Videnskabelige studier om LCHF


Der findes masser af videnskabelige studier, der har undersøgt sammenhængen mellem LCHF, Low Carb eller Keto og en række sygdomme og lidelser såsom overvægt/fedme, blodsukkerregulering, kolesterol, etc.

Studierne viser at det er en både sikker og effektiv metode til at regulere vægt, blodsukker og en række andre helbredsmarkører.

Dr. Sarah Hallberg har lavet en liste med videnskabelige studier om LCHF, low carb og keto, som kan give et hurtigt overblik over de studier, der er lavet.

Studierne strækker sig over 18 år, 76 publikationer, involverer +6,700 mennesker, indeholder 32 studier af over 6 måneders varighed og 6 studier, der strækker sig over to år eller længere.

Du kan se den her:

Low Carb Diet Studies

NB: Listen opdateres, når nye studier kommer til, så gem linket og ikke dokumentet.

Og læs en kort gennemgang af de seneste 2017-studier her: 2017 Low Carb studies

Husk helheden

Det kan være svært at danne sig overblik over den videnskabelige litteratur, og det er vigtigt at forstå, at ét studie aldrig kan stå alene, når vi skal konkludere noget om noget. I stedet er det vigtigt at se på helheden.

Ernæringsvidenskab er en disciplin, der er svær at lave, da det kræver mange mennesker, stor kontrol og en lang periode for at kunne konkludere noget endeligt. Men det er nu engang det grundvilkår, vi har at arbejde med.

Observationsstudier

Mange ernæringsvidenskabelige studier er derfor observationstudier, hvor man har bedt folk udfylde et spørgeskema om, hvad de har spist i en given periode. Ved at følge dem i en årrække, prøver man så at påvise en potentiel sammenhæng mellem indtag af forskellige typer mad/sammensætning af mad og sygdomme.

Studier af denne art har sin svaghed i, at de færreste kan huske, hvor mange æg, hvor meget fedt, hvor meget kød etc. de har spist i de seneste 6 mdr. De fleste af os har svært nok ved at huske, hvad vi spiste i går. Samtidig ved vi, at folk ofte underrapporterer, især mængden af usund mad og drikkevarer.

Samtidig kan det være svært at rense studierne for såkaldte “confounders”. Confounders er andre faktorer, der også kan påvirke resultatet. Det kunne fx være at de, som spiser meget rødt kød, spiser deres kød omsluttet af en hvid burgerbolle og skyller det ned med cola og pomfritter. Det kan også være, at de som spiser mere rødt kød, ryger mere, bevæger sig mindre og derfor oftere er overvægtige.

Det kan derfor være svært at isolere deres kommende hjertekarsygdom eller cancer til det røde kød alene.

Selvom observationsstudier ikke kan fortælle os noget om den direkte årsagssammenhæng, er de nogle gange det bedste, vi har. Og jo større de er, dvs. jo flere mennesker, de måler på og jo længere tidsperiode, des mere kan de give en indikation.

To af de største observationsstudier, der er lavet på kost, er Women’s Health Initiative og PURE-studiet.

Kontrollerede studier

Skal du sammenligne forskellige typer kost præcist, må du gøre det i et kontrolleret miljø, fx ved at forsøgspersonerne opholder sig på en lukket institution, hvor de får serveret alle måltider, imens forsøget pågår.

Her kan man matche for kalorieindtag, proteinindtag, fedtindtag etc. og måle på fx om low carb er bedre end low fat, hvis kalorier er det samme. Her er resultatet oftest det samme, da kalorieindtag trumfer alt andet, når det kommer til vægttab alene.

Studier af denne art er selvsagt dyre at lave og vil derfor ofte lide under at være af kortere varighed. Få mennesker er interesserede i at tilbringe 20 år af sit liv på en institution i videnskabens tjeneste og etikken i et sådant studie vil nok også gøre det svært at få igennem.

Til gengæld kan den type studie fortælle os noget om fx forskellige makronæringsstoffers indvirken på forskellige faktorer.

Men samtidig fortæller de os ikke noget om, hvordan maden, vi spiser, påvirker appetit, energiniveau etc.

Taler vi fx om vægt, er det de færreste af os, der lever i et kontrolleret miljø, hvor alle måltider serveres for os, og hvor vi ikke mødes med andre fristelser i vores dagligdag.

Det gør vi derimod ude i den virkelige verden.

Her spiller det en rolle hvor mætte, vi bliver og hvordan maden, vi spiser, påvirker appetitregulerende hormoner, da det har betydning for, hvor meget vi i øvrigt spiser den dag.

Her ser vi ofte, at studier, der sammenligner Low Fat og Low Carb beder Low Fat-gruppen om at begrænse kalorieindtag, mens Low Carb-gruppen bliver bedt om at begrænse kulhydratindtag.

Det, der sker her, er, at Low Carb-gruppen ofte spontant nedsætter deres kalorieindtag, selvom de ikke fokuserer på det. Og derfor taber de sig.

Den naturlige nedsættelse i appetit og den følgende kaloriereduktion er det, der forklarer, hvorfor mange har succes med at gå ned i vægt på Low Carb-kost.

Randomiserede kontrollerede studier

I den øverste ende af hierakiet finder man de randomiserede kontrollerede studier. Her tager man tilfældigt udvalgte mennesker (randomiserede) og inddeler dem i forskellige grupper.

