Denne LCHF chokoladekage er lavet med kun chokolade, sødning, smør og æg. Hvis du er på udkig efter den nyeste opskrift på denne skønne kage, kan du kigger her: Gateau Marcel – verdens bedste chokoladekage.

Ingredienser
- 150 g mørk chokolade 70-85% (jeg brugte 85%)
- 150 g sødning Jeg brugte halv sukrin, halv birkesød (reklamelinks)
- 150 g smør
- 150 g æggeblommer
- 150 g æggehvider
Sådan gør du
- Pisk æggehviderne luftige og stive.
- Chokolade, smør og sødning smeltes i vandbad (hedder det ikke det, når man har en skål ovenpå en gryde med kogende vand?).
- Når chokolademassen er ensartet, røres æggeblommerne i. Jeg brugte pasteuriserede blommer af hensyn til konsistensen og nemheden, men det er selvfølgelig unødvendigt.
- Til sidst vendes de stive æggehvider i massen, og man rører på livet løs, indtil vi igen har en ensartet masse, og herefter hældes hele herligheden i en smurt springform og bages 20 min. ved 180 grader.
- Kagen kan godt hæve op og få en lidt mærkelig form, men den falder sammen, når den køler ned. Og smager altså virkelig bedst helt kold. Det kan virkelig betale sig at vente.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Dine egne noter
Energiberegning
PR. PORTIONLækre LCHF kager
Okay, der findes også andre virkelig lækre kager, men denne her, den slår alligevel bare de andre med flere længder. En af dens helt klare fordele – særligt for mig – er, at den ikke indeholder mel. Overhovedet! Bare smør, sødning, æg og chokolade. Voilà!
Jeg bagte en LCHF-version af kagen i dag. Vi skal have dinner party på lørdag, og til desserten skal jeg imponere herskaberne med denne lækre skabning, men jeg orker ikke rigtig at opleve mig selv høj på sukker, og jeg orker slet ikke sukker-tømmermændene. De almindelige tømmermænd kan jo være stygge nok i sig selv. Nå men meningen var, at jeg lige ville teste, om det kunne lade sig gøre at lave denne kage uden blodsukkerudsving. Og det kunne det i den grad! Se selv, er den ikke smuk?
Jeg var simpelthen så utålmodig, da den kom ud af ovnen, at jeg kun lod den få 30 min. i køleskabet, og den smagte da fint nok, men jeg følte mig i den grad forpligtet til at give den et forsøg mere her til aften, hvor den så havde tilbragt hele eftermiddagen på køl. Og nøj, en forskel! Jeg siger jer, det var himmerigsmundfulde, det der. Helt fast, næsten konfektagtig kage med intens chokoladesmag. I’m in luurve!
Verdens bedste LCHF kage. Uden blodsukkerstigning og humørsyge og akut appetit og deslige. Tak. Jeg elsker dig.
Passer kh indhold på denne kage? Synes det er for mig ift at der er 150 g chokolade og sød indeholder jo ikke kh? Æg er måske maks 5 kh
Hej Jaroslav
Det er fordi beregningen er lavet med almindeligt sukker på denne. Prøv at tjekke denne her: Chokoladekage uden mel som er næsten identisk men hvor beregningen er lavet med sødemiddel.
Passer energi beregningen på denne? Det ser vildt ud med fedtet.
haha ja, det stemmer, men det er for hele kagen, fordi vi har glemt portionsangivelsen. Har lige rettet det. Men hvis du vil lave en lækker chokoladekage, så overvej gateau marcel i stedet. øøøj så god den er altså!
Hvor meget sødemiddel brugte du? Vi bruger perfect sweet
Jeg kender ikke lige det sødemiddel, du nævner. Det står i opskriften, hvad jeg gjorde.
Men jeg vil næsten anbefale dig at prøve denne her i stedet: https://www.madbanditten.dk/gateau-marcel/
Den er ENDNU bedre ❤️
Hej :)
Hvis jeg skal lave denne low Carb chokolade kage og du skriver 150g sukker hvor meget sukrin Gold ska man så erstatte med hvis det kan bruges
I princippet omtrent det samme. Jeg bryder mig dog ikke om sødemidler i de mængder, da det simpelthen smager for grimt og jeg ville som minimum halvere mængden.
Hej med jer. Jeg vil bare lige informere om at hvis man udelukkende bruger Sukrin Gold i sin kage, får man sandsynligvis diarré. Taler af bitter erfaring.. Så måske man skulle blande det op med noget andet også
Endnu et spørgsmål :) Tror du jeg kan skifte sukkeret ud med kokossukker, og hvad er din generelle tanke om kokossukker.? Vh Sofie
Det tror jeg sagtens du kan! Min generelle holdning til kokossukker er, at det er bedre end almindeligt sukker men at det stadig er sukker :) Jeg bruger det gerne selv og faktisk er det blandt mine foretrukne sødeningsmuligheder. Jeg bruger hellere lidt ægte end meget af noget mindre naturligt.
Jeg har en ven der har laktoseintolerans og jeg skal bage en kage – overvejede denne. Tror du at det ville gøre noget med en laktosefri smør? Har du erfaring med det?
Tak for LÆKRE opskrifter. Prøves jævntligt af herhjemme :-D
Ja det tror jeg såmænd da godt. Jeg har aldrig brugt laktosefrit smør. Men husk at tjekke chokoladen også. Tror godt, den kan indeholde spor af laktose også.
Hej Jane.
jeg bar bagt denne idag, mmm lækker!
jeg brugte dadler til at søde den med i stedet for sødemiddel.
kan så meget anbefales.
Til en posion brugte jeg 90-100 gram som jeg blendede.
Hvis man som jeg er super utålmodig – især når lækkersulten melder sig – kan den bages i microovn. Jeg har haft succes med at dividere opskriften ned med 3, altså 50 g af hver ingrediens, og så bage den i en passende form i microovnen ved halv effekt (300-350 watt) i 11 min. Med en tur i fryseren efterfølgende er der en spiseklar kage på 30 min.