Vedholdenhed er det mest afgørende for, om vi når vores mål. Det er det, vi gør igen og igen, der har størst betydning for de resultater, vi opnår. Det gælder (næsten) alting. Hvad enten du vil være stærkere, mere smidig, tabe dig, lære et nyt sprog, blive bedre til whatever, så lykkes du ikke med at gøre det en gang eller to.
MIG OG STYRKETRÆNING – IKKE ET NATURLIGT MATCH
For cirka et år siden startede jeg med at træne med Rasmus. Udgangspunktet for vores samarbejde var, at jeg havde haft ondt i ryggen i tre år og havde en klar oplevelse af at al træning kun gjorde ondt værre. Læs hele historien HER, hvis du ikke allerede har læst den.
I 1 år har vi trænet sammen to gange om ugen. Enkelte uger har vi holdt pause (pga. ferie eller sygdom), og nogle uger har vi kun nået en enkelt træning. Men sådan overordnet har vi trænet sammen to gange om ugen. Min dagsform har afgjort, hvordan vi har trænet. Nogle gange har vi trænet hårdt, andre gange stille og roligt.
At træne vægttræning falder mig ikke naturligt, og du kommer aldrig til at se mig nede i fitnesscentret 5-6 gange om ugen og du kommer aldrig til at høre mig tale om at have dårlig samvittighed, fordi jeg har måtte springe en træning over. Det er ikke i min natur. Jeg træner, fordi jeg er halvgammel, og fordi det er godt for min krop og min ryg, men sandheden er, at hvis Rasmus ikke stod og ventede på mig to gange om ugen, ville jeg sandsynligvis ikke møde op.
Alligevel er virkelig overrasket over det resultat, jeg har fået med bare to gange træning om ugen. Nogle gange når jeg ligger i sengen om morgenen og strækker mig og kommer til at lægge hænderne på mine bare lår, bliver jeg helt forskrækket over den store muskel, jeg kan mærke.
At træne to gange om ugen synes jeg faktisk er en beskeden indsats.
YOGA OG SMIDIGHED
Jeg har tit haft lyst til at lave noget yoga. Men med det samme fortæller min begrænsende hjerne mig, at det er fjollet, for jeg er virkelig usmidig og “dårlig til yoga”. Men hvad nu, hvis jeg lavede en lillesmule yoga hver dag i et år? Eller bare to gange om ugen?
Hvor ville jeg så være om et år? Helt sikkert et andet sted, end jeg er nu.
VÆGTTAB – VEDHOLDENHED TÆLLER
Det samme gælder også med vægttab. Vi kan bruge et helt eller et halvt liv på at lægge kilo til på vores krop, og så forventer vi, at de skal smelte af i løbet af et par uger, fordi vi beslutter os til at gøre en indsats for det.
Men det fungerer ikke sådan.
Du bliver ikke tyk af at spise usundt en dag, men du bliver heller ikke tynd af at spise sundt én dag. Men gør vi en indsats bare de fleste dage, kommer vi en dag i mål.
ARBEJDSLIV OG OPSRIFTEN PÅ SUCCES
Jeg vågnede ikke bare op en morgen og havde flere 100.000 læsere på min blog. Jeg har blogget næsten hver eneste dag i 6 år. Og selvom bloggen i dag betaler min løn, er det stadig en dårlig forretning, hvis jeg gør alle timerne op, jeg har brugt på den.
Men hver eneste dag i 6 år, har jeg sat mig ned og skrevet og delt min mad eller mine tanker med… ja, hvem der nu havde lyst til at læse med.
Uanset hvad det er, vi gerne vil give os i kast med, starter vi som begyndere. Og det er surt at være begynder og synes, at alle andre har et kæmpe forspring, men alle andre var også begyndere engang. Du rejser dig heller ikke fra sofaen og løber et maraton, vel?
På mine Kickstart-forløb taler vi meget om “progress, not perfection”. Og det er nok noget af det vigtigste, som vi arbejder med. Og måske også det sværeste.
For det gælder ikke om at have X antal perfekte dage i streg. Det handler om at gøre en indsats de fleste dage.