Herefter udsætter man dem for selve forsøget. I den allerbedste af alle verdener, roterer man også det, de udsættes for. Dvs. at hver gruppe fx spiser Low Carb i en periode efterfulgt af en “wash out”-periode, herefter Low fat i en periode, herefter wash out og herefter fx vegetarisk/vegansk eller hvad det nu er, man vil undersøge. Det kalder man “cross-over”.

Meta-analyser

Meta-analyser er artikler, der sammenfatter udvalgte studier på et givent område. De kan ofte være til hjælp for dem, der ikke læser alle studier selv.

I meta-analyser er vi nødt til at stole på at afsenderen har taget alle relevante studier med, ligesom vi er nødt til at stole på at afsenderen har bragt de rette konklusioner med sig fra de forskellige undersøgelser.

Finanseringen af videnskabelige studier

Som du kan se, er det ikke så ligetil at lave ernæringsstudier. Det implicerer mange mennesker og lang tid og koster mange penge. Disse penge skal selvsagt komme et sted fra. Men hvem har interesse i at undersøge forskellen på fx low carb, low fat og vegansk kost fx?

Derfor er mange studier finansieret af enten medicinalindustrien eller fødevareindustrien. Det er der ikke noget fordækt i. De har en klar interesse i at undersøge, om netop deres medikament/produkt kan gøre en forskel i nogen henseende.

At Novo fx hellere vil betale for et studie, der viser, at deres insulinprodukt hjælper diabetikere i stedet for at undersøge hvilke kost- og livsstilsforhold, der gør det samme, betyder ikke, at Novo er onde og gerne vil holde folk syge, som konspirationsteoretikere ofte siger. I stedet betyder det, at Novo driver forretning ved at sælge insulin.

Selvfølgelig er det værd at have sig for øje, når man læser studierne og også at vide, at mange studier aldrig publiceres. Det skyldes, at man ikke fandt det resultat, man havde håbet på. Igen behøver der ikke være noget fordækt i det (men der kan selvfølgelig godt være det).

Råd til læsning af videnskabelige studier

Når du støder på videnskabelige studier om kost, kan du stille dig selv disse spørgsmål, inden du går i panik:

  • Hvilken type studie er der tale om? (observationsstudie/epidemiologisk studie, case-kontrol-undersøgelse, kontrolleret (ikke randomiseret) studie, randomiseret kontrolleret studie etc.)
  • Er studiet lavet på dyr eller mennesker? (og evt. har disse spist ‘rigtig mad’ eller shakes eller pulvermad, hvor man har prøvet at ramme en bestemt makronæringsstoffordeling?)
  • Er studiet baseret på selvrapporterede data (fx spørgeskemaundersøgelser ‘hvor mange æg har du spist om ugen i de sidste seks år?’)
  • Hvor mange forsøgspersoner var med og i hvor lang tid løb forsøget?
  • I hvilken kontekst drages konklusionen? Hvilke confounders er der tale om?
  • Hvem har betalt for undersøgelsen?
  • Svarer konklusionen i undersøgelsens “abstract” til undersøgelsens faktiske konklusioner?
  • evt. om der forekommer “confirmation bias”. Confirmation bias involverer, at man har ønsket at finde frem til en bestemt konklusion og derfor twister sine resultater i gunstig retning. Confirmation bias er et vilkår, vi er nødt til at acceptere til en vis grad, selvom det strider imod selve videnskabens grundlag om objektivitet)

Brug for en hjælpende hånd med vægttab?

Prøv min fleksible Keto kostplan. Den er nem og realistisk, selv i en travl hverdag.

Se kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

2 kommentarer til “Videnskabelige studier om LCHF”

Skriv en kommentar

  1. Super fedt med denne gennemgang af, hvordan man skal læse videnskabelige studier – hvad man især skal være opmærksom på.
    Jeg skimmede kun lige den eksterne oversigt over studier. Umiddelbart så det ud til, at alle undersøgelserne stillede LCHF i et positivt lys. Er der ikke nogen studier, der viser noget negativt? Jeg vil blot sikre mig, at der ikke filtreres i oversigten – jeg ved ikke om dr. Sarah Halberg er upartisk (hvilket ingen nok kan være 100%).
    Tak for din blog :)
    Marie

    Svar
    • Sarah Halberg er ansat hos Virta, som behandler (og forsker i) diabetes 2 og ketogen kost. Så det er i hvert fald en interessekonflikt.

      Jeg ved ikke om listen er fyldestgørende. Når jeg lige umiddelbart tænker tilbage på hvad jeg mindes, der har været af potentielle negativ effekter er det første, der falder mig ind, at der ofte ses en stigning i LDL ved LCHF/KETO. Om højere LDL er en risikofaktor ved samtidig lave triglycerider og højere HDL (en anden effekt af denne kost) er uvist, men den ville jeg sætte på listen.

      Der er også studier, der viser at LCHF/KETO er mindre velegnet til top-atleter men jeg er usikker på, hvor meget af den forskel, der udlignes ved keto-adapteringen.

      I grove træk ser det ud til at LCHF/KETO er effektivt og sikkert ift. vægt, blodsukker, blodtryk og for de flestes vedkommende også kolesteroltal/fordeling. Så det er jo overordnet markørerne for metabolisk syndrom.

      Svar