jane. Og jeg smiler stort ved tanken om, at du også har en holistisk del med. I LOVE IT <3
Hvornår udkommer den?
Jeg glæder mig så meget til at få fingerne i din nye bog :D!
Tror bestemt den ryger på ønskelisten, nu hvor det jo “snart” er jul.
Kære Jane, mange gange tillykke med din nye bog! Kender du noget til lchf og lavt stofskifte? Jeg vejer 12 kg for meget og lider meget af træthed pga. mit stofskifte (jeg træner dog 2 gange om ugen). Jeg håber, at lchf kunne være vejen til både at tabe noget af overvægten, men også mere energi, sådan at jeg ikke er helt udbrændt hver eftermiddag efter arbejde.
Jeg hører ind imellem fra folk, som har oplevet bedring ift. stofskiftet men det er ikke et emne, jeg er dykket særligt ned i…
Hej Jane,
Du giver den godt nok gas! Fedt fedt.
Den første bog havde nogle fede opskrifter, dog kunne jeg godt tænke mig en LCHF, som hjælper med træningen. Jeg er jo et stk. tynd asparges og taber mig alt for meget uden CARBS :D
PS: smid en fb besked skal lige høre dig om noget
Mvh
Sebastian Springer
I min nye bog er der faktisk et kapitel om, hvordan man kan tilpasse sin LCHF-kost til sin træning. Men det handler mere om præstation end om vægt, må jeg indrømme…
Hej Sebastian. Hvis du ikke har problemer med at læse svensk, er Jonas Bergqvist måske et bud på en god forfatter, der arbejder med emnet..
http://www.adlibris.com/se/bok/lchf-traning-battre-traningsresultat-med-lagkolhydratkost-9789173630443
Henvisningen er til svenske adlibris, men du kan måske finde den i en dansk boghandel?
vh
Stella
Kæmpe tillykke med, at I nu er så langt – det må være SÅ stort! Jeg glæder mig allerede vildt meget til, at den nye bog kommer – den ser noget så fantastisk ud (og lyder endnu mere fantastisk!)
Og hvis den allerede er i forsalg. kan man jo godt ønske sig den i julegave ;)
Stort tillykke med din bog og titlen:) glæder mig SÅ meget til den udkommer. Har jo haft stor glæde af den første, så har store forventninger til nr. 2:)
Vh christina nielsen
Årh men søde Jane, hvor ER den fin!! Og du kan tro, jeg glæder mig til at købe og læse den :)
Smuk forsiden, virkelig :)
Jeg glæder mig! : ) Der gik mange måneder før jeg begyndte at tabe mig med lchf, men nu er badevægten lagt væk og jeg prøver at sove om natten… aner faktisk ikke hvad jeg vejer længere, men ved at min krop bliver pænere og pænere og føles behagelig at bo i : ) og der ER røget nogle centimeter nu! Jeg har det bare så godt : )
Flotte, lækre billeder. Nøj, hvor jeg glæder mig!
Hvor er det bare fedt du kommer med en ny bog. Jeg er helt vild med den gamle så det kunne ikke være bedre og det ser rigtigt lækkert ud.
Tillykke med barn nummer to , der nu har fået ansigt på- super fed ide med bobler og bogkøb – hvad tid er det.??? Jeg kommer ihvertfald :D
Hvis jeg går videre med idéen, bliver det på udgivelsesdatoen d. 30/1. Tidspunkt? Hele dagen, tror jeg…. :-) Kunne være så hyggeligt at hilse på!
Kan man få en signeret e-bog? :-)
Ha ha, good one! :-)
Mums :) Jeg glæder mig til den 30. januar – og til dit afsnit i bogen om LCHF og træning :D
Arhmen, hvor er den også bare SMUK! Virkelig smuk! Præcis som den første bog :-)
Jeg glæder mig helt åndssvagt, til bogen skal stå på min hylde i køkkenet og stråle og se smuk ud sammen med din første bog.
Håber du i GOD tid giver besked om reception, for der er ikke noget jeg hellere vil, end at drikke bobler med dig og få din krusedulle i bogen <3
Hvor ser det godt ud -glæder mig meget til næste bog! Du skriver at opskrifter er testet hjemme hos dig selv 1-2 gange. Hvad med at få dem testet af andre? Jeg gjorde mig en lidt dårlig erfaring med din “ægge-kaffe-latte” fra 1. bog -det blev til ulækkert æggesuppe med splittede æg, fordi æg og varme ikke passer sammen. Kan være at væskerne er knap så varme, når du laver det derhjemme, men det står der ikke noget om i opskriften (og jeg kan godt li’ min kaffe varm). En opskriftsfejl, der kunne være undgået, hvis opskriften havde været testen af en anden end dig selv, tror jeg. Og jeg melder mig gerne til at teste nye opskrifter -hvis du tager forslaget op :-)
De er testet af andre end mig ;) Jeg bruger kogende vand til æg-latten. Den skal dog blendes øjeblikkeligt….
Æææææææælsker æg latter. Har aldrig haft de problemer du skriver om. Lidt gode fif til en VARM latte (jeg drikker min i toget så det er vigtigt den er godt varm for lunken æg-latte er ikke mig);
Æg ud af køleskabet i god tid.
Når vandet er kogt bliver ægget lige overhældt i maks 4 sek (jeg bruger hjemmedyrkede æg, så bilder mig ind at det er smart lige at koge af+ægget bliver varmere)
Den der lille snaskesnor der tit er i æg (jeg har fået forklaring på hvad det er, men den springer vi så lige over). Den piller jeg væk, forbi den er ikke så lækker at få i bundsjatten.
Ellers bland alt sammen og blend godt. Jeg bruger som regel ingen krydderier da jeg godt kan lide den rene latte smag. Trænger jeg til lidt variation så bliver det med lidt lakridspulver
Hej Jane.
Jeg så din nye flotte forside i onsdags i Middelfart. Den ser præcis lige så flot og lovende ud som første bog. Jeg glæder mig rigtig meget til at få bogen hjem.
Og tusind tak for et rigtig godt foredrag. Du var rigtig god! Fine slides, gode pointer og så udstrålede du bare sundhed og velvære.
God arbejdslyst og god weekend når du når dertil.
Superfin forside – glæder mig til at studere og afprøve. Stort tillykke