For løfter du dig op og ser tilbage på dit år, og du har haft 320 dage, hvor du har gjort en indsats for at nå dit mål, så slår det stadig med længder de 45 dage, hvor det ikke spillede 100%.
The secret of you future is hidden in your daily routine.
Kære Jane
Mange tak for endnu en omgang gode og inspirerende mandagstanker.
Jeg vil tilføje lidt torsdagstanker:
Jeg har oplevet at min vedholdenhed fører til, at jeg får skabt nye vaner for mig selv. Jeg har holdt fast i at løbe enten lørdag eller søndag formiddag siden i sommers. Og selv om jeg kun løber en gang om ugen, så har jeg både kunne øge hastighed og distance, og jeg er vildt stolt af mig selv. Jeg nyder denne halve time helt for mig selv, og jeg bruger det til at få tømt hovedet.
Det samme er sket med mit ønske om at spise mere grønt. For et år siden bestod min morgenmad af havregryn med musli og frugt. I dag spiser jeg grønsager sammen med lidt pålæg eller ost også enten med en eller anden form for æg, chiagrød eller græsk yoghurt. Det har taget noget tid at vænne mig til at lave denne nye form for morgenmad og få “opskrifterne” ind på rygraden, så det fungerer i min hverdag. Men det giver så meget mening for mig, ro i min krop og en mæthed af en anden verden.
Og på samme måde arbejder jeg på at få mere grønt og fedt til frokost og aftensmad, og det kommer stille og roligt.
Så når jeg virkelig er vedholdende, så fører det til nye vaner, og dermed også fravalg af noget andet. Men da jeg kan mærke, at det virker for mig, så giver det sig selv.
Hvor er det fint skrevet, Anette. Tak fordi du delte og hvor gør det mig glad at læse!
Onsdagstanker om det samme :D
Jeg har levet on off Lchf i nogle år, og har i den forbindelse fundet ud af at jeg kan spise mig fra mine kroniske smerter. Primært når jeg er i ketose.
Jeg tog dit striksforløb, da jeg havde behov for at blive mindet om at starte dagen med at tage et valg! Hver dag i 28 dage valgte jeg lchf til, min krop var smadret efter flere års vægtstigning og slankekure der gik i vasken. Vedholdenhed var IKKE en ting for mig.
Da de 28 dage var slut traf jeg ekstra valg, min vedholdenhed kommer ikke af sig selv, det skal jeg hver morgen beslutte. Jeg valgte også at tage med at jeg ikke ville undvære min daglige pepsi max, så længe mine smerter blev væk. Men det vigtigste valg var at beslutte at jeg ikke ville lade mig slå ud af de dage jeg valgte ikke at følge lchf, eller blot et enkelt måltid, da der var dage hvor jeg af flere årsager ikke havde muligheden for at følge det hele tiden (og dage jeg vidste jeg ikke havde lyst).
Siden januar har jeg derfor vedholdende truffet dagens valg HVER morgen, og langt de fleste morgner var det lchf der “vandt” eller nærmere jeg valgte det TIL, istedet for at føle jeg valgte det andet fra. Jeg begyndte endda at tage faste ind og kiloene begyndte at ryge hurtigt af. Jeg har et par gange truffet valget om at få feks sushi med ris, og en enkelt gang chokolade (fyldt) og ostepops (i virkelighede adder) men fordi det var et bevidst valg, så kunne jeg uden problemer holde igen, jeg lovede ellers mig selv jeg måtte spise alle chokoladerne og alle chipsene hvis jeg ville, det ville jeg bare ikke. Og dagen efter traf jeg valget om at fortsætte den gode stil igen fordi det er det der er BEDST for mig.
Så for mig er vedholdenhed ikke noget der bare kommer, det skal der “kæmpes for” men fordi jeg kender konsekvensen af sukker, kender konsekvensen af kulhydrater, så er hesten til at hoppe lige op på igen hver morgen. Jeg kan ikke love mig selv jeg er vedholdende resten af mit liv, for det er alligevel for lang tid, men jeg kan godt tage et valg en gang om dagen, og hvem ved måske kan jeg smide min dårlige vane med pepsi max ud også en dag….
