Endelig, efter næsten 3 års drømmerier og husjagt, har vi fundet vores drømmehus, og efter alverdens papirarbejde og spansk ‘mañana’, er salget nu gået endeligt igennem. Vi kunne ikke være gladere!
Følger du med på min private Instagram (@janefaerber) er dette ikke den store nyhed, for vi faldt jo pladask for huset, da vi var dernede for nogle uger siden, hvilket jeg løftede sløret for i min Story, men som altid er der jo en masse, der skal falde på plads, før man tør råbe det ud fra bjergtoppene, og det er det så endeligt nu.
Velkommen til Finca Ladera
Finca er et ord for et gammelt landhus og Ladera betyder bjergskråning. Og det er sådan set meget beskrivende for huset.
Det ligger *næsten øde* på en bakketop med 360 graders udsigt til de smukke bjerge og med langt til naboer. Huset ligger cirka en times kørsel fra Malaga og cirka 8 km fra Canillas de Aceituna, som er min favorit-bjergby på de kanter.
Frustrerende husjagt
Selve det at lede efter hus i Spanien er vitterligt alt andet end sjovt. Det ser måske rart ud, men i virkeligheden er det hele dage tilbragt i bil kørende rundt i bjergene, køresyge, venten på mægler til næste fremvisning, ingen toilet, spise skinke direkte ud af pakken, fordi der ikke er mad derude i bjergene osv. Det er nogle hårde dage.
Det ser faktisk cirka sådan her ud🤢😅

Men som med en hård fødsel er alt dette jo glemt i det øjeblik, man træder ind på grunden på sit drømmehus og bare kan mærke helt ned i maven, at dette er HUSET.
Sådan har jeg haft det med et enkelt hus før, men der var Søren slet ikke med mig. Denne gang var vi heldigvis fuldstændig enige.
Krav og ønsker
Vi havde selvfølgelig en masse krav til huset, hvoraf de vigtigste var: Smuk bjergudsigt, stille beliggenhed, dvs. langt fra veje, gedefarme, gøende hunde og naboer (og tro mig, det er sværere at finde på de kanter, end man skulle tro). Vi har set så mange huse, der blev beskrevet som stille bjerghuse, som havde en (bjerg)hovedvej kørende lige nedenfor eller en nabo klods op ad.
Herudover havde vi selvfølgelig krav om en vis størrelse, så huset er fremtidssikret til besøg af børn/børnebørn og mulighed for at lave et fedt gym. Kunne vi være så heldige, at vi bare kunne spænde traveskoene og hike direkte fra huset, ville vi være nærmest lykkelige.
Det føles, som om vi har fået stort set alle vores drømme opfyldt.
Billeder
Af respekt for de tidligere ejere får du her lidt billeder primært af hus og udsigt og lidt mindre indenfor. Jeg skal nok vise det hele frem, så snart vi overtager til februar.










Vil du læse mere om vores drømme om et hus i Spanien og om hvordan det hele startede, kan du gøre det her: Drømmen om et hus i Spanien
Hej Jane
Først stort TILLYKKE med huskøbet, det ser virkelig dejligt ud, dernæst et spørgsmål, kender du til Gofio mel.
Jeg har netop besøgt Gran Canaria for første gang og her bruger de det jo meget til alt.
Beskrivelsen er at der er forskellige kerner der er malet. Mon det kunne bruges til nogle LCHF/ Keto opskrifter
Mvh Tina
Hej Tina
Tusind tak :)
Jeg kender desværre ikke denne type mel🤷🏻♀️
KÆMPE TILLYKKE 🇩🇰🇩🇰🥂
Det ser godt nok lækkert ud 🥰
Kæmpe tillykke med det! Det ser helt fantastisk ud. Jeg dør lige lidt over, hvor smuk trappen er med de mønstrede fliser.
Jaaaa der er bare så mange fine detaljer. Jeg ved bare, jeg kommer til at opdage endnu flere, når jeg rigtig får lov at gå på opdagelse dernede til februar❤️
Kære Jane
Hvor er det et flot hus. Og så vil jeg sige at normalt kan jeg godt blive sådan lidt “stødt” når man ser en eller anden guru købe ekstra hus, og hvor man tænker “det er så mine penge der er havnet dér”, fordi man har brugt så mange penge på kogebøger, hjemmesideadgang, medlemskab, remedier osv. Men lige med dig har jeg det bare helt fint med – måske – at have spædet til det hus med min lille mikroandel for du gør det bare så godt. Og har virkelig knoklet hårdt for det hus med alt dit store arbejde med at udbrede budskabet om keto og lchf, udvikle opskrifter og utrætteligt (næsten 😊) svare med en engels tålmodighed på hver et tosset spørgsmål fra os fans. Så – nyd huset. Hvert eneste sekund i det ❤️
Hehe, det er sødt af dig at sige. Og jeg vil sige, at jeg bliver aldrig typen, som kommer til at skamme mig over succes, jeg har knoklet mig til i 10 år. Men jeg vil dog tilføje til hushistorien her, at ham, jeg deler seng og hus(e) med, jo er administrerende direktør for Danmarks største hotelkæde såååå… ikke Madbandit-succes det hele :)
Hej med jer Jane
Kæmpe tillykke med huset – hvor er det møg-lækkert🙏🏻🇩🇰
Dbh
Steen Veile
Tak, vi er bare så kisteglade altså! :)
Stort, stort tillykke med jeres nyerhvervelse. Det bliver fantastisk for hele familien!
Vidunderligt klima og lys hele året rundt. Der er så skønt i Spanien.
Vi opholder os dernede (godt nok rundt omkring på alle de kanariske øer) mange uger om året, og på alle tidspunkter. WE LOVE IT!❤️
Ej men jeg glæder mig også noget så forfærdeligt. Især til at slippe for dette skrækkelige mørke :)
Det ser da fantastisk ud. Til lykke med det!
Må I få glæde af det!
Tak Ulla❤️
Hejsa vi overvejer også køb i Spanien dig en lejlighed . Kan du evt anbefale hvordan man kommer igang . Fx ejendomsmægler på forhånd tak og tillykke kh maria
Hej Maria
Vi startede med at opsætte søgeagent på Idealista. Det gav os en fornemmelse for hvad der er, hvilken type hus, vi ønskede og hvad prislejet er. Når I har lagt jer fast på området og er klar til at se nogle boliger, kan I begynde at finde en mægler. Vi havde en dansk mægler dernede og var fint tilfredse med det. Måske ville nogle ting have været nemmere, hvis vi var gået med den største mægler i området. De har et lidt bøvlet system ift. fremvisning af andre mægleres boliger. Så det kan I evt. have i baghovedet❤️
Super mange tak for svar😊
Tillykke Jane og familie. Vil I ikke fortryde. Spanien styrer for vildt. 👏👏
Vi har hus halv time fra malaga. Fantastisk. Enjoy. ❤️
Årh så dejligt. Jeg kender faktisk ikke spanien så godt. Vi har valgt stedet ud fra mest lys/flest soltimer om vinteren. Så jeg glæder mig til at lære mere om dette skønne sted❤️