Vietnamesiske forårsruller (for dummies)


Alle madbloggere med respekt for sig selv har lavet vietnamesiske forårsruller. Jeg har surfet rundt på alle de lækre blogs og kigget misundeligt på deres smukke mad. Se selv her og her og her.

Og jeg elsker som bekendt vietnamesiske forårsruller og tager gladeligt på LêLê på Vesterbrogade og LêLê Streetkitchen for at spise de lækre ruller. Og jo, selvfølgelig har jeg prøvet at lave dem selv, men jeg ved simpelthen ikke, hvad det er, jeg gør galt, for mine forsøg ender altid med, at rispapiret krøller sig sammen og mig, der til sidst bliver rødglødende af raseri og smider hele portionen i skraldespanden i vrede og bestiller take-out.

Indtil i går…! Hvor det lykkedes mig at fremstille disse fine ruller.

Vietnamesiske forårsruller (for dummies)

Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
20 minutter

Ingredienser

Marinade

Dyppelse

  • Hoisinsauce
  • Peanuts hakket

Sådan gør du

  • Bland marinaden og vend kyllingebrysterne heri. Lad dem trække en times tid.
  • Snit grøntsagerne fx gulerødder, forårsløg, rød peber og agurk (minus det våde i midten).
  • Kom rispapiret i koldt vand i 20 sek.
  • Rul rispapiret med ønsket fyld og kylling skåret i skiver.

Noter

Pandekager af rispapir er jo heller ikke en naturlig del af en kornfri kost, men det må man tage med, hvis man elsker dem så højt, som jeg gør. Måske sidder du også tilbage og tænker, at det da var en lige vel fedtfattig middag. Og det har du ret i. Men vi er heller ikke færdige endnu. For sammen med forårsrullerne fik vi en dejlig, stærk thaisuppe med god, fed kokosmælk. Og den skal jeg nok vende tilbage til.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Arh, men hvor glad var jeg lige?! Det hjalp naturligvis lidt på sagerne, at ungerne var sendt i sommerhus med farmor og farfar, og jeg derfor kunne lave mad i ro og mag og uden at skulle svare på tusind spørgsmål samtidigt. Nå ja, og så havde jeg også drukket et glas perlende rosé og havde fået en afslappende, lidt laissez-faire-agtig følelse i kroppen. Også et godt udgangspunkt.

Tirsdagsbobler er vi flere, der er enige om, er det nye sort! Og så er det så hyggeligt at stå og nippe lidt, imens man snitter alle de grøntsager.

Uhm. Grøntsager er bare så pæne..

Udover grøntsager havde jeg stegt et par kyllingebryster, som forinden havde ligget en times tid i en marinade.

Og så skulle jeg bruge en røvfuld krydderurter, og det havde jeg ikke lige fået taget højde for, så jeg havde ikke nær nok. Men jeg strippede min mynte og min koriander og hakkede dem groft. Lidt sød thai-basilikum ville også have klædt rullerne, men så forberedt var jeg ikke lige.

Og så skulle der rulles! Min barndomsveninde, som bor i Tyskland, og som er begavet med både et krea- og et madlavningsgen udover det sædvanlige havde tippet mig om, at rispapiret skal i koldt vand i 20 sek. Eller det var i hvert fald sådan, jeg huskede det. Vendepunket for mig var, at papiret skulle i koldt vand. Jeg brugte et tærtefad og tog så et papir af gangen og havde det i vandet, indtil jeg synes, konsistensen var rulbar. Herefter røg rispapiret over på et viskestykke, og herfra kunne jeg i ro og mag putte fyld på! Jamen, det var jo simpelthen så nemt!

Jeg blev helt glad!

Som dyppelse fik vi hoisinsauce med lidt knuste peanuts på toppen. Hoisinsauce er jo fyldt med sukker – måske derfor det smager så godt – så her skal man være lidt varsom med mængderne, hvis man er sukkerfølsom som jeg.

Er du over 40 og driller vægten?

Så er du ikke alene – kroppen forandrer sig i de år og det kan være enormt forvirrende.

Jeg hjælper dig her (gratis)

Trænger til en frisk start?

Få styr på måltiderne og portionsstørrelserne med mine madplaner. Du slipper for dyr takeout og hovsa-måltider og sparer tid, penge og kalorier.

Se alle kostplaner og madplaner her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

15 kommentarer til “Vietnamesiske forårsruller (for dummies)”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Mums!
    Jeg har lige et lidt dumt sprøgsmål.
    Hvordan steger du kyllinge brysterne ? Marinerer du først og steger på pande, og skærer til sidst eller ?

    Svar
  2. Jeg har lige lavet disse med And, grønkål gnubbet med olivenolie, appelsin filet, gulerod og bladselleri. Jeg kan godt se det var krydderurterne jeg manglede. MEN mit råd er at lave hjemmelavet peanutbutter sovs. Som jeg putter indeni. Kokosmælk kogt med rød karrypasta 5 min., tilsæt brun farin, fiske sovs, lime og chunky peanutbutter.

    Svar
  3. på den anden side, spiser man ikke så store mængder af rispapiret, fordi man fylder alt muligt lækkert i :-), så i forhold til LCHF vil jeg ikke være så forskrækket.

    Jeg fik iøvrigt endelig introduceret gemalen for dem i går – det gik rent ind :-)

    Svar
  4. Hej Jane
    Jeg håber det er i orden at jeg linker til din fantastisk blog og dette indlæg, jeg syntes det var ret sjovt skrevet at alle bloggere med respekt for sig selv laver rispapirsruller :) Og du har ret, selvom det er mange år siden laver jeg det stadig og har i går delt en opskrift på min nyopstartede blog :)

    Venlig hilsen Anne

    Svar
  5. I stedet for Hoisin sauce, dypper jeg i en blanding af sesamolie, olivenolie og tamari. Når man lige finder balancen i dressingen, er den fantastisk til grøntsagsdyppelse.

    Svar
  6. Som vietnameser kan jeg slet ikke identificere mig med at det kam være så svært, hehe. Vi plejer at koge noget vand og lade det stå lidt, så det ikke er brændende. Hvorefter rispapiret skal dyppes i, så det hele lige bliver vådt. Tager max 5 sek :)

    Svar
  7. Ih, dejligt at rispapirtippet var en succes ;o)
    De ser mums ud!! Har heller ikke endnu præsteret at få dem lavet hvor jeg havde alle de dejlige urter der egentlig skal til for at få den der gode asiatiske smag. Skal simpelthen i min asiatiske købmand snart og købe sød basilikum og så skal jeg lave lækre autentiske vietnamesiske forårsruller. Aaarh, kommer dog nok ikke til at putte griseører i, som de gør derovre, men close enough :-)

    Svar
    • Det kræver jo også kæmpe mængder urter! Da vi spiste på LêLê forleden, tror jeg, vi fik mynte nok til et helt årsforbrug i vores retter alene. Godt nok gror mynte som ukrudt, men de må jo have en hel mynteplantage om bagved!

      Svar
  8. Orv hvor ser de lækre ud! Hver gang jeg ser nogen blogge om dem, har jeg lyst til at rende ud i køkkenet og lave dem – det er så nemt og lækkert!

    Kudos til at det endelig lykkedes dig, tirsdagsbobler er både det nye sort OG er med til at skabe rispapirs-zen, så kan man ikke ønske sig mere ;)

    – Maj :D

    Svar