Hvor lyder det flot, Karen! På mange måder er der jo tale om en “omlæring”, hvor gamle vaner og mønstre skal brydes ned og erstattes med andre. Og det gør man bl.a. ved at vælge de nye ting (ofte).
Og hvor er det vildt med de smerter! Jeg hører det faktisk ikke så sjældent men det er dælme stadig vildt!
Det ER nemlig vildt, og istedet for et dagligt forbrug af ibuprofen, kodein og paracetamol, der alligvel ikke tog andet end toppen, så døjer jeg nu kun med en stiv lænd, som eneste smerte. De smertestillende er lagt helt på hylden!!
Det samme med min medicin mod for lavt stofskifte, det er også “smutte i svinget”…
Det skuffer mig lidt at “det etablerede system” ikke forsker mere i kosten, for det må alt andet lige spare skattekroner at folk ikke fylder sig med piller, og ikke ender på sociale ydelser fordi lidelserne gør det umuligt at passe et job!
Nogen kan ikke undgå piller, helt ok, men når man som jeg kommer med stærke smerter, der invaliderer dagligdagen og en umenneskelig træthed og man ikke kan finde årsagen, så er det surt at blive spist af med (hø hø) større og større mængder smertestillende, kunstige hormoner for stofskiftet og så beskeden: det skal du bare leve med. Istedet for et forsøg med kost, man kan jo aldrig love noget, men tænk nu hvis så “lidt” kunne vende skuden for mange!
2-3 mdr efter sidder jeg uden piller af nogen art (jo lidt kosttilskud) og er vågen den tid man “normalt” er vågen, således jeg kan passe mit job istedet for at ende på den ene eller den anden ydelse.
Enig, det kan jeg også opleve som skuffende, men samtidig forstår jeg også godt, at de ikke kan anbefale til højre og venstre. Det, jeg bare ville ønske var lidt mere lydhørhed, når man så kommer med sin egen oplevelse. Her oplever jeg desværre ofte at den bliver afvist.
Jeg er så stolt af alt det, du har opnået, karen. Det virkelig, virkelig flot klaret!
Måske skal vi bruge din historie her på bloggen en dag? Send mig en mail på support[snabel-a]madbanditten.dk hvis du er frisk på det!
Kaere Jane!
Din blog, al din viden og din lyst til at dele ud af den har hjulpet mig gevaldigt! Baade i forhold til, hvordan jeg har det i min krop generelt og efter et maaltid, men ogsaa i forhold til, hvordan jeg taenker om mad og fedt. Det er som dag og nat siden jeg begyndte at spise lchf og jeg har det bedre end nogensinde foer. Og jeg har bestemt dig at takke!!!
Jeg laeste dit indlaeg og lagde maerke til dine ord om yoga, og fik en ide. Jeg underviser yoga i Koebenhavn, og vil meget gerne invitere dig med til et forloeb/kursus, hvis du skulle have lyst- paa min regning selvfoelgelig, som tak for al din hjaelp! For hvad jeg har laert om mad, om min krop og om kost takket vaere dig er uundvaerdigt, saa hvis jeg kan give en smule tilbage, ville det goere mig rigtig glad.
Send mig en mail paa michelle_s.soerensen@hotmail.com hvis du er interesseret og vil hoere lidt mere!
knus
Michelle
Hvor er det virkelig sødt af dig, Michelle. Tusind tak. Det kan være, jeg tager dig på ordet på et senere tidspunkt. Lige nu er jeg meget opmærksom på min ryg og jeg kan mærke, at det fungerer bedst for mig at lave de øvelser, jeg kan mærke duer for dagsformen. Jeg har lidt svært ved at mærke præcis hvor mine grænser går og når jeg kommer til at overskride dem, betaler jeg en lidt for høj pris længe, synes jeg, så jeg er lidt lidt forsigtig med hvad jeg kaster mig ud i. Men tusind tak for tilbuddet og for de søde ord <3
Blot en tilføjelse som ringer lidt i stil med dit indlæg:-)
“People are so worried about what they eat between Christmas and the New Year, but they really should be worried about what they eat between the New Year and Christmas.” :-)
Ja præcis! Det er jo SÅ rigtigt! :)