Vikingegryde


Sådan en god vikingegryde er jo fantastisk aftensmad, når der skal gryderet på bordet.

Det klare frostvejr i dag gjorde, at jeg fik lyst til en god, gammeldags gryderet, og jeg kastede mig derfor over vikingegryde. Jeg ved ikke, hvad der er i en “rigtig” vikingegryde, men noget med svinekød og en god sovs. Min vikingegryde indeholder grøntsager, svinekød, bacon og en dejlig cremet sovs med smag fra karry og paprika, og den smager ganske forrygende.

Vikingegryde - opskrift på lækker og billig gryderet, som hele familien vil kunne lide.

Vikingegryde

4,50 fra 2 stemmer
Føj til favoritter Føj til favoritter Print Pin
4
|
30 minutter

Ingredienser

Forslag til tilbehør

Sådan gør du

  • Hak eller snit løg, hvidløg, champignon og porrer fint. Jeg hakkede faktisk svampene også. Vega er ikke helt tosset med champignons konsistens, men når de er hakkede, bemærker hun dem ikke.
  • Opvarm smør eller kokosolie i en gryde og steg de hakkede løg, hvidløg, champignon og porre sammen med karry og paprika. Lad det stege i ca. 5 minutter.
  • Brun svinekød og bacon ned oveni blandingen. Lad det stege sammen i yderligere 5 minutter.
  • Tilsæt tomatpuré og fløde, rør rundt og lad det simre i måske 10 minutter.
  • Når du er ved at være klar, rører du cremefraiche ud i sovsen og smager til med salt og peber.
  • Server med blomkålsris eller almindelige ris (eller prøv at blande de to halvt af hvert, hvis familien ikke helt køber idéen om blomkålsrisene.) Når sovsen er god, går det normalt meget nemmere.

Noter

Server med blomkålsris eller almindelige ris (eller prøv at blande de to halvt af hvert, hvis familien ikke helt køber idéen om blomkålsrisene.) Når sovsen er god, går det normalt meget nemmere.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Energiberegning

PR. PORTION
Kcal 583
Kulhydrat 9g
Protein 32g
Fedt 45g

Jeg har jo en masse mennesker på kursus i øjeblikket (Kickstart) og de har snart sort bælte i at spise Keto. Jeg tænkte derfor, at jeg da godt lige kunne vise mig som den gode rollemodel og være lidt striksere, end jeg plejer.

Jeg har haft for meget om ørerne for længe, og det betyder altid for mig, at mine måltider skrider og bliver uregelmæssige og hovsa-agtige. Det skader vist ikke at få rettet lidt op på det.

Og så er det altid rart at spise noget mad, der hedder noget. Så når ungerne kommer og spørger: Hvad skal vi have at spise, mor? Så i stedet for at jeg mumler, at vi skal have noget med grøntsager, kød og sovs, så kan jeg højt og klart sige. Vikingegryde!

Og de ved da ikke, hvad en vikingegryde er, men de bliver helt trygge ved, at det åbenbart er en kendt ret. Andre, der oplever at ungerne opfatter det sådan?

Vikinge-diæt – det nye paleo?

For noget tid siden var jeg sammen med en fremtidsforsker, der sagde, at vikinge-diæt ville blive det nye store. Spis som en viking! Jamen man kan da lige se for sig, hvordan det kommer til at slå paleo på de her kanter. Og derfor altså også nu en lækker opskrift på vikingegryde. Har du prøvet den?

Hvis du gerne vil se flere af mine gryderetter, kan du finde dem alle de gode gryder her.

Vikingegryde - opskrift på lækker og billig gryderet, som hele familien vil kunne lide.

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

99 kommentarer til “Vikingegryde”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Kan jeg bruge mælk i stedet for cremfraice vi har nærmest aldrig cremfraice i huset men har alt andet så vil prøve den i aften

    Svar
    • Mjaah, men det vil ikke give samme resultat ift. konsistens og afrunding af smagen men jeg tror, du stadig vil få en lækker og velsmagende gryderet alligevel.

      Svar
  2. Hej

    Jeg ville hører om jeg godt kunne lave retten på forhånd også bare lade den simre i 1 time eller 2 inden jeg putter cremefraichen i?

    Svar
    • Jeg tror du så skal bruge noget svinekød med højere fedtindhold. Ellers tror jeg det bliver tørt. Men ellers ja, simre og så cremefraichen i til sidst👍🏼

      Svar
  3. 4 stars
    Rigtig lækker gryderet. Jeg lavede den næsten præcis efter din opskrift, dog havde jeg kun 18 procent creme fraiche i huset. Efter ni måneder med keto (og minus 30 kg fedt) måtte jeg spørge min bedre halvdel, om jeg havde kommet for meget salt i retten. Men hun mente at den var helt fantastisk velsmagende. Jeg selv kom lidt ekstra salt og peber på min del.

    Svar
  4. Hej Jane,

    Når jeg indtaster denne opskrift på madlog.dk, så ender jeg med 117 g protein for hele retten, og ikke i nærheden af 93.6 g per portion. Taster jeg forkert eller gør du? :-D

    Mvh
    Thomas

    Svar
    • Haha shit mand! Jeg tror, der var røget et ekstra nul på en af kødmængderne :)
      Jeg har straks regnet den om, Det virker noget mere rimeligt nu, ikke? :)

      Svar
  5. Hej Jane,

    super, opskrift!!

    Vil du være flink, at skrive at ingredienserne på under “indkøbslisten”? :)
    Jeg har før handlet ind og fundet ud af, at der manglede noget under “indkøbslisten:)

    Her er det blomkål som står til sidst i opskriften..

    Mvh
    Ken

    Svar
    • Ah du tænker forslagene til tilbehør? Ja, det kunne da egentlig stå lige så fint længere oppe, så det ikke kommer som en overraskelse.

      Svar
  6. Hej Jane !
    Jeg står og vil lave den her gryde. Jeg ligger inde med en cremefraiche 18 %. Kan det gå? Eller vil det have for stor indflydelse på smagen/resultatet?

    Svar